Beklagelsernes syndighed

(309)  Kære venner: Jeg er blevet vist at I som en familie erfarer megen unødig ulykkelighed. Gud vil ikke at I skulle være ulykkelige; men I har ledt tankerne bort fra Jesus og samlet dem for meget om jer selv. Jeres families store synd er at I beklager jer unødigt over Guds forsyn; jeres ulydighed i denne henseende er faktisk alarmerende. I har gjort meget ud af små vanskeligheder og har talt for meget om modløshed. I har vane for at iklæde alt omkring jer, med jeres beklagelser og har gjort jer selv ulykkelige uden grund. Fortsætter I med at beklage jer, adskilles I fra Gud.

(310)  (310) [Du bør holde dig borte fra Satans fortryllede grund og ikke tillade dit sind at blive ledet bort fra troskab mod Gud. Gennem Kristus kan du og bør du blive lykkelig og du bør tilegne dig den vane at kunne beherske dig. Selv dine tanker må bringes til lydighed under Guds vilje og dine følelser under fornuftens og religionens kontrol. Du fik ikke din indbildningskraft for at den skulle have lov til at løbe løbsk eller gå sin egen vej, uden at du gør nogen bestræbelse for at holde den igen og undertvinge den. Dersom tankerne er dårlige, vil følelserne blive dårlige og tankerne og følelserne tilsammen udgør den moralske karakter. Hvis du mener, at du som Kristen ikke behøver at beherske dine tanker og følelser, vil du komme under onde engles indflydelse; du vil i virkeligheden indbyde dem til at komme og herske over dig. Hvis du giver efter for deres indskydelser og du tillader dine tanker at løbe i retning af mistænksomhed, tvivl og græmmelse, vil du stå iblandt de ulykkeligste af dødelige og dit liv vil være spildt. Buds t unge side 47]

(310)  [Kære str. F. du har en sygelig fantasi og du vanærer Gud ved at lade dine følelser helt få magten over din forstand og dømmekraft. Du har en fast vilje, som forårsager, at sindet virker på legemet, sådan at blodomløbet bringes ud af balance og visse organer bliver overfyldt. Du ofrer sundheden for dine følelser.

(310)  Du begår en fejltagelse og hvis den ikke bliver rettet, vil det ende med, at du ikke blot ødelægger din egen lykke; du gør ikke blot dig selv virkelig skade, men også dine øvrige familiemedlemmer og specielt din moder. Hun er meget nervøs og yderst følsom. Hvis et af hendes børn lider, bliver hun forvirret og nærmest distraheret. Hendes sind er ved at komme ud af balance på grund af de hyppige hysteriske anfald hun tvinges til at overvære og stor sorg kommer over dem omkring dig. Og dog er du i stand til at kontrollere din fantasi og overvinde disse nervøse anfald. Du har en stærk vilje og du skulle bruge den til din fordel. Dette har du ikke gjort, men ladet din stærkt virkende fantasi beherske forstanden. Derved har du bedrøvet Guds ånd. Hvis (311) du ikke havde evne til at beherske dine følelser, ville det ikke være synd, men det går ikke an sådan at give efter for fjenden. Din vilje må helliggøres og bøjes og ikke sættes i opposition til det, som hører Gud til. Herren kommer 8.feb]

(311)  Mine kære venner, i stedet for at bremse sygdommene, gør I stads af dem og giver efter for dens magt. I bør undgå narkotiske midler og overholde sundhedslovene omhyggeligt. Hvis I respekterer jeres liv, bør I spise enkel, tilberedt på den simpleste måde og gøre mere fysisk arbejde. Alle medlemmer i familien har brug for helsereformens fordele. Men narkotiske midler bør altid opgives. De kurerer ingen sygdomme, men svækker organismen og gør den mere sygdomsoverfølsom.

(311)  [Mennesket er sat i en verden med sorg, bekymring og rådvildhed. Det er sat her for at blive stillet på prøve ligesom Adam og Eva, så det kan udvikle en retlinet karakter og skabe harmoni, hvor der var disharmoni og forvirring. Der er meget for os at gøre, som virkelig er af betydning.... Og der er meget, vi har at glæde os over. Vi er i Kristus blevet forenet med Gud. Hans barmhjertighed sætter os under en stadig forpligtelse; men skønt vi føler os uværdige til hans nådesbevisninger, må vi påskønne selv den mindste af dem. samme]

(311)  For alt hvad I har og som I er, kære venner, står I i gæld til Gud. Han har givet jer kræfter der, i et vist omfang, ligner dem som han selv har; og I bør arbejde alvorligt på at udvikle disse kræfter, ikke behage og ophøje selvet, men forherlige ham. I har ikke udnyttet jeres privilegier til allerbedste fordel. I bør uddanne jer selv til at bære ansvar. Intellektet må opdyrkes; hvis det får lov at sløves af passivitet vil det forsimples.

(311)  Denne jord er Herrens. Her må det kunne ses at naturen, det levende og døde, adlyder hans vilje. Gud skabte mennesket som et højerestående væsen; det alene er dannet i Guds billede og er i stand til at få del i guddommelig natur, samarbejde med sin Skaber og gennemføre hans planer; og kun mennesket findes i krig med Guds hensigter.

(312)  (312) Hvor underfuldt, med hvilken forunderlig skønhed, er alt i naturen blevet dannet. Overalt ser vi den store Mesterkunstners fuldendte gerninger. Himlene erklærer hans herlighed og jorden, som er dannet for menneskenes lykke, taler til os om hans uforlignelige kærlighed. Dens overflade er ikke en monoton slette, men store gamle bjerge rejser sig for at variere landskabet. Der er rindende strømme og frugtbare dale, skønne søer, brede floder og det bundløse ocean. Gud sender dug og regn til at opfriske den tørstige jord. Briserne, der fremkalder sundhed ved rensende og nedkølende atmosfære, styres af hans visdom. Han har sat solen på himlene til at markere dag- og natteperioder og ved dets milde stråler giver lys og opvarmer jorden og får planterne til at blomstre.

(312)  Jeg henleder jeres opmærksomhed til disse velsignelser fra Guds gavmilde hånd. Lad hver morgens friske herlighed opvække pris i jeres hjerter for disse tegn på hans elskelige omhu. Men selvom vor venlige himmelske fader har givet os så mange ting til at fremelske vor lykke, har han også givet os velsignelser i forklædninger. Han forstår faldne menneskers behov; og selvom han har givet os fortrin på den ene hånd, er der på den anden besværligheder som er indrettet til at stimulere os, så vi kan bruge de evner han har givet os. Dette udvikler tålmodig flittighed, udholdenhed og mod.

(312)  Der er onder som mennesker kan formindske, men aldrig fjerne helt. De skal overvinde forhindringerne og danne deres omgivelser i stedet for at blive formet af dem. De har plads til at bruge deres talenter til at få orden og harmoni ud af forvirring. I dette arbejde kan de få guddommelig hjælp, hvis de forlanger det. De overlades ikke til at kæmpe med fristelser og prøvelser af egen styrke. Hjælpen er blevet oplagt Ham, som er mægtig. Jesus forlod himlens kongelige sale og led og døde i en syndsfordærvet verden, så han kunne lære mennesker at gennemgå livets prøvelser og overvinde dets fristelser. Her er et forbillede for os.

(312)  Når det fortælles at hans skabninger tildeles gaver af vor himmelske (313) fader, føler I jer så ikke irettesat for jeres utaknemmelige gentagelser? I en årrække har han lånt jer en datter og søster, indtil I begyndte at betragte hende som jeres og følte at I havde ret til denne gode gave. Gud hørte jeres knurren. Hvis der var en sky i sigte, syntes i at glemme at solen nogensinde har skinnet; og skyer og mørke var altid omkring jer. Gud sendte jer plager; han fjernede jeres rigdomme fra jer, så I kunne skelne mellem velstand og reel sorg. Men I betvang ikke jeres hjerter for ham og angrede den store utaknemmelighedssynd som har adskilt jer fra hans kærlighed. Ligesom Job, følte I at i havde grund til sorg og ville ikke lade jer trøste. Var dette rimeligt? I ved at døden er en kraft som ingen kan modstå; men I har gjort jeres liv næsten unyttige ved jeres unødige sorg. Jeres følelser har været lidt mindre, end oprør mod Gud. Jeg så at I altid dvælede ved jeres smertelige tab og gav plads for jeres pirrelige følelser, indtil jeres støjende sorgdemonstrationer fik englene til at skjule deres ansigter og trække tilbage fra scenen.

(313)  Når I således gav plads for jeres følelser, huskede I så på, at I havde en fader i himlen, som gav sin eneste søn i døden for os, så døden ikke kunne blive til en evig søvn? Huskede I at livets og herlighedens Herre passerede igennem graven og oplyste den med sin egen nærværelse? Den elskede discipel sagde: »Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.« Apostlen vidste godt hvad han talte om, da han skrev disse ord; men når I giver plads for ukontrollabel sorg, er da jeres opførsel i overensstemmelse med den trøst de giver udtryk for?

(313)  Herren er nådig, barmhjertig og sand. Han har ladet den i jeres hjem, som var den mest uskyldige og bedst beredte, lægge til sig hvile på grund af de sidste dages farer. Oh! luk ikke jeres sjæle for velklang og glæde, knurre som om der ikke der ikke var opstandelse efter døden, men pris Gud for at der ikke mere var død, ikke mere prøvelser, (314) ikke mere sorg. Hun hviler i Jesus, indtil Livgiveren skal kalde sine sovende hellige op til herlig udødelighed.

(314)  F har et arbejde at gøre med at styre sine følelser, gennem Guds nåde. Hun viser at hun ikke er i himlen, men i en verden hvor død regerer og hvor vor kære kan fjernes fra os hvert øjeblik. Hun burde føle at livets store byrde er at forberede sig til en bedre verden. Hvis hun har rigtigt fat i det evige liv, vil det ikke diskvalificere hende til at leve i denne verden og pænt bære livets byrder, men det vil hjælpe hende til at udføre selvfornægtende og selvopofrende pligter.

(314)  Som familie har I talt mørke og beklaget jer indtil I har ændret jer selv til samme billede. Det er som om at I arbejder på andres forståelse og opvække kraftig pirrelighed indtil I selv får en mørk og trist tid. I har holdt sørge-gudstjenester, men i disse har englene omkring jer ikke deltaget. Hvis I ikke ændrer jeres kurs, vil Gud komme lidt nærmere og behandle jer i dommen. Er det ikke tid at I holder taksigelsesgudstjenester i jeres hjem og med glæde berette om de velsignelser som er jer givet?

(314)  Sandhedens kraft burde være tilstrækkelig til støtte og trøst i enhver modgang. Det er ved at få dens indehaver til at sejre over lidelser at Kristi religion åbenbarer sin sande værdi. Det bringer appetitten, lidenskaberne og følelserne under fornuftens kontrol og samvittighed og få tankerne til at flyde i en sund og rask kanal. Og så vil tungen ikke få lov at vanære Gud med syndige klageudtryk.

(314)  Med rette kræver vor Skaber ret til at gøre som han vælger med sine hænders skaberværker. Han har ret til at regere som han vil og ikke som mennesker vil. Men han er ikke en streng dommer, en hård, nøjeregnende kreditor. Han er grundlaget for kærlighed, giveren for utallige velsignelser. Det burde skabe den dybeste sorg at I har ignoreret en sådan kærlighed og har ikke ladet taknemmelighed og pris springe op i jeres hjerter for Guds vidunderlige godhed. Vi fortjener ikke alle hans velgerninger; men de (315) fortsætter mod os, uanset vore uværdige og grusomme utaknemmelighed. Hold da op med beklagelserne, som om I var bundne tjenere under en hård arbejdsgiver. Jesus er god. Pris ham. Pris ham, som er helse for jeres forstand og jeres Gud.