Oplæringen af børn

(323)  Kære bror og søster G: Jeres tilfælde volder mig besvær. Jeg ser farer, det er som om, I aldrig har set. Har I bønligt og betænksomt tænkt over jeres forpligtelse over for de børn som I under ansvar har sat i verden? Har I tænkt over om disse børn får en opdragelse og uddannelse fra jer, som vil få dem til at ære deres Skaber i deres ungdoms dage? Har I tænkt over, at hvis I ikke lærer dem at respektere jer, deres fader og moder og give efter for jeres myndighed, så opdrager I dem til at vanære Gud? Hver gang I lader dem træde på jeres myndighed og deres vilje styre jeres, opfostrer I en mangel som følger med dem i al deres erfaring, dersom de bliver religiøst sindede og det vil lære dem at vanrygte og nedtræde guddommelig autoritet.

(323)  Det spørgsmål I må bringe i orden er: "Opdrager jeg en børnefamilie der styrker indflydelsen fra og øger rækkerne hos mørkets kræfter, eller opdrager jeg børn for Kristus?" Hvis I ikke behersker jeres børn og danner deres karakter, imødekommer Guds krav, så er der færre børn der skal lide under jeres mangelfulde opdragelse og jo bedre vil det være for jer, deres forældre og des bedre vil det være for samfundet. Hvis børn ikke kan oplæres og opdrages fra deres tidligste barndom af en klog og skønsom moder, som (324) er samvittighedsfuld og som hersker sit hjem i frygt for Herren, former og danner deres karakter til at imødekomme retfærdighedens standard, så vil det være en synd at forøge jeres familie. Gud har givet jer fornuften og han kræver at I skal bruge den.

(324)  I må føle jer forpligtet, under udholdende og flittigt arbejde og ved alvorlig, inderlig bøn, at således forme jeres børns karakter, med hensyn til at gøre dem til en velsignelse i hjemmet, en velsignelse i menigheden og en velsignelse i samfundet. I vil ikke nyde anerkendelse for jeres arbejde, hvis I lader jeres børn styre af fjenden for al retfærdighed; lønnen er lovet for at danne deres karakter samvittighedsfuldt efter det guddommelige Forbillede. Hvis I forsømmer dette arbejde, som har så vidtrækkende følger, fordi det nu er behageligere for jer at gøre sådan og jeres børn vokser moralsk deformerede op, med deres fødder på den brede vej til døden, kan Gud så erklære jeres arbejde for vel udført? Dem som ikke kan oplyse sig selv og arbejde forstandigt, med alle deres kræfter på at bringe deres børn til Jesus, bør ikke bestemme sig for at påtage sig forældreansvar.

(324)  Mødre må være villige og endog ivrige efter at berede sig selv til den vigtige gerning, det er at udvikle deres børns karakter, vejlede, undervise og betvinge under deres varsomme omsorg. Fædre og mødre bør stå sammen i dette arbejde. [Et svagt krav om lydighed og en uægte kærlighed og sympati - den falske forestilling, at det er klogt at give efter og ikke forhindre noget - er en undervisningsmetode, der volder englene sorg; men den fryder Satan, for den bringer i tusindvis af børn ind i hans rækker. Det er derfor, han forblinder forældrenes øjne, sløver deres sanser og forvirrer deres tanker. De ser, at deres sønner og døtre ikke er elskværdige, kærlige, lydige og hensynsfulde; og dog er det i deres hjem, at børnene samler det, som vil forgifte deres tilværelse, fylde deres hjerter med sorg og øge antallet på dem, som Satan bruger til at lokke sjæle i fordærvelse. Barnet i hjemmet side 175]

(324)  [Oh! hvornår vil forældrene blive forstandige? Hvornår vil de indse og forstå karakteren af det, de gør, når de forsømmer at kræve (325) lydighed og respekt i overensstemmelse med befalingerne i Guds ord? Følgerne af denne slappe opdragelse af børnene kan ses, når de går ud i verden og indtager deres plads som overhoveder for deres egne familier. De viderefører deres forældres fejltagelser. Deres mangelfulde karaktertræk får frit spillerum; og de overfører deres dårlige smag, vaner og temperament, som fik lov til at udvikle sig i deres egen karakter. Således bliver de en forbandelse for samfundet i stedet for en velsignelse. samme s 268]

(325)  Fordi mænd og kvinder ikke adlyder Gud, men vælger deres egne veje og følger deres egne fordrejede forestillinger [Satan får lov til at plante sit sorte banner i hjemmene og gøre sin magt gældende gennem babyer, børn og unge, fordi mænd og kvinder ikke adlyder Gud, men vælger deres egen vej og følger deres egne fordærvede tanker. Satans stemme og vilje kommer til udtryk i børnenes forvrængede karakter og utæmmede vilje og gennem dem udøver han sin magt og får gennemført sine planer. Gud bliver vanæret ved tilkendegivelse af et trodsigt sindelag, der udelukker ærbødighed for ham og medfører lydighed mod Satans indskydelser. Den synd, forældrene begår ved på denne måde at lade Satan få herredømmet, er ikke til at fatte.] De sår frø som frembringer tornebuske og torne og kvæler alle planter af himmelsk vækst; og alene høsten der vil indsamles i dommen åbenbarer det. Men hvor sørgelig er tanken ikke at når livet og dets fejltagelser ses i evighedens lys, vil det derefter være for sent, at være til nogen nytte. [samme s 456 ]

(325)  Den totale forsømmelse i at oplære børn for Gud, har for al fremtid gjort ondt og sat mange i fjendens rækker, som med god omhu kunne have være blevet Kristi medarbejdere. Falske idéer og en tåbelig vildledt hengivenhed har opfostret træk, som har gjort børnene utiltalende og ulykkelige, har forbitret forældrenes liv og har udvidende ført deres fordærvelige indflydelse videre fra generation til generation. Ethvert barn der har fået lov at gå sin egen vej, vil vanære Gud og bringe sin fader og moder skam. Lys har skinnet fra Guds ord og hans Ånds vidnesbyrd, så at ingen behøver at fare vild, med hensyn til deres pligt. Gud forlanger at forældre skal opdrage deres børn til at kende ham og (326) respektere hans krav; de skal oplære deres små, som yngre medlemmer af Herrens familie, at få en smuk karakter og yndige gemytter; så de vil kunne skinne i de himmelske sale. Forsømmes deres pligt og føjes børnene i deres fejl, lukker forældrene Guds bys porte for dem.

(326)  Disse kendsgerninger må indprentes i forældre; de må vågne op og tage deres længe forsømte arbejde op. Forældre, som bekender at elske Gud, gør ikke hans vilje. [Da de ikke styrer og retleder deres børn rigtigt, vokser tusinder op med misdannede karakterer, med en slap moral og uden særlig uddannelse i livets praktiske pligter. De er overladt til at gøre med deres tilskyndelser, tid og intellektuelle evner som de har lyst. Fædre og mødre bærer skylden for, at Guds værk lider tab på grund af disse vanrøgtede talenter. Hvilken undskyldning vil de give ham, hvis tjenere de er og som har betroet dem den hellige pligt at sætte sjælene i deres varetægt i stand til at udvikle alle evner til ære for deres Skaber? samme s 172]

(326)  Min kære bror og søster, måtte Herren åbne jeres øjne og opildne jeres sind, så I kan se og indløse jeres fejl. Ingen af jer lever med et øje rettet mod Guds herlighed. I viser kun lidt kraft til at stå frem for Jesus og forsvare den tro der før blev overdraget de hellige. I har forsømt jeres pligt i familien og har vist at unge i jeres varetægt ikke er i sikkerhed. Sådan ser Gud på jeres arbejde i hjemmet; sådan står det optegnet i himlens bøger. I kunne have bragt mange til Jesus; men jeres manglende moralske tapperhed har gjort jer upålidelige i enhver henseende.

(326)  Fejlene i jeres slappe familieledelse åbenbares i jeres børns karakter. I har ikke uddannet jer selv til at følge instrukserne i Guds ord. Onderne fra jeres pligtsforsømmelser bliver alvorlige og dybe. Søster G har ikke den rigtige indflydelse. Hun har givet efter for sine fejl-tænkende børns stærke vilje og har føjet dem til deres skade. (327) I begge burde have lært jeres børn, fra deres allertidligste barndom, at de ikke kan styre jer, men at jeres vilje skal adlydes. Havde søster G fået den rigtige oplæring i sine barndom, var hun opdraget og uddannet efter Guds ord, hun ville selv have en anden karakterform og ville bedre kunne forstå pligterne hun har fået pålagt. Hun ville vide hvordan hendes børn skulle opdrages, så at deres veje gøres behagelige for Gud. Men manglerne i hendes egen forkerte opdragelse gik igen i hendes børn og hvad vil så blive resultatet af deres arbejde, når de skal stå som familieoverhoveder? Den ældste må have nogen kundskab til hjemmepligter; men mere det: hun er blot nybegynder.

(327)  Med en klog fast styring, kunne disse børn være blevet til nyttige samfundsborgere; sådan som de er, er de en forbandelse, en skamplet for vor tro. De er forfængelige, overfladiske, egenrådige og urimelige. De har kun lidt ærbødighed for deres forældre og deres samvittighed er langt fra følsom. De har haft deres egen vej og deres ønsker har hersket deres forældre, indtil det er næsten umuligt at vække deres moralske sans. Forældres naturlige tilbøjeligheder, især de ubehagelige, videreføres stærkt i børn. Hele familie, forældre og børn, er under guddommelig kritik; og ingen af dem kan håbe på at indtage lyksalighedens fredfyldte boliger, hvis de ikke tager deres længe forsømte pligter op og, i Kristi ånd, opbygger en karakter Gud kan anerkende.

(327)  Forældre er ansvarlige for det arbejde, der kommer fra deres hænder. De bør have visdom og fasthed til at gøre deres arbejde trofast og i den rette ånd. De skal oplære deres børn til nytte, ved at udvikle deres gudgivne talenter. Der skal ikke ses igennem fingre hvis dette ikke gøres, men det bør gøres til en sag om menighedsdisciplin, for det vil bringe Guds forbandelse over forældrene og skam og svære prøvelser og vanskeligheder over menigheden. En moralsk spedalskhed som er smitsom og forurener de unges legemer og sjæle, kommer ofte fra (328) en forsømt opdragelse og beherskelse af de unge; og det er tid at noget bliver gjort for at bremse dets hærgen.

(328)  Bibelen giver tydelige anvisninger om den vigtige børneopdragelse: »Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte.« Forældrene skal selv være knyttet til Gud; de skal have hans frygt foran dem og kende til hans vilje. Så vil deres arbejde komme: »Og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig og når du står op; du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.«

(328)  Herren befalede Israel, at ikke gifte sig med de afgudsdyrkende folk omkring dem. »Du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn; thi så vil de få din søn til at falde fra Herren, så han dyrker andre guder og Herrens vrede vil blusse op imod eder og han vil udrydde dig i hast.« »Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden. Det er ikke, fordi I er større end alle de andre folk, at Herren har fattet velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle folk; men fordi Herren elskede eder og fordi han ville holde den ed, han tilsvor eders fædre.«

(328)  Her er tydelige anvisninger der rækker ned i vor tid. Gud taler til os i disse sidste dage og han vil blive forstået og adlydt. Gud taler til Israel gennem hans tjenere: »Denne lovbog skal ikke vige fra din mund og du skal grunde over den dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da (329) vil det gå dig vel i al din færd og lykken vil følge dig.« »Herrens lov er fuldkommen, kvæger sjælen, Herrens vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis.« »Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.«

(329)  Her er forældrenes pligter klart sat frem. Guds ord skal være den daglige ordensduks. Det giver en sådan undervisning at forældre ikke behøver at fejle med hensyn til deres børns opdragelse; men det tillader ingen ligegyldighed eller forsømmelse. Guds lov skal holdes frem for børnenes tanker, som den store moral-standard. Når de rejser sig, når de sidder ned, når de går ud og når de kommer ind, skal de lære denne lov, som den store livsregel og dets principper skal indvæves i al deres erfaring. De skal lære at være ærlige, sanddrulige, mådeholdene, sparsommelige, flittige og elske Gud af hele deres hjerte. Dette bringer dem frem til Herrens tugt og formaning. Dette sætter deres fødder på pligtens og sikkerhedens sti.

(329)  [De unge er uvidende og uerfarne og kærligheden til Bibelen og dens hellige sandheder vil ikke komme af sig selv. Hvis man ikke gør sig stor umage med at bygge en mur op omkring dem for at skærme dem mod Satans list, vil de blive udsat for hans fristelser og fanget af ham, så de må gøre hans vilje. I de første år af deres liv må børnene undervises i Guds lovs krav og i troen på at Jesus, vor Frelser, kan rense os for synd. Dag for dag må de undervises i denne tro ved forskrift og eksempel. Barnet i hjemmet side 490]

(329)  På forældrene hviler et højtideligt ansvar og hvordan kan Herren velsigne dem i deres åbenbare pligtforsømmelse? Børn kan formes når de er unge. Men årerne går hvor deres hjerter er nænsomme og modtagelige for sandhedens indtryk og kun lidt tid bruges på deres moraldannelse. Sandhedens og pligtens dyrebare lektier bør dagligt indgydes i deres hjerter. De bør have en Gudskundskab til hans skabte gerninger; dette vil være af langt større værdi for dem end nogen anden bogkundskab.

(330)  (330) »Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund,« er vor Frelsers ord. Fejl i læresætningerne mangedobler sig selv og knytter sig selv med slangeagtig spidsfindighed omkring folks hengivenhed. Der er ikke én læresætning i biblen der ikke er blevet fornægtet. Profetiens store sandheder, der viser vor position i verdenshistorien, er blevet afklippet deres skønhed og kraft af gejstligheden, som søger at gøre alle disse helt betydningsfulde sandheder mørke og uforståelige. I mange tilfælde driver børnene væk fra de gamle landemærker. Herren bød sit folk Israel: »Når din søn i fremtiden spørger dig: »Hvorledes har det sig med de vidnesbyrd, anordninger og lovbud, som Herren vor Gud gav eder?« Så skal du svare din søn således: »Vi var engang Faraos trælle i Ægypten; men Herren førte os ud af Ægypten med stærk hånd. Og Herren udførte tegn og store, ødelæggende undere på Ægypten, på Farao og hele hans hus, lige for vore øjne; men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det land, han havde tilsvoret vore fædre. Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i live, som det hidtil er sket. Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds ansigt, når vi handler efter alle disse anordninger, således som han har pålagt os!«

(330)  Her er der principper som vi ikke skal se ligegyldigt på. [De, der har forstået sandheden og erkendt dens betydning og som har fået erfaring i det, der hører Gud til, skal undervise deres børn i den sunde lære. De bør gøre dem bekendt med vor tros store grundpiller og grunden til, at vi er syvende-dags adventister hvorfor vi, ligesom Israels børn, er blevet kaldet til at være et ejendomsfolk, et helligt folk, udskilt og adskilt fra alle andre folk på jorden. Disse ting bør forklares børnene med enkle ord, der er lette at forstå; og efterhånden som de bliver ældre, bør den undervisning, de får, afpasses efter deres voksende evner, indtil der er blevet lagt en både dyb og bred grundvold for sandheden. samme s 477]

(331)  (331) Forældre, I bekender at være Guds børn; er I lydige børn? Gør I jeres himmelske faders vilje? Følger I hans anvisninger, eller vandrer I i gnisterne fra jeres egen optænding? Arbejder I dagligt på at overgå fjenden og redde jeres børn fra hans list? Åbner I Guds ords dyrebare sandheder for dem, forklarer dem grundene til vor tro, så deres unge fødder kan plantes på sandhedens platform?

(331)  [Bibelen med dens dyrebare sandhedsperler blev ikke skrevet blot for den lærde. Tværtimod, den var tiltænkt den almindelige befolkning; og den udlæggelse, der under Helligåndens bistand gives af det jævne folk, stemmer bedst overens med sandheden, som den er i Jesus. De store sandheder, der er nødvendige til salighed, er gjort så klare som middagen; og ingen vil tage fejl af vejene eller fare vild fra stien undtagen sådanne, som følger deres eget skøn i stedet for Guds tydeligt åbenbarede vilje. Vejl f menigh bd. 2 side 262]