Vort college - vor højskole

(21)  Der er fare for at vort college vil vendes bort fra sit egentlige formål. Guds hensigt er bekendtgjort, at vort folk skal have anledning til at studere videnskab og samtidig lære hans ords forlangende. Der bør gives bibeltimer; studiet af skrifterne bør have førstepladsen i vort uddannelsessystem.

(21)  Studerende sendes langt væk fra, for at gå på colleget i Battle Creek med det ene formål at blive undervist af lektorere i bibelemner. Men for et eller to år siden blev der gjort forsøg på at forme vor skole efter andre colleger. Efter dette, kan vi ikke opmuntre vore forældre til at sende deres børn til Battle Creek College. Den moralske og religiøse indflydelse bør ikke sættes i baggrunden. For nogen tid siden, har Gud arbejdet med lærernes præstationer og mange sjæle har set sandheden og grebet den, (22) og er taget hjem for derefter at leve for Gud, som resultat af, at de har været på colleget. Da de så at bibelstudier blev gjort til en del af deres uddannelse, blev de ledt til at betragte det som af større interesse og betydning.

(22)  Der er gjort for lidt for uddannelsen af unge mænd til prædikantgerningen. Dette var det primære formål med at oprette colleget. Dette bør på ingen måde ignoreres eller betragtes af mindre vigtig betydning. Dog har der, i adskillige år, kun kommet få ud af denne institution der har kunnet lære andre sandheden. Nogle som gjorde store udgifter, med prædikantgerningen for øje, er blevet opmuntret af lærere til at tage et grundigt studium, som vil tage nogle år; og for at få midler til at gennemføre disse planer, er de kommet ud i kolportørarbejdet og opgivet alle tanker om forkyndelse. Det er helt forkert. Vi har ikke mange år at arbejde i og lærere og forstander bør besjæles af Guds Ånd og arbejde i harmoni med hans åbenbarede vilje, i stedet for at gennemføre deres egne planer. Vi mister meget hvert år, fordi vi ikke giver agt på hvad Gud har sagt om disse ting.

(22)  Vort college er udtænkt af Gud til at imødekomme denne farefulde og demoraliserende tids voksende behov. Bogstudier alene kan ikke give studerende den disciplin de har brug for. Et bredere fundament må lægges. Colleget blev ikke i gang for at bære mennesketankers præg. Lærere og forstander bør arbejde sammen som brødre. De bør rådføre sig med hinanden og også rådføre sig med prædikanter og ansvarlige mænd og frem for alt andet, søge visdom ovenfra, så alle deres beslutninger om skolen kan være sådan at den anerkendes af Gud.

(22)  At give studerende bogkundskaber er ikke alene institutionens formål. En sådan uddannelse kan fås på ethvert college i landet. Jeg fik vist at det er Satans mål at (23) forhindre skolen i at opnå det formål den blev stiftet på. Forhindret af hans påfund, tænker dens ledere på en verdslig måde og kopierer verdens planer og efterligner dets skikke. Men derved, vil de ikke imødekomme Guds Ånds sindelag.

(23)  Der er brug for en mere omfattende uddannelse, en uddannelse som kræver en vis tænkemåde og anstrengelse af lærer og forstander, som rene videnskabsinstitutioner ikke kræver. Karakteren må få ordentlig disciplin, for sin bedste og ædleste udvikling. De studerende bør på colleget få en sådan oplæring, så de kan forsvare en respektabelt, ærligt og dydigt ståsted i samfundet, imod de demoraliserende påvirkninger, som fordærver unge.

(23)  Det ville være godt hvis colleget kunne få tillagt noget land, til opdyrkning og også værksteder med faguddannede mænd, der kunne lære de studerende i forskellige slags fysisk arbejde. Meget går tabt når det fysiske ikke forenes med åndelige aktiviteter. De studerendes fritid optages ofte af intetsigende fornøjelser, som svækker fysisk, mental og åndelige kræfter. Under sanselig føjelses forringende kraft, eller for tidlig optagelse af frieri og giftemål, når mange studerende ikke den mentale udviklings højde, som de ellers kunne have nået.

(23)  De unge burde hver dag indprentes med en pligtfølelse over for Gud. Hans lov overtrædes hele tiden, endog også af religiøse forældres børn. Nogle af disse meget unge plages ofte af udskejelser og sindets og legemets kræfter lider som følge deraf. Denne klasse får andre til at følge deres skadelige veje. Således, når forstander og lærere underviser i videnskaber, vil Satan, med sin helvedets list, bruge alle kræfter på at få kontrol over disse elevers sind og føre dem ned i ruin.

(24)   [I det store og hele har de unge kun lidt moralsk styrke. Det skyldes, at opdragelsen i barndommen er blevet forsømt. Et kendskab til Guds karakter og vore forpligtelser over for ham bør ikke betragtes som værende af mindre betydning. Bibelens religion er det eneste værn for de unge.] Moralitet og religion bør have særlig opmærksomhed på vore uddannelsesinstitutioner. [Barnet i hjemmet side 464 ]

(24)  Bibelen som en Lærebog
Ingen andre studier vil forædle alle tankerne, følelserne og higen som studiet af skrifterne. Dette hellige ord er Guds vilje åbenbaret for mennesker. Her kan vi lære hvad Gud forventer af at være skabt i hans billede. Her kan vi lære at udnytte det nuværende liv og hvordan vi får det evige liv. Ingen anden bog kan besvare de sindets dybere spørgsmål og hjertets begærlighed. Ved at have kundskab til Guds ord og give agt derpå, kan mennesker oprejse sig fra uvidenhedens og fordærvelsens laveste dybder og blive Guds sønner, omgås syndfrie engle.

(24)  En klar forståelse af hvad Gud er og hvad han forlanger at vi skal være, vil give os et ydmygt syn på selvet. Han som studerer det hellige ord rigtigt, vil lære at menneskelig forstand ikke er almægtig; at menneskelig styrke og klogskab, uden den hjælp ingen andre end Gud kan give, kun er svaghed og uvidenhed.

(24)  Som en dannende kraft er bibelen uden sidestykke. Intet vil give alle åndsevnerne mere livskraft, som at få de studerende til at gribe åbenbarelsens forbløffende sandheder. Sindet afpasser sig gradvist til de emner, det får lov til at dvæle ved. Hvis det kun optages af banale ting og udelukker store og højtragende emner, vil det formindskes og svækkes. Hvis det aldrig skal kæmpe med vanskelige problemer, eller fatte vigtige sandheder, vil det efter en tid, næsten miste evnen til at vokse.

(25)  (25) Bibelen er den mest omfattende og mest belærende beretning som menneskerne har. Den kommer frisk fra den evige sandheds kilde og en guddommelig hånd har bevaret dens renhed gennem tidsaldrene. Dens klare stråler skinner langt ud i fortiden, som menneskers forskning forgæves forsøger at trænge ind i. I Guds ord alene kan vi finde en autentisk forklaring på skabelsen. Her ser vi den kraft der blev lagt ved jordens grundlæggelse og som udstrækker himlene. Kun her kan vi finde vor slægts historie, ren for menneskelig fordomme eller menneskelig stolthed.

(25)  I Guds ord finder tankerne de dybsindige emner, med ophøjet higen. Her må vi rådføre os med patriarkerne og profeterne og lytte til den Evige stemme når han taler med mennesker. Her ser vi himmelens Majestæt idet han ydmygede sig selv for at blive vor stedfortræder og selvskyldner for at egenhændigt klare mørkets kræfter og vinde sejr for vor skyld. En ærbødig betragtning af temaer som disse kan ikke undgå at blødgøre, rense og forædle hjertet og, samtidig, indgyde sindet ny styrke og livskraft.

(25)  Hvis moralen og religionen skal kunne leve i en skole, må det være ved kundskab til Guds ord. Nogle kan hævde at hvis religiøs oplæring gøres fremtrædende på vor skole, vil den blive upopulær; så at dem som ikke er af vor tro ikke vil støtte colleget. Nuvel, lad dem tage til andre colleger, hvor de vil finde et uddannelsessystem der passer deres smag. Vor skole blev stiftet, ikke kun for at lære videnskab, men med det formål at undervise i Guds ords store principper og i hverdagslivets praktiske pligter.

(25)  Det er den uddannelse der er så meget brug for i øjeblikket.. Hvis en verdslig indflydelse får vor skole til at vakle, så sælg den til verdslige og lad dem tage den fulde kontrol; og dem som har investeret deres midler i denne institution, vil etablere en anden skole, der ledes, ikke efter populære (26) skolers planer, ikke efter forstander og lærers ønsker, men efter den plan Gud har angivet.

(26)  I min Mesters navn, jeg bønfalder alle som har ansvarsfulde stillinger på den skole, at være Guds mænd. Når Herren forlanger at vi skal være tydelige og særskilte, hvordan kan vi så bede om popularitet eller forsøge at efterligne verdens sæder og skikke? Gud har bekendtgjort sit mål, at have et college i landet hvor bibelen skal have sin fremtrædende plads i uddannelsen af unge. Vil vi gøre vor del for at gennemføre dette mål?

(26)  Det kan være som om at belæringen af Guds ord kun har lille virkning på mange studerendes sind og hjerter; men, hvis lærerens arbejde er blevet udført hos Gud, vil nogle lektier om guddommelig sandhed blive i de mest letsindige menneskers hukommelse. Helligånden vil vande de frø der er sået og ofte vil de spire efter mange dage og bære frugt til Guds ære.

(26)  Satan søger hele tiden at bortlede folks opmærksomhed fra bibelen. Guds ord til mennesker, som bør have vor første opmærksomhed, tilsidesættes for udtrykt menneskelig visdom. Hvordan kan han, som er ubegrænset i kraft og visdom, således bære over med menneskers formastelighed og frækhed.

(26)  På grund af pressen, kommer kundskab af enhver slags inden for alles rækkevidde; og dog, hvor stor en del af hvert samfund er fordærvet i moralen og overfladisk i åndelige færdigheder. Hvis folk blot ville blive bibellæsere, bibelstuderende, ville vi se en helt anden tilstand af tingene.

(26)  I en tidsalder ligesom vor, hvori synden findes i stor mængde og Guds karakter og lov betragtes med foragt, må man være særlig påpasselig med at lære de unge at studere, have ærbødighed for og adlyde den guddommelige vilje åbenbaret for mennesker. Herrens frygt forsvinder fra vore unges sind, fordi de ikke studerer bibelen.

(27)  (27) Forstander og lærer bør have en levende forbindelse med Gud og bør stå fast og frygtløst, som vidne for ham. Lad aldrig Guds ord sættes i baggrunden, på grund af fejhed eller verdslig politik. Studerende vil gavnes intellektuelt, såvel som moralsk og åndeligt, af dets studier.

(27)  Collegets formål
Vort college står i dag i en position Gud ikke kan godkende. Jeg er blevet vist de farer, der truer denne vigtige institution. Hvis dets ansvarlige mænd søger ud efter verdens standart, hvis de efterligner andre collegers planer og metoder, vil Guds vredesudtryk være over vor skole.

(27)  Tiden er kommet for mig, hvor jeg skal tale bestemt. Guds formål med at oprette vort college er blevet klart anført. Der er et påtrængende behov for medarbejdere på evangeliemarken. Unge mænd som vil ind i prædikantgerningen, kan ikke bruge en masse år på at få uddannelse. Lærere burde kunne forstå situationen og tilpasse deres institution til denne klasses mangler. De burde have særligt nemt til at få et kort og dog vidtspændende studie i de grene der er mest brug for; - således kan de udrustes til deres arbejde. Men jeg er blevet vist at dette ikke er sket.

(27)  Bror ___ burde have gjort et meget bedre arbejde end han har gjort for dem, som skulle blive prædikanter. Gud er ikke tilfreds med hans behandling af den sag. Han har ikke tilpasset sig selv situationen. Mænd som ofret meget for at forlade deres arbejdsområder, for at lære hvad de kunne på kort tid, har ikke altid fået den hjælp og opmuntring, som de skulle have fået. Mennesker som har nået en moden alder, endog midtveje i livet og som har deres egne familier, er sat til genstand for unødige vanskeligheder. Bror ____ er selv meget følsom, men han (28) erkender ikke at andre kan føle latterliggørelsens, sarkasmens og kritikkens brod lige så tydeligt som han. Heri har han såret sine brødre og mishaget Gud.

(28)  Lærerne på Colleget
Der er et arbejde der skal gøres for alle lærerne på vort college. Ingen er fri fra selviskhed. Hvis lærernes moralske og religiøse karakter var som den burde være, ville en bedre indflydelse komme over de studerende. Lærerne søger ikke hver især at udføre deres arbejde med henblik på Guds ære. I stedet for at se på Jesus og efterligne hans liv og karakter, ser de på selvet og tilstræber sig den menneskelige standard for meget. Jeg ville ønske at jeg kunne udtrykkelig indprente enhver lærer en fuld forståelse af hans ansvar, for den indflydelse han har på unge. Satan er utrættelig i sine bestræbelser for at få vore unge i sin tjeneste. Med stor omhu lægger han sin snare for den uerfarne fod. Guds folk burde vogte sig nidkært mod hans bedrag.

(28)  Gud er godgørenhedens, barmhjertighedens og kærlighedens legemliggørelse. Dem som er oprigtigt knyttet til ham, kan ikke være i strid med hinanden. Med hans Ånd herskende i hjertet, vil der skabes harmoni, kærlighed og enhed. Det modsatte af dette ses blandt Satans børn. Det er hans arbejde et oprøre fjendskab, strid og skinsyge. I min Mesters navn spørger jeg Kristi bekendende efterfølgere: Hvilken frugt bærer I?

(28)  I undervisningssystemet der bruges på almindelige skoler, forsømmes den mest nødvendigste del af uddannelsen, nemlig, bibelens religion. Uddannelse vedrører ikke kun en stor grad af den studerendes liv i denne verden, men dets indflydelse rækker ud i evigheden. Hvor vigtigt er det da ikke at lærerne er personer der er i stand til at give den rigtige påvirkning. De bør være religiøst erfarne mænd og kvinder, der dagligt får guddommeligt lys til at give deres elever.

(29)  (29) Men de må ikke forventes at lærerne gør forældrenes arbejde. Der har hos mange forældre været en frygtelig pligtsforsømmelse. Ligesom Eli, satte de ikke ordentlige grænser; og så sender de deres uopdragne børn til colleget for at få en oplæring som forældrene skulle have givet dem der hjemme. Lærerne har en opgave som kun få påskønner. Hvis det lykkes dem at forandre disse egensindige unge, får de kun lidt anerkendelse. Hvis unge vælger ondsindet selskab og går fra dårligt til værre, så kritiseres lærerne og skolen fordømmes.

(29)  I mange tilfælde tilkommer kritikken retfærdigvis forældrene. De havde den første og bedste anledning til at styre og oplære deres børn, da de var modtagelige og sind og hjerte let at indprente. Men på grund af forældrenes dovenskab har børnene fået lov til at følge deres egen vilje, indtil de bliver forhærdet i en ond løbebane.

(29)  Lad forældrene studere verden mindre og Kristus mere; lad dem anstrenge sig mindre for at efterligne verdens skikke og moder og hellige mere tid og arbejde på at forme deres børns sind og karakter efter den guddommelige Model. Så vil de kunne sende deres sønner og døtre, forstærkede med en ren moral og ædle hensigter og uddannes til nyttige og betroede stillinger. Lærere som er styret af Guds kærlighed og frygt, burde lede sådanne unge stadig fremad og opad, lære dem at være til velsignelse for verden og ære deres Skaber.

(29)  Knyttet til Gud, vil enhver lærer påvirke eleverne til at studere Guds ord og adlyde hans lov. Han vil styre deres sind til at betragte evige interesser, åbne uhyre store områder for dem, at tænke over, store og forædlende emner, som den største forstand må bruge alle sine kræfter for at gribe og dog føle at der er en uendelighed bag.

(29)  Selvfølelsens og den uhelligede egensindigheds onder, (30) som kan forringe vor nyttighed og som vil vise sig som vor ruin, hvis den ikke overvindes, udspringer af selviskhed. "Rådfør jer sammen" er budskabet som er blevet gentaget for mig igen og igen, af Guds engel. Ved at påvirke et menneskes mening, kan Satan begynde at styre tingene som det passer ham. Det kan lykkes for ham at vildlede to personers tanker; men, når en del rådfører sig sammen, er det mere sikkert. Enhver plan vil kritiseres nøje; enhver bevægelse fremad studeres nøjere. Derfor vil der være mindre fare for forhastede, ukloge skridt, som vil bringe forvirring, rådvilde og nederlag. I forening er der styrke. I samstemmighed er der styrke. I adskillelse er der svaghed og nederlag.

(30)  Gud leder et folk ud og bereder dem til forvandling. Står vi, som gør en del i dette arbejde, som skildvagter for Gud? Søger vi at arbejde i samstemmighed? Er vi villige til at blive alles tjenere? Følger vi vort store Eksempel?

(30)  Medarbejdere, vi sår hver især frø i livets marker. Sådan som frøet er, sådan vil høsten være. Hvis vi sår mistillid, fjendskab, jalousi, egenkærlighed, bitterhed i tanke og følelser, skal vi høste bitterhed i vore egne sjæle. Hvis vi viser venlighed, kærlighed, ømme tanker for andres følelser, skal vi få det samme igen.

(30)  Den lærer som er streng, kritiserende bydende, hensynsløs over for andres følelser, må forvente den samme ånd igen imod sig selv. Han som ønsker at bevare sin egen værdighed og selvrespekt må være påpasselig med ikke at såre unødigt andres selvrespekt. Denne regel burde være ukrænkelig mod de mest tungnemme, yngste og mest klodsede elever. Hvad Gud har i sinde at gøre med disse tilsyneladende uinteresserede unge ved I ikke. Han har tidligere antaget ikke lovende eller utiltrækkende personer til at gøre et stort arbejde for ham. Hans Ånd, der rører på hjertet, har vækket ethvert anlæg til energisk handling. Herren så i (31) disse rå, uslebne stene, et dyrebart materiale, som ville stå sin prøve i storm, hede og under pres. Gud ser ikke som mennesker ser. Han dømmer ikke af udseende, men han ransager hjertet og dømmer retfærdigt.

(31)  Læreren bør altid opføre sig som en kristen adelsmand. Han bør altid stå som en ven og rådgiver for sine elever. Hvis hele vort folk - lærere, prædikanter og lægmedlemmer, - vil opelske kristen imødekommenhed, ville de være langt mere hurtige til at få adgang til folks hjerter; mange flere ville ledes til at undersøge og modtage sandheden. Når enhver lærer skal glemme selvet og nære dyb interesse for sine elevers lykke og fremgang, erkender at de er Guds ejendom og at han må aflægge regnskab for sin indflydelse på deres sind og karakter, da vil vi få en skole, hvor engle vil holde af at være. Jesus vil se anerkendende på lærernes arbejde og vil sende sin nåde ind i de studerendes hjerter.

(31)  Vort College i Battle Creek er et sted hvor de yngre medlemmer af Herrens familie skal oplæres efter Guds plan for vækst og udvikling. De bør indprentes med at de er skabt i deres Skabers billede og at Kristus er det mønster de skal følge. Vore brødre tillader sig at tænke i for snævre og lave baner. De ser ikke den guddommelige plan, men fikserer deres øjne på verdslige forbilleder. Se op, hvor Jesus sidder ved Guds højre hånd og arbejder da på at jeres elever kan tilpasses den fuldkomne karakter.

(31)  Hvis I sænker standarden for at blive populære og få flere elever og så gøre denne vækst til genstand for glæde, så viser I stor blindhed. Hvis antallet var bevis for succes, kunne Satan få forrang; for i denne verden er hans efterfølgere den største majoritet. Det er (32) graden af Collegets moralske styrke der er kriteriet for dets lykke. Det er folks dydighed, forstand og gudsfrygt i vore menigheder, ikke deres antal, der skal være kilde til glæde og taknemmelighed.

(32)  Uden den guddommelige nådes indflydelse, vil uddannelse ikke vise sig til virkelig nytte; eleven vil blive stolt, forfængelig og fanatiker. Men den uddannelse som fås under den Store Lærers forædlende og rensende indflydelse vil ophøje mennesket i moralværdiens mål sammen med Gud. Den vil forædle mennesket, undertrykke stolthed og lidenskab og vandre ydmygt for Gud, som afhænger af ham for enhver evne, enhver anledning og ethvert privilegium.

(32)  Jeg taler til arbejderne på vort college: I må ikke kun bekende jer som kristne, men I må eksemplificere Kristi karakter. Lad visdommen ovenfra gennemtrænge hele jeres undervisning. Lad det ses i en verden med moralsk mørke og fordærv, at den ånd som I er bevæget af kommer oven fra, ikke nede fra. Når I stoler helt på jeres egen styrke og visdom, vil jeres bedste anstrengelser kun udrette lidt. Hvis I drives af kærlighed til Gud, er hans lov jeres fundament og jeres arbejde vil vare ved. Selvom hø, træ og stubbe fortæres, vil jeres arbejde stå prøven. De unge der er sat i jeres varetægt, vil I igen møde omkring den store hvide trone. Hvis I lader jeres ukultiverede metoder eller ustyrlige temperament sveje og derved ikke påvirke disse unge til deres bedste i evigheden, må I på den dag møde de sørgelige følger af jeres arbejde. Ved kundskab til den guddommelige lov og lydighed til dens forskrifter, kan mennesker blive Guds sønner. Ved overtrædelse af den lov kan de blive Satans tjenere. På den ene side kan de oprejse en høj moralsk udmærkelse, eller på den anden side kan de synke ned i syndens og fordærvelsens dybder. Medarbejderne på vort college bør vise iver og alvor i rimeligt forhold til det som står på spil - (33) deres studerendes sjæle, Guds anerkendelse, evigt liv og de forløstes glæder.

(33)  Som medarbejdere med Kristus, med så gode anledninger til at få kendskab til Gud, bør vore lærere arbejde som var de inspireret ovenfra. De unges hjerter er ikke forhærdede, deres idéer og anskuelser er heller ikke uforanderlige, som hos ældre personer. De kan vindes til Kristus, ved jeres hellige opførsel, jeres helligelse, jeres Kristus-lignende vandring. Det ville være langt bedre at bebyrde dem mindre med videnskabsstudier og give dem mere tid til religiøse privilegier. Her er der gjort en alvorlig fejltagelse.

(33)  Guds formål med at få colleget op at stå, er mistet af syne. Evangelie-prædikanter har hidtil vist deres manglende visdom ovenfra såsom at forene et verdsligt element med colleget; de har forenet sig med Guds og sandhedens fjender og skaffet de studerende underholdning. Ved at forføre de unge sådan, har de gjort Satans arbejde. Dette arbejde, med alle dets følger, må de møde igen ved Guds domstol. Dem som gør sådan viser at de ikke kan betros noget. Efter at det onde arbejde er blevet gjort, kan de bekende deres fejl; men kan de ligeså let fjerne den påvirkning de har forøvet? Disse upålidelige mænd har ikke bygget på den evige Klippe. Deres grundlag vil være som glidende sand. »Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.«

(33)  Der kan ikke sættes grænse for vor indflydelse. En tankeløs handling kan vise sig at være til ruin for mange sjæle. Enhver medarbejders handlemåde, på vort college, gør indtryk på de unges sind og dette bæres bort og genskabes i andre. Det bør være lærerens mål at berede enhver ung i sin varetægt, til at han må være til velsignelse for verden. Dette formål bør aldrig mistes af syne. Der er nogle som bekender (34) at arbejde for Kristus, alligevel går de af og til over til Satans side og gør hans arbejde. Kan Frelseren kalde disse for gode og tro tjenere? Er de vagtfolk, der giver basunen et bestemt stød?

(34)  Ethvert menneske vil til dommen få efter de gerninger der er gjort i legemet, hvad enten de er gode eller onde. Vor Frelser påbød os: »Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!« Hvis vi støder på vanskeligheder og i Kristi styrke overvinder dem; hvis vi møder fjenderne og i Kristi styrke jager dem på flugt; hvis vi påtager os ansvar og i Kristi styrke udfører dem trofast, så får vi en dyrebar erfaring. Vi lærer, hvad vi ikke kan lære andre steder, at vor Frelser er en nærværende hjælp i nødens stund.

(34)  Der er et stort arbejde, der skal gøres på vort college, et arbejde som kræver enhver lærers samarbejde; og det mishager Gud at den ene gør den anden modløs. Men næsten alle synes at glemme, at Satan er brødrenes anklager og de forener sig med fjenden i hans arbejde. Medens bekendende kristne strides, lægger Satan sine snarer ud for børn og unges uerfarne fødder. De må aldrig glemme at de selv tidligere blev fortryllet af syndens fornøjelser. Vi behøver Guds barmhjertighed og overbærenhed hver time og hvor upassende er det så ikke for os at være utålmodige med uerfarende unges fejl. Så længe Gud bærer over med dem, tør vi, medsyndere, kaste dem bort?

(34)  Vi bør altid se de unge som indkøbt for Kristi blod. Som disse har de krav på vor kærlighed, vor tålmodighed og vor forståelse. Hvis vi vil følge Jesus kan vi ikke begrænse vor interesse og hengivenhed til os selv og vore egne familier; vi kan ikke give vor tid og opmærksomhed til timelige ting og glemme deres evige interesser som er omkring os. Jeg er blevet vist at det er resultatet af vor egen (35) selviskhed at der ikke er et hundrede unge mænd, hvor der nu er en, i alvor i gang med arbejdet for medmenneskers frelse. »Elsk hverandre, som jeg har elsket jer,« er Jesu befaling. Se på hans selvfornægtelse; beskue den måde at elske på han har overdraget os; og søg da at efterligne Forbilledet.

(35)  Der har været mange ting der mishager Gud når det gælder de i unge mænd og unge kvinder som har fungeret som lærere på vort college. I har været så optaget i jer selv og så blottede for åndelighed, at I ikke kunne lede de unge til hellighed og himmelen. Mange er vendt tilbage til deres hjem, mere forhærdede, på grund af jeres manglende kærlighed til Gud og Kristus. Da I ikke har vandret i Jesu ånd, har I ansporet til irreligiøsitet, lethed uvenlighed hos jer, eftersom I har selv har føjet jer i disse onder. Resultatet af dette indrømmer I ikke - sjæle går tabt, som kunne være frelst.

(35)  Mange har stærke følelser imod bror ___. De anklager ham for uvenlighed, hårdhed og strenghed. Men nogle af dem, som fordømmer ham er ikke mindre skyldig selv. »Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!« Bror ___ har ikke altid handlet klogt og han har været svær at overbevise, hvor han ikke har handlet på bedste måde. Han har ikke været så villig til at modtage råd og modificere sine undervisningsmetoder og sin måde at behandle sine studerende på, som han burde have været. Men dem som vil fordømme ham på grund af hans mangler, kunne for deres del ligeså godt fordømmes. Mennesker har hver især sine særlige karaktermangler. En kan være fri for den svaghed han ser i sin bror, alligevel kan han samtidig have fejl, som er langt værre i Guds øjne.

(35)  Den ufølsomme kritik af hinanden er helt satanisk. Jeg fik vist at bror ___ fortjener respekt for det gode han har gjort. Lad ham blive behandlet mildt. Han har (36) arbejdet lige så meget, som tre mennesker. Lad dem, som ivrigt søger efter hans fejl, fortælle hvad de har gjort i sammenligning med ham. Han har slidt, medens andre søgte hvile og fornøjelser. Han er træt; Gud vil have at han skal bortlægge nogle af disse ekstra byrder for en stund. Han har så mange ting at dele sin tid og opmærksomhed med at han ikke kan gøre nogen tilfredse.

(36)  Bror ____ bør ikke lade sin kamplyst vækkes og føres til selvretfærdighed. Han har foranlediget misfornøjelse. Herren har vist ham dette i vidnesbyrd.

(36)  Studerende bør ikke opmuntres i deres uvenlige kritik. Denne klagen vil blive større hvis den opmuntres og studerende vil føle sig frie til at kritisere lærere, som ikke deler deres smag og en utilfredshed og strid vil hurtig vokse. Dette må misbilliges indtil det uddør. Skal dette onde rettes? Vil lærerne bortlægge deres ønske om overhøjhed? vil de arbejde i ydmyghed, i kærlighed og harmoni? Tiden vil vise det.