Ikke-troendes indflydelse

(285)  Menigheden i ___ ___ er faldet stærkt bort fra Gud. Den er ikke længere i en sund tilstand. Hvert enkelt medlem i menigheden har haft sin egen byrde og skuffelse at bære, men dette burde han have båret og holdt deres sjæle i live, for Gud, uden at svække andre i menigheden. Han burde have lagt til menighedens styrke, i stedet for at formindske den. Bror C har ikke et standpunkt, der styrker hans egen tro eller menighedens. (286) Han har handlet på fjendens side og berøvet medlemmerne modet. Satan ansporer hele tiden til vantro. Han bemærker Kristi bekendende efterfølgeres fejltagelser og fejl og håner Guds engle for det. Han er brødrenes anklager og han vil påvirke så mange så muligt, til at gøre det samme. Dem som påtager sig at vogte deres næstes have i stedet for at lue deres eget lille grundstykke, vil visselig finde deres egne haver så overgroede med ukrudt, at alle kostbare planter er dækkede til.

(286)  Bror C er ikke i stand til at være et lys for verden. Oh, nej; han er et mørkets legeme. Evigheden vil afsløre at hans hensynsløse ord har plantet tvivlens, konflikternes og tvistighedens frø hos mange og at hans indflydelse har vendt mange sjæle fra sandheden. Han har ladet sig selv gøre til en mørkets kanal, overbringe mistanker og gjort andre modløse. Gud er ikke tilfreds med ham. Hans egen sjæl bliver mindre og mindre modtagelig for Guds Ånds indflydelse. Han har kun lidt tro; og hvordan kunne det ellers være, når han hele tiden, med sine ord, styrker vantro? Så længe han ansporer tvivl i stedet for at lade dyrebare lysstråler skinne på andre, hjælper han fjenden med sit arbejde. Dette gør ham næsten til hedning og hvis han ikke vender helt om, vil han blive én af dem.

(286)  Bror C er tankeløs i sine ord og handlinger. Tomme ord, hvilke han må aflægge regnskab for på Guds dag, falder næsten hele tiden af hans læber. Han sætter sig selv på fjendens grund og har, som følge deraf, ikke Kristi Ånd. Nogle gange vil han se at han har gjort en stor fejltagelse, at han har mistet dyrebare, gyldne øjeblikke, som han kunne havde brugt til at rense sit eget hjerte. Han har slået revner hos andre, levet på deres fejltagelser; og dette er åndelig sult. Al opvækkelse er tilbøjelig til at få personer ind i menigheden, som ikke er virkelig omvendte. De fremholder sandheden nominelt, men er ikke helliget ved dens liflige indflydelse. Blottet for nåde, er de selviske, (287) hårde og uovergivne. Sådanne personer er altid upålidelige. De vil altid gøre og sige ting modsat vor tro. Den menighed, der har sådan byrde på sig, fortjener medynk. Verden er i imod menigheden og Satan og hans engle er hele tiden i krig med den. Derfor fremholdes disse uværdige medlemmer, for dem, som er sunde i troen.

(287)  Dem som tror sandheden bør være besluttet på at hjælpe og ikke hindre de få i ___ ___, som kæmper under modstand. Menighedens medlemmer bør hver især have en nidkær iver for at vor tros fjender ikke får anledning til at sejre over deres livløse frafaldne tilstand. Nogle har forspildt deres indflydelse, skønt de med en lille, selvfornægtende, alvor og iver, kunne have været en styrke, på det godes side. Denne iver vil ikke komme uden anstrengelse, uden alvorlige kampe. Hvis disse trofaste sjæle blot blev overladt til ___ ___ menigheden, ville de, hvis de var knyttet til Gud, være levende lyskanaler og Gud ville forøge deres antal. Gud har oprejst normbærere i ___ ___. Nogle er flyttet bort, nogle er døde og nogle er blevet åndeligt døde, deres tjeneste overgivet til Satan. De indser ikke at det snart vil ske, at deres regnskab i de himmelske optegnelsesbøger vil blive vejet og at det vil afsløres af hvilken slags alle menneskers gerninger er.

(287)  Husk på at enhver må dømmes efter sine gerninger. Når dit livs optegnelse vil åbnes for dig, på den store regnskabsdag, min tvivlende og anklagende bror, hvordan vil det så stå? »I Taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og i spørger: »Hvad taler vi imod dig?« I siger: »Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskares Herres åsyn?« Dette har været dit hjertes sprog og »hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.« Ved dine ord skal du retfærdiggøres eller fordømmes. At anklage brødrene er netop det arbejde, som Satan har haft siden sit fald. Du har taget modet fra menigheden, som i bedste (288) tilfælde havde mod nok. Du har fremstillet sandheden i næsten al anstødelighed. Det er det, Satan gør. Du har ingen anledning til at være stolt af dine ord; for de vil bringe overfladisk forvirring, skam og fortvivlelse, på den dag hvor alle mennesker skal få efter legemlige gerninger.

(288)  Din hustru har hørt dine mørkets ord, indtil hun i stor grad er formet efter dine tanker. Herrens frygt er næsten helt borte fra jer begge. I sår nu vantroens frø og de vil give en overdådig høst, om lidt, under den høst I ikke er tilfredse med. I har lånt jer selv til fjenden, at være hans redskaber der leder sjæle i tvivl og vantro. Hele jeres arbejde har været at sprede fra Kristus. I er stolte af jeres skarpsindighed, jeres evne til at forvirre folk. I tror det er et tegn på intelligens; men det er den samme slags intelligens, som mørkets fyrste har og vil få den samme løn som han vinder ved sine mange aktiviteter og drevenhed. Tendensen for denne tidsalder, er manglende tro, tage let på gudsfrygt og sand religion. Dette er Satans plan og når I hengiver jeres styrke til vantro, ledes I fangne af hans bedrag, til at gøre hans arbejde.

(288)  Din hustru vil have en svær kamp, i at besejre fjendens bedrag, overvinde hendes egne karaktermangler og bringe alle hendes kræfter under Guds vilje, plante hendes fødder fast på den evige sandheds platform. Af naturen er hun ikke opbyggelig. Du har fremlagt tingene for hende i et så upålideligt lys, at hun må drive uforankret rundt. Hun har ingen virkelig trøst i troen og håbet, for hun har ikke en forstandsmæssig kendskab til sandheden. Hun er stærkt påvirket af den vantroens atmosfære hun indånder og hvis hun går tabt, vil hendes sjæleblod findes på dine klæder.

(288)  Du gør Satans arbejde lige så godt som en af hans åbenlyse agenter. Den tvivl du har indført hos mange, vil bære frugt. Din høst modnes til den sidste indsamling. Vil du da være stolt af den? (289) Du må vende dig til Herren; du må finde hvile i ham. Men du har så længe oplært dig til at kritisere, vende og dreje alt til et falsk lys, så det vil kræve alvorlig bøn og stadig vagtsomhed at bryde den vane, som er ham gået i blodet. Mit hjerte ængstes over dig og din familie. Herren er mishaget over dig, han såres hver dag. Du må blive en grundig omvendt, forvandlet mand, ellers vil du aldrig få det evige livs dyrebare gave.