Kristen overbærenhed

(331)  Kære bror og søster H: Med hensyn til jeres nuværende forhold til menigheden vil jeg råde til at I gør alt hvad I kan fra jeres side, for at komme i harmoni med jeres brødre. Opelsk en venlig og forsonende ånd og lad ingen hævnfølelser komme ind i jeres sind og hjerter. Vi har kun lidt tid i denne verden og lad os arbejde for tid og for evigheden. Vær omhyggelig med at gøre jeres kald og valg sikkert. Se efter om I ikke gør nogen fejltagelser med hensyn til jeres ret til et hjem i Kristi rige. Hvis jeres navn står registreret i Lammets livsbog, så vil alt være i orden med jer. Vær parate og ivrige efter at bekende jeres fejl og forlad dem, så jeres fejltagelser og synder kan gå forud for dom og blive udslettede.

(331)  Jeg tror at I gør fremskridt; men lad arbejdet være dybere, grundigere, mere alvorligt. Efterlad intet ugjort, som I kunne have gjort. Vandre ydmygt med Gud, bring jeres (332) hjerte i orden, overvind selvet og våg at undgå al Satans list. Når hjertet er i harmoni med Jesus, når I i ord, i ånd og i opførsel efterligner Forbilledet, vil væremåden forfines og ophøjes og overbevise alle at der er sket en radikal forandring hos jer. Da vil I regnes blandt Jesu dydige, gudfrygtige efterfølgere.

(332)  Min bror, du har en meget plettet optegnelse. Gud og din egen sjæl ved dette. Men ingen vil blive mere glad, end jeg, for at se dig sætte dine fødder på den vej Kristus har vandret og møde dig i Guds rige. Det er vanskeligt for os at forstå os selv, at forstå vor egen karakter rigtigt. Guds ord er tydeligt, men ofte er der en fejl i at anvende det på sig selv. Der er en tilbøjelighed til selvbedrag og tro at dets advarsler og irettesættelser ikke gælder mig. »Hjertet er svigefuldt frem for alt, det er sygt, hvo kender det?« Selvindbildning kan opfattes som en kristen sindsbevægelse og iver. Egenkærlighed og tillid kan forvisse os at vi er rigtige, skønt vi er langt fra at imødekomme Guds ords krav.

(332)  Bibelen er indholdsrig, klar og tydelig; den sande Kristi discipels karakter vises i nøjagtighed. Vi må ransage skrifterne med ydmyge hjerter, skælve ved Herrens ord, hvis vi ikke på nogen måde vil bedrages, med hensyn til vor sande karakter. Der må arbejdes udholdende på at overvinde selviskhed og fortrolighed til sig selv. Selvransagelsen må være gennemgribende, så der ikke er fare for selvbedrag. En lille udspørgen af selvet, ved særlige anledninger, er ikke tilstrækkelig. Undersøg daglig grundlaget for jeres håb og se om du i virkeligheden er i Kristi kærlighed. Behandl jeres egne hjerter oprigtigt, for her kan I ikke tillade dig at løbe nogen risiko. Beregn omkostningerne at være en helhjertet kristen og tag da rustningen på. Studér Mønsteret; se på Jesus og vær ligesom ham. Jeres sindsro, jeres håb om evig frelse, afhænger af om dette arbejde gøres trofast. Som kristne er (333) vi mindre grundige i selvransagelsen, end i alt andet; det er da ikke noget under, at vi er så langsomme til at forstå selvet.

(333)  Jeg skriver disse ting til dig, fordi jeg ønsker at du skal frelses. Jeg ønsker ikke at tage modet fra dig, men tilskynde dig til de alvorligste og kraftigste anstrengelser. Egenkærlighed vil få dig til at gøre et overfladisk selvransagelses-arbejde; men lad ingen tom tillid franare dig evigt liv. Byg ikke dig selv op på andres fejltagelser, men bring det vigtige spørgsmål i orden mellem Gud og din egen sjæl, som din evige skæbne hænger på.

(333)  »Mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet,« - menneskehjertet, med dets konfliktene sindsbevægelse af glæde og sorg, - det vandrende, egensindige hjerte, som er bolig for så megen urenhed og bedrageri. Han kender dets motiver, dets dybe mål og hensigter. Gå til ham med din sjæl, plettet som den er. Åben dets kamre op for det altseende Øje, ligesom salmisten og udbryd: »Ransag mig, Gud og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! Se, om jeg er på smertens vej og led mig på evigheds vej!« Underkast dit hjerte renselse og forædling; da vil du få del i guddommelig natur, sluppet for fordærvet i verden ved lyst. Så vil du altid være »rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, dog med sagtmodighed og frygt.« Kristi fred vil være din. Dit navn vil stå registret i livets bog; din ret til himmelsk arv vil bære det kongelige segl, som ingen på jorden vover at betvivle. Ingen kan føre din vej til Guds bys portaler, men du vil få fri adgang til den kongelige nærhed og til Guds tempel deroppe.

(333)  Nogle få ord mere ligger mig på sinde. Jeg ønsker at du skal forenes med menigheden, ikke fordi jeg anser alle menighedsmedlemmer for at være perfekte, heller ikke fordi jeg betragter dig som perfekt. [Gud har dyrebare sjæle i sin menighed; der er også mænd og kvinder, der er som ugræs blandt hveden. Men Gud giver ikke (334) dig eller nogen anden den bestilling at afgøre, hvem der er ugræs og hvem der er hvede. Vi kan måske se og fordømme andres fejl, medens vi selv har større fejl, som vi aldrig har indset, men som andre tydeligt kan se.] Gud forlanger at du skal give verden og menigheden et godt eksempel, et liv der gengiver Jesus. Der er opgaver der skal gøres og ansvar der skal bæres. Verden har ikke nok sande kristne; menigheden har brug for dem; samfundet kan ikke undvære dem. Kristi bøn for sine disciple var: »Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.« Jesus ved at vi er i verden, udsat for dens fristelser, men han elsker os og vil give os nåde til at sejre over dens fordærvende indflydelser. Han vil have os fuldkommen i karakter, så vor egensindighed ikke skal foranledige moralsk misdannelse hos andre. [Vejl f menigh bd. 2 side 214]

(334)  I ser at jeres brødre ikke kommer op til bibelstandarden, at der er mangler hos dem; og du dvæler ved disse mangler. Du giver dem føde, i stedet for at give Kristus føde og betragter du dem, ændres du til samme billede. Men kritiser ingen; sammenlign ikke din egen nøje handlemåde med andres mangler. Du kan komme til at ville rette på andre og få dem til at føle deres fejl. Gør ikke dette. Det er ikke det arbejde Gud har givet dig at gøre. Han har ikke gjort dig til en menigheds-fusker. Der er mange ting, som du ser i bibelens lys. Men selvom du kan have ret på nogle punkter, så få ikke det indtryk at dine standpunkter altid er rigtige; for på mange punkter er dine idéer fordrejede og vil ikke kunne tåle kritik.

(334)  Forsøg ikke at ophøje selvet, men lær hjertets sagtmodighed og ydmyghed i Kristi skole. Du ved hvordan Peters karakter var, hvor påfaldende hans særlige træk blev udviklet. Før hans store fald var han altid forrest og bød, talte ubetænksom fra øjeblikkets impuls. Han var altid parat til at rette på andre og udtrykke sine tanker før han egentlig var klar over sig selv og hvad han havde sagt. Men Peter blev omvendt og den omvendte Peter var meget anderledes fra den ubesindige og fremfusende (335) Peter. Medens han betvang sin tidlige heftighed, styrede Kristi nåde hans iver. I stedet for at være fremfusende, selvsikker og selvophøjende, blev han stille, selvbehersket og lærvillig. Han kunne da give lammene såvel som fårene i Kristi hjord føde.

(335)  Du, min bror, har et stort arbejde at gøre for dig selv, dag for dag. Du må gøre stadige anstrengelser for at tøjle et iltert temperament og onde tilbøjeligheder. Dette er vokset samtidig med dig og kun Jesus kan styrke dig til, at overvinde dem helt. Du bør betragte dig selv som en Kristi tjener og søge at blive ham lig i karakter. Prøv at gøre dig selv behagelig for andre. Vær høflig, venlig og overbærende selv i dine forretninger, vis Jesu ydmyghed og at hans ånd hersker i dig. Du er beslægtet med menneskeheden og du må være tålmodig, venlig og dydig. Du må passe og pleje betænksomheden og betvinge selviskheden. Lad spørgsmål være: "Hvad kan jeg gøre for at velsigne andre?" Hvis dit hjerte længes efter at gøre godt mod dem, endog til besvær for dig selv, vil du få Guds kærligheds velsignelse. Den kærlighed, der er løftet ud af lidenskabernes og impulsernes rige, bliver åndeliggjort og åbenbaret i ord og handlinger. En kristen må have en helliget ømhed og kærlighed, hvori der ikke er utålmodighed eller irritation; uforskammethed, hårde metoder må blødgøres ved Kristi nåde.

(335)  O min bror, min søster, oplær jer selv i Kristi skole. Lad stridens ånd ophøre derhjemme og i menigheden. Lad jeres hjerter drages i kærlighed for Guds folk. [Hjerter som er fyldt med Kristi kærlighed vil aldrig afsondres. Kristendom er kærlighed. I et kristent hjem finder den udtryk i ord og handlinger som er præget af venlighed og omtanke.] Lad ingen hårde ord blive sagt. Lad familieandagten være behagelig og interessant. Vær en kristen adelsmand, min bror, for de samme principper der gælder i hjemmelivet, vil føres ind i menigheden. [Mangel på høflighed, et øjebliks gnavenhed eller et lille ubetænksomt ord, kan skæmme dit omdømme og lukke menneskehjerter sådan at du aldrig senere kan nå dem. Det kristne hjem side 70.29]

(336)  (336) Nu har jeg fremlagt jeres farer og jeg siger jer at der er dyrebare sejre som I må vinde. Vi vil aldrig se himlens rige hvis vi ikke har Kristi ånd i sinde. Kopier da forbilledet der hjemme, på arbejdet og i menigheden. Forsøg ikke at lære andre, ej heller se hvor meget I kan skille jer ud fra jeres brødre, men prøv at se hvor tæt I kan komme til dem, hvor helt I kan være i harmoni med dem. Så længe I gør alt hvad I kan fra jeres side, for at udvikle en kristen karakter, så giv jeres hjerte til Gud, så han kan forme det efter hans behag. Han vil hjælpe jer; jeg ved han vil. Måtte Gud velsigne jer og jeres kære børn; og måtte jeg møde jer alle omkring den store hvide trone, er min bøn.