Advarsler og irettesættelser

(114)  (114) Der er et element i menigheden i ___ der er stik imod dets åndelige interesser. Der er en stor mangel på vital gudsfrygt, på erfaringsmæssig religion. Jeg nævner ingen navne. Lad enhver søge sit eget hjerte og forstå sine egne ufuldkommenheder. Der er nogle som læner sig mod verden og altid fornedrer religionens standard ved deres verdslige omgang. De har ikke Guds kærlighed i deres hjerter. De er til svag hjælp, hvor menigheden virkelig har brug for hjælp. Deres åndelige svaghed er et resultat af deres egen uvillighed til at bære byrder, når og hvor de kan hjælpe mest. Men når de selv har lagt en plan og har fundet på noget, så er de villige til at påtage sig ansvar; det er deres hensigt at gå deres egen vej. Hvis det var på en hellig måde, ville det ikke være så dårligt; men det er det ikke.

(114)  Der er stor mangel på nidkære og uhildede medarbejdere i Guds sag. Et Kristus-elskende helliget medlem, vil gøre mere for menigheden end et hundrede halv-omvendte, uhelligede, selvtilstrækkelige medarbejdere. Det er umuligt for menigheden at være en levende, aktiv menighed, hvis dets medlemmer ikke er villige til at bære byrder og påtage sig ansvar. I menighedssammenhæng bringes forskellige temperamenter og naturer sammen. I ___menigheden er der nogle få gudfrygtige, trofaste sjæle, som beder meget, som bærer byrder for menigheden og hvis lykke er dens medlemmers lykke. Her, ligesom andre steder, arbejder Satan konstant på at trække ned og demoralisere. Det er sjælefjendens arbejde at svække og ødelægge enhver organisation, som kunne forherlige Gud hvis den havde fremgang.

(114)  [Ofte har unge mennesker taget imod sandheden og glædet sig over samfundet med Gud, men efter en tid har Satan fanget dem i sit garn, gennem ukloge forbindelser og ulykkelige ægteskaber. Han så at dette (115) var den mest virkningsfulde måde at lokke dem bort fra hellighedens sti.] For en tid, bar nogle af disse unge evangeliets rustning med værdighed og ynde. Ligeså længe som hjerte og sind var underlagt den guddommelige vilje, var der fremgang, men da øjnene veg bort fra Jesus og blev tiltrukket uværdige mål, så var det at selvet blev fremherskende, at kødelig forstand overgik klog dømmekraft og renhed og den kristne rustning blev regnet for tung at bære af de yngre. Den ville passe for gamle, erfarne evangelie-soldater, men den var for tung til de unge. Fristeren kom med mange antydninger for at skabe flygtighed og vaklen på den kristne vandring. [Det kristne hjem side 60]

(115)  Deres frelses Kaptajns belæring var: »Pas på, vær årvågne!« »at I ikke skal falde i fristelse!« men der var for mange problemer med at vogte sjælen godt og Satans bedrageriske kraft og det bedragede hjerte blev lokket bort fra Kristus. Hvis disse unge mænd og unge kvinder havde tænkt over apostlens ord: »I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt«, så ville de føle sig fri til at tilbageholde det fra Gud som han har købt for en uendelig pris.

(115)  Der er ikke en ung blandt et hundrede som føler sit gudsgivne ansvar. Enhver fysisk og mental evne bør der værnes omhyggeligt om og bruges bedst og højest muligt for at fremskynde Guds herlighed. Dem som fordærver deres kræfter og således misbruger Guds gaver, vil blive draget til regnskab for det gode de kunne have gjort, hvis de havde benyttet sig af den fortjeneste, Jesus Kristus gjorde. Gud gør krav på enhver evnes udbytte.

(115)  Der er unge i ___ menigheden, som burde opdyrke den kristne standhaftigheds gave og vokse op til at blive troens mænd. De bør blive faste, urokkelige, med rod og grundfæstede i sandheden. Menigheden behøver netop den (116) hjælp, som Gud har tænkt sig de skulle give. Dem som bekender hans navn, har ikke helliget deres kræfter fuldt og helt til ham, men har i et vist mål, givet dem til Satans tjeneste. Disse har frarøvet Gud og gør det stadig. Ligesom den upålidelige forvalter som fik talenter betroede, har de skjult Guds gaver i verden.

(116)  En anden stor skade for menigheden i ___ har været det materiale den er lavet af. Dette materiale må smeltes ved Guds Ånd. Slaggerne ses i grove og skarpe karaktertræk, som kunne være fjernet, hvis disse personer var Kristi elever. Men de har ikke til fulde adskilt sig selv fra verdens ånd og påvirkning. De berøver Gud ved dagligt at blande hans tid, hans talenter og hans styrke med et verdslig element. Disse kræfter kan ikke tilbageholdes fra Gud, uden at det fører til evigt fordærv. I er blevet købt for en uendelig pris også hvis I går fortabt, fordi I ikke vil frelses på Guds bestemte måde.

(116)  Hellige engle våger med inderlig interesse, for at se om menighedens medlemmer vil ære deres Forløser, for at se om de vil sætte sig selv i forbindelse med himmelen og ikke længere bedrage Herren, som de bekender at elske, ære og tjene. Gud kalder på sine egne. I er hans, som skabninger og dobbelt igen ved løskøbelse. Men når I lader uhelligede lidenskabers ild lyse op i øjnene, når I siger ord der driver hellige engle bort fra jer, når I tænker ondt om jeres brødre, når I vanhelliger jeres hænder med ugudelig vinding, giver I efter for jeres medlemmer, som uretfærdighedens instrumenter.

(116)  Bror ___, Jeg så at "for let" stod skrevet ved dit navn i himmelens protokol -, for let i tålmodighed, overbærenhed, selvkontrol, ydmyghed og sagtmodighed. Mangel på disse himmelske nådegaver vil med vished lukke himmelens porte for dig. Dit legeme, din sjæl og hele (117) dit væsen med alle dets evner, kræver Gud som sit. Det heftige, ustyrlige temperament må overvindes. Åndelig sygdom er det sikre resultat af at give plads for irritation, beklagelse og knurren. Denne sjælssygdom var du selv skyld i. Hold op med at beklage dig, hold op med at være hårdnakket, hold op med at forkæle dig selv og være en modig tapper mand for Gud. Jesus elsker dig. Har han ikke gjort rigelige tilvejebringelser for dig, at du skal få hjælp, når du kommer hen til vanskelige steder? »Hvad mer,« siger han, »var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde druer, skønt jeg ventede høst af ædle?« De frugter Kristus kræver, efter den udholdende omsorg hans menighed har fået, er tro, tålmodighed, kærlighed, overbærenhed, himmelsk-sindethed, ydmyghed. Dette er frugtklaserne som modnes i storm, skyer og mørke, såvel som i solskin.

(117)  Bror ___ er tilsluttet menigheden, men ikke til Herren. Hans religion er lam. Han er ikke helt med Gud; han er fyldt med selviskhed. Han har mistet meget ved at komme sammen med mennesker, som ikke har Kristi ånd. Han lider mangel i næsten alle nådegaver. Han er unyttig for sig selv og en stor anstødssten for menigheden. Kære bror, Satan har styret dig i stor grad; dine tanker er ikke helligede, dine handlinger er ikke i overensstemmelse med den sande kristne. Du har pådraget dig selv sygdomme; du må være din egen helbreder, ved at hjælpe den guddommelige Læge. Din moralstyrke er svag fordi den mangler næring. Du sulter åndeligt efter bibelsandheden - livets brød. Du har brug for åndelig næring fra den levende Vin. Menigheden får ingen styrke fra dig og i din nuværende tilstand ville det være bedre om den var dig foruden, for som det er nu, kan du ikke styre tingene hvis noget lægger dig i vejen, sætter dig hårdnakket ned og er en dødvægt for menigheden. Du bærer ingen byrder eller lod for sagen. Gud har båret længe over med dig, men der er en grænse for hans overbærenhed, (118) en grænse du har overskredet, hvor hans Ånd ikke længere vil kæmpe med dig, men overlade dig til din egen trodsighed, besmittet af selviskhed og fornedret i synd.

(118)  Bror ___ har ikke en den rette ånd. Hans førende temperament skader ham, for han egner sig ikke til et sådant arbejde. Han kan ikke gøre nogen godt i menigheden, hvis selvet skal være fremherskende. Større ydmyghed og beskedenhed vil gøre hans arbejde til en velsignelse for menigheden, i stedet for til en byrde.

(118)  Bror og søster ___ også over for jeres navne så jeg ordet "for let" i himmelens protokol. I behøver at blive udtømt for selviskhed og sjælstemplet renset. I begge har evner til at gøre godt, men de er ikke helligede. I mangler den gudfrygtige enkelhed meget. Blev menigheden formet efter jeres normer for religion, ville den demoraliseres til en verdslig, uhellig form. I kunne have været til velsignelse for menigheden, men I har svigtet den meget. Jesus påbyder jer at komme ud af verdens ånd. Søster ___, jeg er urolig for dig og for dem du påvirker. Du strækker dig til en lav standard. »Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.« Med dine ord og handlinger kaster du nu dine frø. Enten sår du til kødet eller til Ånden. På den endelige regnskabsdag, må enhver tage seglet og meje den afgrøde, hans egne hænder har sået.

(118)  Din mand går fejl af sit arbejde. Når han ydmyger sit hjerte som et lille barn og når han føler sin egen betydning mindre og sit behov for hjælp fra Gud mere, så kan han bruges til Guds ære. Men sådan som han er, erkender han ikke sagens mangler. Der vises så meget jeg og så lidt Jesus i manges liv og karakter, at Gud ikke vil antage noget fra deres hænder. Kun få indser den tids højtidelighed, vi lever i - Guds beredelsesdag er nær. I burde begge (119) omvendes og hellige jeres evner til at finde ud af, hvordan menigheden opbygges, i stedet for at svække den og hjælpe fjenden med at føre dens medlemmer ud i verden. I ville hver dag få en værdifuld erfaring, idet i kommer frem. Bror ___ har været et en stor hindring for menigheden. Han bør ikke være medlem af menigheden, hvis hans daglige liv ikke stemmer overens med hans bekendelse. Gud anerkender ham ikke som sit barn. I dag står han under mørke magters sorte banner. Satan har fuldstændig kontrol over ham.

(119)  Så stærke, nedslående indflydelser som disse, har næsten været for stærk en bølge, for menigheden at modstå. Ti medlemmer, som vandrer i al ydmyghed, ville have langt større kraft over verden, end hele menigheden har, med sit nuværende antal og manglende enighed. Jo mere af det splittede, uharmoniske element, jo mindre kraft vil menigheden have for godt i verden.

(119)  Om jeg dog kunne gøre jeres omtågede sanser klare, mine brødre, for den store fare I er i. Enhver handling, god som dårlig, baner vej for dens gentagelse. Hvordan var det i Faraos tilfælde? Der står i den hellige skrift at Gud forhærdede hans hjerte og ved hver gentagelse af lys, i form af Guds kraft, gentages denne udtalelse. Hver gang nægtede han at underlægge sig Guds vilje, hans hjerte blev hårdere og mindre modtagelig for Guds Ånd. Han såede stædighedens frø og Gud lod det vokse op. Han kunne have forhindret det ved et mirakel, men det var ikke hans plan. Han lod det vokse og frembringe en høst af sin egen slags, derved bevises skriftens sandfærdighed: »Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.« Når et menneske sår tvivl, vil han høste tvivl. Ved at forkaste det første lys og de efterfølgende lys, gik Farao fra en grad af hjertehårdhed til en anden, indtil de førstefødte kolde, livløse (120) former standsede hans vantro og hårdnakkethed for et øjeblik. Og så fortsatte han sin viljefaste vej, besluttet på ikke at overgive sig til Guds vej, indtil han blev oversvømmet af det Røde Havs vande.

(120)  Dette tilfælde er blevet nedskrevet til vor hjælp. Det som skete i Faraos hjerte vil ske i enhver, der ikke værner om lyset og omgående vandrer i dets stråler. Gud ødelægger ingen. Synderen ødelægger sig selv ved sin egen ubodfærdighed. Når en person tidligere ikke har givet agt på Guds Ånds indbydelser, irettesættelser og advarsler, visner hans samvittighed og næste gang han mindes om det, vil det være vanskeligere at afgive lydighed end før. Sådan sker det gang efter gang. Samvittigheden er Guds røst, som høres midt i menneskelige lidenskabers kamp; og når den modsættes bedrøves Guds Ånd.

(120)  Vi ønsker alle at forstå hvordan sjælen ødelægges. Det er ikke fordi Gud udsender et dekret, at mennesker ikke skal frelses. Han kaster ikke et mørke ned foran øjnene, som ikke kan gennemskues. Men når mennesket første gang modstår Guds Ånds bevægelse, så er det mindre svært at modstå den anden gang, når det er gjort første gang, endnu mindre tredje gang og langt mindre fjerde gang. Så kommer høsten af vantroens og modstandens frø. Oh hvilken høst af syndighed, er ikke klar for seglet!

(120)  [Når bøn i lønkammeret og læsning i skriften bliver forsømt i dag, vil de i morgen kunne undlades med mindre samvittighedsnag. Der vil blive en lang række undladelser, alt sammen som følge af et enkelt frø, der blev sået i hjertets jordbund. På den anden side vil hver lysstråle, der modtages, bringe en lysets høst. Fristelse een gang modstået vil give større kraft til modstand den næste gang; hver ny sejr over selvet vil jævne vejen for højere og ædlere sejre. Hver sejr er et frø, der sås til evigt liv. Vejl f menigh bd. 1 side 135 ]

(120)  Der er stor mangel på nidkære, trofaste og selvfornægtende medarbejdere (121) i vore menigheder udover landet. [Ingen kan arbejde i sabbatsskolearbejdet eller i afholdsarbejdet uden at høste en stor høst, ikke kun ved verdens ende, men i det nuværende liv. I de mange anstrengelser på at oplyse og velsigne andre, vil hans egne synspunkter blive klarere og mere tolerante. Jo mere vi bestræber os for at forklare sandheden til andre, med en kærlighed for sjæle, jo tydeligere vil det blive for os selv. Det vil altid åbne sig med ny skønhed og styrke til forståelsen af det der udlægges. Vejl i sabbatskolearb side 13

(121)  Der er nogle gode medarbejdere i din menighed og disse selvfornægtende vil aldrig vide hvor meget godt de har udrettet i deres udholdende arbejde på missionsmarken. Men Herren har krav på flere mænd og kvinder i menigheden, end dem der har efterkommet hans forlangende. Nogle stene i Guds hellige tempel genspejler lyset, som skinner på dem fra Jesus Kristus, medens andre ikke udsender lys og derved klart afslører at de ikke er levende stene, udvalgte og dyrebare. De er ikke opbyggelige, kun bønneløse, snaksaglige og ureligiøse. Sande kristne vil efterligne det mønster de har fået af vor Frelser og vil være ydmyge, beskedne, sagtmodige, overbærende, milde, lette at bede om noget, fri fra opblæsthed og hårdnakkethed.

(121)  De unges farer.
Hr. ___ har en natur som Satan spiller på med stor succes. Dette eksempel skal lære de unge en lektie om ægteskaber. Hans hustru har fulgt følelserne og impulserne, ikke fornuften og dømmekraften, da hun valgte en ledsager. Var deres ægteskab et resultat af sand kærlighed? Nej, nej; det var et resultat af impulser, - blind, uhelliget, lidenskab. Ingen af dem var overhoved forberedt for ægteskabslivets ansvar. Da alt det nye blev gammelt og de blev bekendt med hinanden, blev deres kærlighed så stærkere, deres hengivenhed dybere og deres liv blandet (122) i en skøn harmoni? Det blev helt modsat. De værste karaktertræk blev uddybet, fordi de blev brugt og i stedet for at ægteskabslivet blev lykkeligt, blev det med større problemer, især for hustruen. Gud har i sin barmhjertighed prøvet hende, sparet hendes liv, forlænget hendes prøvetid, for at hun kan få udmærkelse til det fremtidige liv

(122)  Hendes mand har en meget mangelfuld karakter. Uden en fuldstændig forvandling ved Guds nåde, vil han ikke kunne knytte sig til nogen kvinde i et ægteskab. han er så gennemsyret af selvet, så helt overgivet til selviske vaner og magelighed, at han selv behøver at komme under tugt, end at have noget at gøre med at sin hustrus eller børns tugtelse. Dette menneskes tanker er kommet i en ringere støbeform. Han har ansporet grove og ubehagelige karaktertræk og det viste sig for mig, at hans evne at give efter også er ret sjældne. Der er kun et håb og det er at han vil kunne se sig selv og derved foragte og væmmes ved sig selv, så han søger et nyt hjerte, blive født igen og blive et nyt menneske i Kristus Jesus. Han burde blive en omhyggelig mand. Flid vil være af største fordel for ham. Hans løbevej er modbydelig for Gud, i denne indbyder han til fristelser. Hans uhøflighed, hans trusler, hans utæmmelige og uvenlige ånd, vil gøre ham til en forbandelse for sig selv og for andre. Hans optræden mod sin hustrus moder har været uforskammet og udannet. [Både mand og hustru burde gøre det til deres livssstudium at finde ud af hvordan man kan undgå alt som skaber strid og hvordan men skal opfylde ægteskabspagten. Det kristne hjem side 63]

(122)  Netop disse uhelligede ægteskaber fylder sabbatsholdernes rækker. Gud ønsker at hans børn skal være lykkelige og, hvis de vil lære af ham, vil han frelse dem fra den daglige lidelse, der kommer på grund af ulykkelige forbindelser. [Mange ægteskaber som bliver indgået i dag, kan ikke føre til andet end elendighed. Alligevel bliver de unge grebet af tidsånden. (123) Satan får dem til at tro at de må hurtigst muligt blive gift, dersom de skal blive lykkelige, selv om de hverken er i stand til at styre sig selv eller forsørge en familie. De som ikke er villige til at tilpasse sig efter hverandre, burde ikke gå et så alvorligt skridt. Dette er en af de farligste faldgruber i vor tid og mange får ødelagt både dette liv og det evige. samme] Indbildning og elskovssyg sentimentalisme, burde der vogtes imod ligesom med spedalskhed. Rigtig mange unge mænd og kvinder i denne tidsalder i verden er mangelfulde i dyder; derfor er der brug for stor forsigtighed. En dydig karakter er grundlaget der skal bygges på; men hvis grundlaget er væk, er bygningen værdiløs. Dem som har bevaret en dydig karakter, selvom de mangler andre ønskværdige egenskaber, kan virkelig være af moralsk værdi.

(123)  For at menigheden kan vokse må dens medlemmer værne omhyggeligt om kærlighedens dyrebare plante. Lad den få enhver mulighed for at vokse, så den kan blomstre i hjertet. Enhver sand kristen vil i sit liv udvikle denne guddommelige kærligheds kendetegn; han vil åbenbare en tålmodighed, en godgørenhed og være fri af misundelse og skinsyge. Denne karakter videreført i ord og handling vil ikke tilbagevise og vil ikke være utilgængelig, kold og ligegyldig over for andre. Den person som opdyrker kærlighedens dyrebare plante, vil være selvfornægtende og ikke give efter for selvkontrol, heller ikke når han provokeres. Han vil ikke tillægge andre forkerte motiver og onde hensigter, men vil føle noget dybt over for synden, hvis den opdages i nogen af Kristi disciple.

(123)  Kærlighed praler ikke af sig selv. Den er et ydmygt element; der aldrig får et menneske til at prale og juble over sig selv. Kærlighed til Gud og vore medmennesker vil ikke åbenbares i ubesindige handlinger den vil heller ikke få os til at være hovne, kritiserende eller diktatoriske. Kærlighed opblæses ikke. Hjertet, hvor kærligheden regerer, vil (124) ledes til en mild, venlig og medfølende optræden mod andre, hvad enten de passer til vor fantasi eller ikke, hvad enten de respekterer os eller behandler os dårligt. Kærlighed er et aktivt princip; andres bedste fremholdes altid for os, derved afstås vi fra tankeløse handlinger, medmindre vi svigter vort mål - at vinde sjæle for Kristus. Kærlighed søger ikke sit eget. Den vil ikke få mennesker til at søge deres eget behag eller give efter for selvet. Den er den respekt vi giver til jeg'et, som så ofte forhindrer kærlighedens vækst.

(124)   [Der findes mange mennesker med mere eller mindre tilfældig baggrund som Gud ønsker at dygtiggøre til tjeneste i verden og som han vil give del i himmelens herlighed, men Satan arbejder uafbrudt for at kuldkaste hans planer ved at knytte dem til mennesker med en karakter som absolut ikke passer ind i Guds rige. Kun de allerfærreste kommer sejrende ud af sådanne forhold.] Bror ___, du vil gerne forsøge og prøve om du kan være reglens undtagelse. Josef var en af de få, som kunne modstå fristelser. Han viste at han havde øjnene rettet mod Guds herlighed. Han udviste et ophøjet hensyn til Guds vilje, lige meget da han var i fangecellen og stod næst efter tronen. Han tog sin religion med sig, hvor han end gik og i hvilken situation han kom i. Sand religion har en fuldstændig gennemtrængende kraft. Den giver klang til alt hvad mennesker gør. Du behøver ikke at tage ud i verden, for at blive en kristen, men du kan føre din religion med, med alle dens hellige indflydelser, i alt hvad du gør og siger. Du kan udføre de opgaver der hører til den situation Gud har sat dig i, ved at holde hjertet rettet mod himmelske ting og derved bryde fortryllelsen der er over dig nu, i din ukloge omgang. Havde du fulgt lyset, ville du nu kunne undgå de snarer, som dem, der ikke ser Guds vilje har lagt ud, for at indfange dig. [Det kristne hjem side 48]

(124)  Et andet slående punkt i Josefs' karakter, der er værdig (125) at efterligne for alle unge, er hans dybe sønlige ærbødighed. Da han møder sin far med tårerne strømmende ned ad hans kinder, falder han ham om halsen med en kærlig omfavnelse. Han føler næsten at han ikke kan gøre nok for sine forældres velbefindende og passer godt på hans sidste år, med en kærlighed ligeså øm som en moders. Der spares ikke på umagen for at vise sin respekt og kærlighed ved enhver anledning. Josef var et eksempel på hvordan unge burde være. Kærlighed mod din moder ville åbne op for et smukt karaktertræk, som Gud vil anerkende.

(125)  Manglende respekt for gudfrygtige forældres råd, er en af denne fordærvede tidsalders mest fremtrædende synder. Der er mange levnedsforløb i vort land som er i mørke, blot fordi der er taget skridt i mørket. Ved en ulydighedshandling har mange unge fordærvet hele deres liv og tynget en kærlig moders hjerte med sorg. Gud vil ikke holde dig skyldfri, hvis du går denne vej. Foragtes en gudfrygtig moders råd, som villigt vil give sit liv for sine børn, overtræder du det femte bud. Du ved ikke hvor dine skridt fører dig hen.

(125)  Jeg vil igen tale for en moders krav, en moders kærlighed. Der kan ikke være nogen lavere utaknemlighed end den som viser ulydighedens synd mod en kristen moder. I din barndoms hjælpeløshed, vågede hun over dig; hendes bønner og tårer bevidnede over for himmelen at hun værnede kærligt om dig. For hendes børns skyld, havde hun slidt, udjævnet, belært, bedt og udvist selvfornægtelse. I løbet af hele dit liv, har hendes sande hjerte været bekymret og nidkær for din velfærd. Og alligevel vælger du nu din egen vej; du følger din egen blinde, hårdnakkede vilje, uanset den bitre afgrøde du vil høste og den sorg du vil pådrage hende.

(125)  Sygdomme samler sig omkring din moder. Hun har brug for dig; al den omsorg du kan give, vil være meget dyrebar. Hun kan ikke selv se til hendes børn. De føler ingen forpligtelse over for hende. Men du vil finde (126) at det privilegium som er dit lige nu, hurtigt kan gå tabt. Uanset hvad, så tro ikke at skulle du forsømme dine privilegier og pligter som søn, vil din moder lide. Hun har sande venner, som vil nærer privilegiet at give hende den hjælp, som du nægter hende. Gud elsker din moder og vil sørge for hende. Hvis hendes egne børn forsømmer hende, vil han oprejse andre til at gøre det arbejde de kunne have gjort og få den velsignelse som blev givet dem. Det er deres privilegium at gøre hendes sidste dage til de bedste og lykkeligste.

(126)  Jeg siger dig lige ud, Gud er mishaget ved din opførsel. Du har problemer for dig, så du ikke kan se og som kan undgås hvis du vil følge kloge råd. Vor Frelser har gjort dig til genstand for sit utrættelige arbejde og milde omsorg, som du kan blive klog og ikke ruinere dig selv. Han længes inderligt efter dig, i grænseløs medfølelse og kærlighed og udbryder: »Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! Og I ville ikke.« Dit uforstandige hjerte har vendt sig fra dine bedste venners råd.

(126)  Du har bildt dig selv ind, at du var til stor gavn for menigheden, fordi du var blevet nøje advaret mod at gøre livets store fejltagelser. Det er rigtigt at du, i Jesus Kristus, kan blive til nytte; men uanset dette, kan Herren og menigheden godt gå videre uden dig. Du kan tilslutte dig Kristi efterfølgeres hær hvis du vil; du kan dele dens kampe og sejre. Men hvis du ikke vælger dette, vil den selvfornægtende hær under korsets blodbestænkte banner rykke frem til sejr og efterlade dig bagved. Hvis du vælger at styre dit eget skrøbelige skib igennem livets stormende vande, må du svare for din indbildskhed og drages til ansvar for følgerne.

(126)  Hvis du blot kunne se hvordan du allerede har fået svagere principper, hvis du kunne se hvordan din ære og ærlighed bringes i fare, så vil du kunne se at Gud ikke er med dig og at du ikke burde stå på et så ansvarsbetynget sted du (127) er på nu. Du er uværdig. Mit hjerte er ganske bedrøvet, når jeg ser hvad du kunne være blevet til, hvis du havde overgivet dig til Gud og set hvilken kraft fjenden har haft over dig.

(127)  Sabbatsskolearbejdet er vigtigt og alle, som er interesserede i sandheden bør bestræbe sig for at gøre det godt. Bror ___ kunne have gjort et godt arbejde i denne gren, hvis han og andre i menigheden gik den rette vej. Men han er blevet rost og forkælet for meget. Det har næsten ruineret ham: Herren kan arbejde uden ham, men han kan ikke gøre noget uden Gud. Herren vil betro sit arbejde til mennesker, med rene hænder og rent hjerte; derfor er det en ære at bære ansvar i hans sag.

(127)  [Der hør udvises megen omtanke for at gøre afholdsmøderne så opløftende og højnende som muligt. Arbejdet må ikke være af en overfladisk karakter og det må ikke have udseende af at være en forestilling. Har man en forståelse af arbejdets alvorlige karakter, vil det være præget af en høj standard. Der er imidlertid en klasse, som ikke har nogen rigtig respekt for afholdssagen, deres eneste interesse er at vise deres slagfærdighed på platformen. De renfærdige, de hensynsfulde og de, der forstår, hvad formålet er med dette arbejde, bør opmuntres til at gøre en gerning inden for reformens store område. De er måske ikke intellektuelle kæmper, men hvis de er rene og ydmyge, gudfrygtige og oprigtige, vil Herren acceptere deres arbejde. Helse og livsstil side 236 ]

(127)  Bogklubber oprettes ret ofte, men i ni ud af ti tilfælde, har de vist sig at være mere til skade for sjæle end til velsignelse. Det er fordi der dannes en forbindelse med verden eller med en klasse som altid har ført bort fra det solide til det overfladiske, fra det virkelige til det uvirkelige. Bogklubber kunne være af stor fordel hvis de styres af et religiøst element; men før eller siden, får det ureligiøse element næsten en vis magt og får en styrende indflydelse. Netop sådan er det med (128) vore afholdenhedsselskaber. Arbejdets alvor overdækkes med det overfladiske og en stadig fristelse udsættes de unge for, som vi må redde dem fra.

(128)  Vi står over for kendsgerningerne. Byrdebærerne blandt os falder fra, i den stille grav. Menighedens aktive medlemmer, sande medarbejdere i alle reformer, er for det meste forbi livets midtpunkt og går tilbage i fysisk og mental styrke. Vi bør se ivrigt efter nogle til at overtage deres pladser. Hvem skal betros menighedens vitale interesser? Dette spørgsmål kan vi stille under største ængstelse: Hvem vil bære ansvar for Guds sag, når nogle få normbærere flere falder fra? Vi kan blot se bekymret på de unge i dag, som dem som må tage disse byrder og hvem ansvaret må falde på. De må tage arbejdet, hvor andre forlader det; og deres handlingsvej vil bestemmes hvadenten moral, religion og vital gudsfrygt skal herske, eller om det er umoral og synd der skal fordærve og ødelægge alt værdifuldt. Det er måden normen fremføres på nu, der vil afgøre fremtiden.

(128)  Forældre, vil I nu, ved jeres handlemåde, vise at sunde begrænsninger, god orden og harmoni og fred skal være fremherskende? eller, skal dem, hvis levemåde viser at de er overfladiske og har et lavt moralmål, have en dannende og styrende indflydelse? Gud kalder sit troende folk til at knytte sig til ham og rense deres sjæle, ved at vandre ydmygt i Jesu fodspor. Gud kalder på dig, til at bortlægge selviske tanker, klædernes stolthed og selvophøjelse og lade sindets ædle evner styrkes ved anvendelse.

(128)  Kunne mænd og kvinder, der bekender de højtideligste sandheder der nogensinde er frembåret til dødelige mennesker, være oprigtige over for principperne? Hvis de havde en indflydelse, der fik verden til at genspejle hvad den burde; kan deres klæder og samtale være i nøjagtig (129) samstemmighed med deres særlige tro. Dem som er ældre, må uddanne de unge, ved forskrift og eksempel, vise hvordan de indfrier de krav samfundet og deres Skaber har på dem. På disse unge må der lægges alvorlige ansvar. Spørgsmålet går på om de kan beherske sig selv og stå rensede frem i deres gudsgivne manddom, afsky alt som smager af tøjlesløshed og disharmoni.

(129)  Hvad kan jeg sige, som gør indtryk på de unge? Aldrig før har der været så meget på spil; aldrig har så tungtvejende grunde virket på en slægt, som den der kommer til nu. Ikke et øjeblik skal de tro at de kan udfylde nogen tillidspost, uden at have en god karakter. De kan ligeså godt samle druer fra torne og figner fra tidsler. En god karakter må opbygges stykke for stykke der, hver dag vokser i forhold til anstrengelserne. De kendetegn som de vil tage med til himmelen, må de opnå ved at bruge evnerne flittigt, udnytte ethvert fortrin Forsynet giver dem og derved knytte sig til al visdoms Kilde. Sigt ikke efter lave normer. Lad ikke jeres tanker komme i en ringere støbeform. Josefs' og Daniels eksempel er gode forbilleder for jer til efterfølgelse, men Kristus er det fuldkomne mønster.

(129)  Nogle af brødrene og søstrene i ___ menigheden har gjort et godt missionsarbejde, men deres interesse må ikke dø hen. Nogle få har gjort mere, end deres styrke tillader, men det var deres mad og drikke at gøre den. Alle kan gøre en del i dette arbejde og ingen er undskyldt. [Jesus ønsker, at alle, som bekender hans navn, skal være aktive arbejdere. Det er en nødvendighed, at hvert enkelt medlem bygger på klippen Kristus Jesus. Et uvejr er i anmarch og det vil rive og slide i vor åndelige grundvold og prøve den til det yderste. Undgå derfor sandjorden, se dig om efter klippegrund. Grav dybt ned og læg (130) grundvolden på klippen. Byg, ja byg med evigheden for øje! Byg med tårer, med inderlige bønner. Måtte enhver fra nu af pryde sit liv med gode gerninger. Det er mænd som Kaleb, der er mest brug for i disse sidste dage. I Mesterens Tjeneste side 104]

(130)  »Den som ikke er for mig,« sagde Kristus, »er imod mig.« [Det er helhjertede, målbevidste mænd og kvinder, som vil holde stand nu. Jesus sorterede på sine disciple flere gange, indtil der til sidst kun blev elleve tilbage og nogle få trofaste kvinder til at danne grundvolden for den kristne kirke. Når byrderne skal bæres, vil nogle holde sig tilbage, men når menigheden er brændende, bliver de grebet af begejstring, synger og skråler og bliver ovenud henrykte. Men vent bare! Når den ikke er brændende varm mere, træder kun nogle få trofaste Kaleb'er frem i forgrunden og står fast på det urokkelige princip. De er saltet, der beholder kraften. Det er når arbejdet går besværligt, at menighederne fostrer gode hjælpere. samme s 280]

(130)  Oh, om alle som tror den nærværende sandhed ville advares til at søge Herren. Guds uendelige barmhjertigheds tanker og hans uforlignelige kærlighed burde påvirke alle til at efterligne hans eksempel. Men sådan er det ikke. Nogle af vore søstre giver sig for frit af med kærlighed for klæder og udseende, de klæder sig i det hele taget ikke i overensstemmelse med vor hellige tro. Dette er sandt søster ___. Verden burde have et bedre eksempel, end denne (131) søster har givet den. Hun bør føle sit gudsgivne ansvar for at påvirke andre til Kristi side og søge at gøre dem, hun omgås, mindre verdslige. Hun og søster ___ ville få langt mere fordel af menigheden, hvis de ville opmuntre til enkle klæder hos dem selv og andre. De søstre som syer tøj og som ofte studerer modemønstre, får andre i menigheden til at gøre det, som mishager Gud, ved at få dem til at skære og klippe deres klæder efter verdens eksempel. Disse søstres bestræbelser for at gøre godt, ville være langt mere antagelige for Gud, hvis de var mindre klædeglade, mindre billig verdslig snak og mindre rend sammen; mindre beklagelser og knurren imod prædikanter der arbejder for jer og mere bøn og bibellæsning.

(131)  Herren er mishaget med den måde mange i menigheden, er over for de tjenende brødre på. Han påbyder at du skal stoppe din grusomme tale og lade opmuntrende ord gå i stedet for din knurren, beklagelse og uvenlige kritik. Kristus taler til dig i skikkelse af hans hellige og du har foragtet hans råd og forkastet hans irettesættelse. Gør ikke dette længere. Ældre ___ har et arbejde at gøre, ikke kun i øststaterne, men på mange steder. Gud vil være med ham og give ham fremgang, hvis han gemmer sig i Jesus. Han er ikke ufejlbarlig; han kan til tider fejlbedømme. Men vær forsigtig hvordan du omtaler ham, så du ikke risikerer at de ord Gud beder ham sige, ikke har virkning.

(131)  Når han ved hvad Guds vilje er, vil han ikke tøve med at gøre den, om det kostede hans liv. Selvom mange af jer kun tænker over hvordan selvet kan behages og få et let liv, er hele hans liv og store interesse hyllet ind i Guds sag. Da han studerede og tænkte over årsagen, havde han nogen gange udvist skarpsindighed, som har fået andre til at misforstå ham. hans mål var ikke at hjælpe sig selv, men den sag han holdt af. Selvom Herren ville have at I (132) skulle holde hans prøvede tjeneres hænder trofast oppe, ville han advare jer imod at give for stor tillid til de, som for nyligt var kommet til troen eller til dem, hvis tidligere liv og arbejde du ikke kendte til.

(132)  Det er jeres privilegium at være en fremgangsrig og lykkelig menighed. Lad enhver af jer søge sit eget hjerte, rense det besmittede sjælstempel og våge i bøn. Vær besluttet på at søge Jesus, indtil I finder ham; slip ikke jeres greb før hans kærlighed bor i jeres hjerter og I har hans ånd som fundament i jeres liv og former jeres karakter. Tro da og med frimodighed kan I nærme jer hans trone og vide at han vil høre jeres bønner.