Betydningsfuldt vidnesbyrd

(45)  Healdsburg, Californien, den 28.marts, 1882.
Kære bror ___: Dit brev kom i rette tid. Selvom jeg var så glad at høre fra dig, blev jeg ked af at læse det. Jeg havde fået lignende breve fra søster ___ og fra bror ___. Men jeg ikke fået noget fra bror ___ eller nogen anden som hjælper ham. Af dine egne breve erfarer jeg den måde du har behandlet bror ___ på.

(45)  Jeg er ikke overrasket over tingenes tilstand i Battle Creek, men jeg pines ved at se du, min højtelskede bror, er indblandet i dette på den forkerte side, sammen med dem jeg ved Gud ikke leder. Nogle af disse personer er ærlige, men de er bedragede. De har fået deres indtryk andre steder fra, end fra Guds Ånd.

(45)  Jeg har været forsigtig med ikke at sige min mening til enkeltpersoner, om disse ting, for de ting jeg siger misbruges ofte, endog bag ryggen. (46) Personer giver sig af med at tage nogle bemærkninger, jeg er kommet med, om forskellige ting og fordreje og fremstille dem forkert. De får mine ord til at udtrykke tanker og meninger, helt anderledes fra hvad jeg har fremholdt. Men dette må de møde ved Guds domstol.

(46)  Med hensyn til dine nuværende vanskeligheder har jeg besluttet at ikke sige noget; jeg tænkte at det ville være bedst at lade sagerne udvikle sig, så dem, der var så hurtige til at kritisere min mand, da han stadig var aktiv, kan se at utilfredsheden er i deres egne hjerter. Nu hviler den mand de har klaget over tavs i graven.

(46)  Jeg vidste at en krise måtte komme. Gud har givet dette folk tydelige og klare vidnesbyrd til at forhindre denne tilstand. Havde de adlydt Helligåndens røst i advarsler, råd og bønner ville de nu nyde enhed og fred. Men dem som vedkendte at tro disse vidnesbyrd, har ikke givet agt på dem og resultatet har været et bredt frafald fra Gud og hans velsignelser er holdt tilbage.

(46)  [Gud benytter forskellige midler til at frelse mennesker. Han taler til dem gennem sit ord og sine prædikanter og ved Helligånden sender han advarsler irettesættelser og vejledning. Disse midler anvendes for at oplyse folk og vise dem deres pligt og deres synder og de velsignelser, de kan opnå; de vækker bevidstheden om deres åndelige mangler, så de kan gå til Kristus og opnå den nødvendige nåde hos ham. Men mange vælger at gå deres egne veje i stedet for Guds vej. De er ikke forligt med Gud og kan ikke blive det, før selvet er korsfæstet og Kristus ved troen bor i deres hjerte.

(46)  Enten støder mennesket Kristus fra sig ved at nægte at blive præget af hans ånd og følge hans eksempel, eller også oprettes der en personlig forbindelse med Kristus ved selvfornægtelse, tro og lydighed. Hver enkelt må selv tage stilling til Kristus, fordi han valgte os først. Dette fællesskab med Kristus (47) skal oprettes af dem, der af naturen nærer fjendskab til ham. Det stolte hjerte skal blive fuldkommen afhængigt af ham. Det kræver et nært samarbejde, som mange bekendende kristne ikke kender noget til. De tager formelt imod Kristus, men ikke som hjertets eneste hersker.

(47)  Nogle føler at de har behov for forsoningen og når de bliver klar over det og de ønsker at få et nyt hjerte, begynder kampen. Men mange viger uden om den nødvendige indsats, eller de vender helt om, fordi de ikke vil give afkald på deres egen vilje eller det, de har kastet al deres kærlighed på eller stræber efter. Men dette er en kamp, der må udkæmpes i ethvert hjerte, der er virkelig omvendt. Vi skal kæmpe imod indre og ydre fristelser. Vi skal sejre over selvet, korsfæste følelserne og lidenskaberne. Først da kan sjælen forenes med Kristus. Ligesom den tørre og tilsyneladende livløse gren indpodes i det levende træ, kan vi blive levende grene på Det sande Vintræ. Og den frugt, som Kristus bar, bæres nu af alle hans efterfølgere. Når dette nære forhold er oprettet, kan det kun bevares ved en stadig, oprigtig og krævende indsats. Kristus benytter sin magt til at bevare og vogte dette hellige forhold og den afhængige, hjælpeløse synder må gøre sin del med utrættelig virkelyst, ellers vil Satan med sin snedige magt adskille ham fra Kristus.

(47)  Enhver kristen må stadig stå på vagt og bevogte enhver indgang til sjælen, hvor Satan kan få adgang. Han må bede om guddommelig hjælp og samtidig resolut modstå enhver tendens til at synde. Ved mod, tro og anstrengende arbejde kan han sejre. Men han må huske på, at for at han kan sejre, må Kristus bo i ham og han i Kristus. Kristus alene side 343]

(47)  En sammenslutning af Kristus-troende vil naturligt føre til en sammenslutning af hinanden, som knyttende bånd er de stærkeste på jorden. Vi er et i Kristus, ligesom Kristus er et med Faderen. Kristne er grene og kun grene, på det levende Vintræ. [Den ene gren kan ikke låne sin næring fra en anden. Vort liv må komme fra moderstammen. (48) Det er kun gennem personlig forbindelse med Kristus, ved samfund med ham hver dag og time, at vi kan bære Helligåndens frugter. samme]

(48)  Der er kommet en ånd i Battle Creek-menigheden, der ikke har del i Kristus. Det er ikke en iver for sandheden, ikke en kærlighed for Guds vilje, som den er åbenbaret i hans ord. Det er en selv-retfærdig ånd. Den får jer til at sætte selvet over Jesus og betragte jeres egne meninger og ideer som mere betydningsfulde end enighed med Jesus eller enighed mellem hinanden. I har en sørgelig mangel på broderlig kærlighed. I er en frafalden menighed. I kender sandheden, hævder enighed med Jesus og alligevel frembærer I ikke frugterne, ikke leve i troens stadige udfoldelse - dette forhærder hjertet i ulydighed og selvtillid. Vor vækst i nåden, vor glæde, vor nytte er afhængig af vor enighed med Kristus og graden af tro på ham. Her er kilden til vor styrke i verden.

(48)  Mange af jer søger ære hos hinanden. Men hvad er menneskelig ære eller anerkendelse for ham, som betragter sig selv som en Guds søn, en fælles arving med Kristus? Hvad er denne verdens fornøjelser for ham, som dagligt deler Kristi kærlighed, som overgår kundskab? Hvad er menneskers foragt og modstand mod ham som Gud antager, ved Jesus Kristus? Selviskhed kan ikke længere leve i det hjerte der udviser tro på Kristus, ligesom lys og mørke ikke kan være sammen. Åndelig kulde, dorskhed, stolthed og fejhed unddrager sig på samme måde troens tilstedeværelse. Kan dem som er tæt forenet med Kristus, som grene på vintræet, tale om og til nogen andre end Jesus?

(48)  Er I hos Kristus? Ikke hvis I ikke erkender jer selv som fejlende, hjælpeløse og fordømte syndere. Ikke hvis I ophøjer og forherliger selvet. Hvis der er noget godt i jer, skal det tillægges en medlidende Frelses barmhjertighed. Jeres herkomst, jeres omdømme, jeres rigdomme, jeres talenter, jeres dyder, jeres fromhed, jeres menneskekærlighed eller alt andet i (49) eller i forbindelse med jer, vil ikke danne et forenelses-bånd mellem jeres sjæle og Kristus. Jeres tilknytning til menigheden og den måde som jeres betragter jer på, vil ikke være til nytte, hvis I ikke tror på Kristus. Det er ikke nok at tro noget om ham; I må tro på ham. I må stole helt og fuldt på hans frelsende nåde.

(49)  Mange af jer i Battle Creek lever uden bøn, uden tanke på Kristus og uden at ophøje ham for dem omkring jer. I siger ikke noget der ophøjer Kristus; I gør ikke noget der ærer ham. Mange af jer er virkelige fremmede over for Kristus, som om I aldrig havde hørt hans navn. I har ikke Kristi fred; for I har ikke godt grundlag for fred. I har ingen fællesskab med Gud fordi I ikke er forenet med Kristus. Vor Frelser sagde: »Ingen kommer til Faderen, uden ved mig.« I er ikke til nytte i Kristi sag. Hvis I ikke bliver i mig, siger Jesus, kan I slet intet gøre i Guds øjne, intet som Kristus vil godkende fra jeres hænder. Uden Kristus har i ikke andet end et falsk håb, for han selv siger: »Hvis nogen ikke bliver i mig, kastes han ud som en gren og visner; man samler dem og kaster dem i ilden og de brændes."

(49)  Fremgang i kristenerfaring kendetegnes ved større ydmygelse, som følge af større kundskab. Enhver som er forenet i Kristus vil forlade al synd. Jeg siger jer, i gudsfrygt, jeg er blevet vist at mange af jer mister evigt liv, fordi I bygger jeres håb, om himmelen, på falsk grund. Gud overlader til der selv »at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at se, hvad der boede i dit hjerte.« I har forsømt skifterne. I foragter og forkaster vidnesbyrdene fordi de irettesætter jeres yndlingssynder og forstyrrer jeres selvtilfredshed. Når Kristus bevares i hjertet, vil hans lighed åbenbares i livet. Ydmyghed vil regere, hvor stolthed førhen var fremherskende. Underkastelse, sagtmodighed og tålmodighed, vil (50) blødgøre en naturlig trodsig op opfarende naturs ujævne karaktertræk. Kærlighed til Jesus vil blive udvist i kærlighed til hans folk. Kærlighed til Jesus vil udvises i kærlighed til hans folk. Ikke en, rykvis, eller krampagtig, men stille, dyb og stærk. Den kristnes liv vil afklædes al indbildskhed, fri fra påtagethed, list og falskneri. Den er alvorlig, rigtig og ædel. Kristus taler i ethvert ord. Han ses i enhver handling. Livet er omstrålet af en iboende Frelsers lys. I samtale med Gud og i lykkelig betragtning af himmelske sager, bereder sjælen sig for himmelen og arbejder på at samle andre sjæle ind til Kristi folk. Vor Frelser kan og vil gøre mere for os, end vi kan bede om eller endog forestille os.

(50)  Menigheden i Battle Creek behøver en selv-ydmygende uforfalsket ånd. Jeg er blevet vist at mange gemmer på et uhelliget ønske for overmagt. Mange holder af at blive smigret og er på vagt efter at finde ringeagt eller forsømmelse. Der er en hård, utilgivende ånd. Der er misundelse, strid og kappelyst.

(50)  Intet er mere nødvendigt i samkvemmet med Gud, end den dybeste ydmyghed. »Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste.« Når I stræber så ivrigt efter at være de første, så husk på at I vil være de sidste for Gud, hvis I ikke værne om ydmyghed og beskedenhed. Hjertets stolthed vil få mange til at fejle, hvor det ellers ville lykkes for dem. "Før ære er ydmyghed" og »Tålmod er bedre end hovmod.« »Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste, han forbrød sig med Ba'al og døde.« »Mange er kaldede, men få er udvalgte.« Mange som hører barmhjertighedens indbydelse, forsøges og prøves; men få besegles med den levende Guds segl. Få vil ydmyge sig selv som et lille barn, så de kan komme ind i himmelens rige.

(50)  Få modtager Kristi nåde med ydmyghed, med en dyb og varig fornemmelse af deres uværdighed. De (51) kan ikke bære Guds krafts manifestationer, for det vil tænde selvværdighed, stolthed og fjendskab i dem. Dette er hvorfor Herren kan gøre så lidt for os nu. Gud vil have at I enkeltvis søger efter kærlighedens og ydmyghedens fuldendelse i jeres egne hjerter. Tag jer selv de største bekymringer, opelsk disse vigtige karaktertræk, som vil udruste jer til samfund med det rene og det hellige.

(51)  I behøver alle Guds forvandlende kraft. I må søge ham selv. For jeres sjæls skyld forsøm ikke dette arbejde længere. Alle jeres trængsler kommer af jeres adskillelse fra Gud. Jeres splittelse og uenighed er frugten af en ukristen karakter.

(51)  Jeg havde tænkt mig at ikke sige noget og lade jer fortsætte indtil I kunne se og afsky jeres syndige adfærd; men frafald fra Gud avler hårdhed i hjertet og blindhed i sindet og den sande tilstand erkendes mindre og mindre, indtil Guds nåde til sidst trækkes bort, ligesom fra den jødiske folk.

(51)  Jeg ville ønske at mit standpunkt kunne forstås klart. Jeg har ikke sympati for den behandling bror ___ har fået. Fjenden har ansporet had i manges hjerter. De fejl han har begået er blevet sagt fra den ene til den anden og hele tiden gjort til en stor sag, som travle og sladrende tunger hælder benzin på bålet. Forældre som aldrig har følt den bekymring de burde for deres børns sjæle og som aldrig har givet dem ordentlige grænser og belæring, er dem, som er allermest imod når deres børn begrænses, irettesættes eller rettes i skolen. Nogle af disse børn er en vanære for menigheden og en vanære for adventisternes navn.

(51)  Forældrene foragter selv irettesættelser og foragter de irettesættelser deres børn får og kviede sig ikke for at skjule dette for dem. Forældrenes synd begyndte med deres forkerte ledelse i hjemmet. Nogle af disse børns sjæle (52) vil gå tabt fordi de ikke får undervisning fra Guds ord og bliver ikke kristne der hjemme. I stedet for at forstå børnene i deres urimelige opførsel, burde forældrene have irettesat dem og støttet den trofaste lærer. Disse forældre var ikke selv forenet til Kristus og det er grunden til deres frygtelig pligtsforsømmelse. Det som de har sået vil de også høste. De er sikre på en høst.

(52)  I skolen har bror ___ ikke kun været belastet af børnenes forkerte opførsel, men også af forældrenes ukloge ledelse, som har avlet og næret had til grænser. Overbebyrdelse, ustandselig omhu, uden hjælp hjemmefra, men snarere en stadig irritation, har fået ham til at miste selvkontrollen nogle gange og handle uoverlagt. Nogle har benyttet sig af dette og fejl af mindre betydning er kommet til at se ud som alvorlige synder.

(52)  En klasse bekendende sabbatsholdere som prøver at lave en enighed mellem Kristus og Beliar, som har grebet sandheden med den ene hånd og verden med den anden, har omgivet deres børn og omtåget menigheden med en helt fremmed atmosfære fra religion og Kristi Ånd. De turde ikke åbenlyst at modsætte sig sandhedens krav. De turde ikke tage frimodig standpunkt og sige at de ikke troede vidnesbyrdene; men, troede de begge retninger, har de ikke adlydt nogen. Ved deres handlemåde har de fornægtet begge. De ønsker at Herren skal opfylde dem sine løfter; men de nægter at indvilge i de betingelser disse løfter er baseret på. De vil ikke opgive nogen rival for Kristus. Forkyndes ordet, er der en delvis fortielse af verdslighed, men ingen gennemgribende ændring af kærligheden. Verdslige ønsker, kødets lyster, øjnenes lyster og stoltheden i livet sejrer til sidst. Denne klasse er alle bekendende kristne. Deres navne er i menighedsprotokollerne. For en tid lever de et tilsyneladende religiøst liv og overgiver deres hjerter, for ofte endeligt, til verdens dominerende indflydelse.

(53)  (53) Hvad end bror ___s fejl er, er jeres opførsel uberettiget og ukristen. I er gået flere år tilbage over hans historie og har ransaget alt uheldigt, enhver skygge af ondt og har gjort ham til en ordets overtræder. I har brugt alle de kræfter I kunne for at støtte jer selv som anklagere. Husk på, at Gud vil behandle enhver af jer på samme måde. »Med den dom I dømmer med, med den skal I selv dømmes og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.« Dem, som har taget del i denne skændige fremgangsmåde vil møde deres gerninger igen. Hvilken indflydelse tror I jeres opførsel vil have på de studerende, som altid er blev utålmodige over begrænsninger. Hvordan vil disse ting påvirke deres karakter og deres livshistorie.

(53)  Hvad siger vidnesbyrdene om disse ting? Blot et forkert karaktertræk, en syndigt ønske, vil i sidste ende ophæve evangeliets kraft. Syndige ønskers almindelige udbredelse viser sjælens bedrag. Enhver eftergivenhed efter dette ønske, styrker sjælens uvilje mod Gud. [Det smertefulde ved at gøre sin pligt og syndens tillokkelser er de bånd, hvormed Satan binder menneskene i sine snarer. De, som hellere vil dø end gøre en forkert handling, er de eneste, der vil blive fundet trofaste. Buds t unge side 36]

(53)  Et barn kan få en sund religiøs undervisning; men hvis forældre, lærere eller formyndere lader dets karakter påvirke af en forkert vane, vil den vane, hvis den ikke overvindes, blive en dominerende kraft og barnet er fortabt.

(53)  Vidnesbyrdet, frembåret til jer af Guds Ånd, er: Parlementér ikke med fjenden. Slå tornene ned, ellers vil de slå dig ned. Bryd hjertets brakmark op. Lad arbejdet blive dybt og grundigt. Lad sandhedens plovfurer rive al ukrudt og vilde torne op.

(53)  Kristus sagde til de vrede, anklagende farisæere: »Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!« Var det disse (54) syndfrie, som var ved at anklage og fordømme bror ___? Blev deres karakter og liv ransaget ligeså nøje og offentligt, som bror ___ blev, ville nogle af dem være langt værre end de har prøvet at gøre ham til.

(54)  Jeg tør ikke længere være tavs. Jeg taler til jer og til Battle Creek menigheden. I har gjort en stor fejltagelse. I har behandlet ham uretfærdigt, som I og jeres børn ellers skulle være taknemmelige over for. Men det indser I ikke. I er ansvarlige for den indflydelse I har haft på colleget. Fred er kommet fordi de studerende har gået deres egne veje. I andre krisesituationer vil de være ligeså beslutsomme og udholdende som de har været ved denne anledning; og de ville, hvis de finder en ligeså god talsmand som de har fundet i bror ___, igen kunne gennemføre deres opførsel. Gud har talt til lærer, studerende og menighedsmedlemmer, men I har ikke taget jer noget af hans ord. I mente at det var bedst at gå jeres egen vej, uanset konsekvenserne.

(54)  Gud har givet os, som et folk, advarsler, irettesættelser og råd til både højre og venstre, at vi skal føre os bort fra verdslige skikke og fremgangsmåder. Han forlanger af os at være særlige i tro og i karakter, til at møde en standart, meget længere fremme end verdsliges. Bror ___ kom iblandt jer, ubekendt med hvordan Herren havde behandlet os. Som ny i troen, havde han næsten alt at lære. Alligevel tog I, uden tøven, anstød af hans dømmekraft. I havde tillagt ham en ånd og handlemåde som ikke havde noget med Kristus at gøre.

(54)  I har givet de studerende lyst til at kritisere, som Guds Ånd har forsøgt at holde tilbage. I har ladet dem forråde tilliden. Der er ikke så få unge mennesker blandt os, som er står i gæld for de dyrebareste karaktertræk fra bror ___s kundskab og principper. (55) Hans oplæring er der mange der kan takke ham for, ikke kun i sabbatsskolen, men i forskellige andre grene af vort arbejde. Alligevel ansporer I til utaknemmelighed og får mange studerende til at foragte de ting, som de burde sætte højt.

(55)  Dem som ikke har de særlige prøvelser, andre er genstand for, kan smigre sig selv med at de er bedre end ham. Men sæt dem i prøvelsens smelteovn og så ville de ikke være nær så udholdende som dem de kritiserer og undervurderer. Hvor lidt ved vi dog om andres hjertekvaler. Hvor få forstår andres situation. Derfor er det svært at give gode råd. Det der for os er passende, kan i virkeligheden være stik modsat.

(55)  Bror ___ har søgt alvorligt efter kundskab. Han har forsøgt at indprente de studerende med at de drages til ansvar for deres tid, talenter og anledninger. Det er umuligt for et menneske at have så meget at tænke på og bære så tunge ansvar, uden at det bliver hastværk og man bliver træt og nervøs. Dem som nægter at antage byrder, som vil belaste deres styrke til det yderste, ved intet om det pres der er på dem, som bærer disse byrder.

(55)  Der er nogle på colleget, som kun har set på det ulykkelige og ubehagelig i deres bekendtskab med bror ___. Disse personer har ikke en ædel kristelig ånd der ikke tænker ondt. De har gjort meget ud af ubetænksomme ord eller handlinger og han tænker tilbage på det når misundelse, fordomme og skinsyge er i deres ukristne hjerter.

(55)  En forfatter har sagt at "misundelsens hukommelse er intet andet end række kroge, misundelsen kan hænges på." Der er mange i verden, der betragter verden som et udtryk for overlegenhed. Den fortæller om de ting og personer der "ikke kan holde", end de ting og personer de er tiltrukket af. Sådan gjorde den store apostel ikke. Han formaner sine brødre: »Alt, hvad (56) der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!«

(56)  [Misundelse er ikke blot en forkert indstilling, men en sygelig fordærvet sindstilstand, som bringer forstyrrelse i alle sindets funktioner. Den begyndte hos Satan. Han ønskede at være den første i himmelen og fordi han ikke kunne opnå den magt og ære, han søgte, gjorde han oprør mod Guds herredømme. Han misundte det første menneskepar og fristede dem til synd og bragte således ødelæggelse over dem og over hele menneskeslægten.

(56)  Den misundelige lukker øjnene for andres gode egenskaber og ædle handlinger. Han er altid rede til at forklejne det ypperlige og fremstille det i et falsk lys. Menneskene kan ofte bekende andre fejl og afstå fra dem; men lidet kan ventes af den, der er misundelig. At være misundelig på et menneske er at indrømme den pågældendes overlegenhed, men stoltheden vil ikke tillade en sådan indrømmelse. Forsøger man at overbevise den misundelige om hans synd, bliver han endnu mere forbitret på den, der er genstand for hans lidenskab og alt for ofte vedbliver han at være uhelbredelig.

(56)  Den misundelige spreder gift, hvor som helst han færdes, skiller venner og ægger til had og oprør mod Gud og mennesker. Han søger at blive anset for at være den bedste og den største, ikke ved at gøre heltemodige, selvfornægtende anstrengelser for selv at nå frem til et højtliggende mål, men ved at blive stående, hvor han er og forringe værdien af andres bestræbelser. Vejl f menigh bd. 2 side 17]

(56)  Misundelser gemmes i nogles hjerter i menigheden, såvel som på colleget. Gud er mishaget ved jeres opførsel. Jeg beder jer, for Kristi skyld, behandl aldrig hinanden som I har behandlet bror ___. Et ædelt menneske jubler ikke over at pådrage andre smerte, eller glæder sig ved at røbe andres fejl. En Kristi discipel vil vende sig bort med væmmelse over så udmagrende skandaler. Nogle som har været aktive i dette, gentager den behandling en af vor Herres (57) tjenere fik i pinsler; en som havde ofret sundhed og styrke for sin tjenestes skyld. Herren forsvarede den undertryktes sag og vendte sit ansigts lys mod sin lidende tjener. Jeg så da at Gud ville forsøge disse personer igen, som han har gjort nu, for at åbenbare hvad der var i deres hjerter.

(57)  Da David syndede, gav Gud ham et valg, at få sin straf fra Gud eller komme i menneskers hånd. Den angrende konge valgte at falde i Guds hænder. De ondes nåde og barmhjertighed er grusom. Fejlende, syndige mennesker, som kun kan holdes på den rigtige sti ved Guds kraft, er alligevel hårdhjertede og utilgivelige imod sin fejlende bror. Mine brødre i Battle Creek, hvilket regnskab skal I aflægge ved Guds domstol? Stort lys er kommet over jer, i irettesættelser advarsler og bønner. Hvordan har I ikke forsmået de himmelsendte stråler?

(57)  [Den tunge, der finder behag i at gøre fortræd, den sladrende tunge, der siger: Fortæl og jeg vil fortælle det! siges ved apostelen Jakob at være sat i brand af helvede. Den spreder brandfakler rundt omkring. Hvad bryder den sladderagtige sig om, at han bagvasker den uskyldige? Han vil ikke ophøre med sin onde gerning, selv om han tilintetgør håbet og modet hos dem, der allerede er i færd med at synke under deres byrder. Han tænker kun på at følge sin tilbøjelighed til at tale ondt om andre. Endog sådanne, som bekender sig til at være kristne, lukker deres øjne for alt, hvad der er rent, ærbart, ædelt og elskeligt og samler på alt, som er forkasteligt og ubehageligt og kundgør det for verden. samme s 17]

(57)  I har selv ladet dørene stå åbne, så Satan kan komme ind. I har givet ham en æret plads i jeres ransagelses, eller inkvisition-møder. Men I har ikke vist respekt for de framragende egenskaber, I har opbygget gennem årerne. Onde, hævngerrige tunger har farvet handlinger og motiver, så de passer efter deres egne idéer. De har fået sort til at se hvidt ud og hvidt stort. Når I skal forholde jer til deres udtalelser, har nogle sagt: "Det er rigtigt." Retfærdiggør det jer at (58) sige at dette er rigtigt? Nej. Skulle Gud tage alle anklager imod jer, som kan være sande og flette dem ind i en pisk, for at straffe jer, ville jeres smerte være større og dybere, end den I har pådraget bror ___ med. Kendsgerningerne kan fremstilles sådan at det giver et falsk indtryk. I har ingen ret til at indsamle enhver beretning imod ham og bruge dem til at ødelægge hans omdømme og brugbarhed. Skulle Herren arbejde i samme ånd mod jer, som I har haft mod jeres bror, ville i blive ødelagt nådesløst. Har I ingen samvittighedsnag? Jeg er bange for, at I ikke har det. Tiden er kommet til at denne sataniske fortryllelse skal miste sin kraft. Hvis bror ___ var helt som I siger han er, hvad jeg ved han ikke er, ville jeres fremgangsmåde stadig være uberettiget.

(58)  [Når vi låner øre til en nedsættende udtalelse om vor broder, tager vi del i denne nedsættelse. På spørgsmålet: »Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg?« svarede salmisten: »Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte, ikke bagtaler med sin tunge, ikke volder sin næste ondt og ej bringer skam over ven.«

(58)  Hvilken uendelighed af sladder ville ikke forebygges, om enhver ville huske, at den, der fortæller ham om andres fejl, vil ved en gunstig anledning lige så frit omtale hans fejl til andre. Vi bør forsøge at tænke vel om alle mennesker, navnlig om vore brødre, indtil vi nødes til at tænke anderledes. Vi må ikke være snare til at tro på onde rygter. Disse er ofte en frugt af misundelse eller misforståelse, eller de kan skyldes overdrivelse eller en ufuldstændig oplysning om kendsgerninger. Har misundelse og mistanke først fået indpas, vil de sprede sig som tidselfrø. Hvis en broder kommer på afveje, er det tiden for dig til at vise din sande interesse for ham. Gå til ham i venlighed, bed med ham og for ham, idet du ihukommer den uendelige pris, Kristus har betalt for hans (59) genløsning. På denne måde kan du måske frelse en sjæl fra døden og skjule en mangfoldighed af synder.

(59)  Et blik, et ord eller endog et tonefald i stemmen kan være fyldt med usandhed og som en pilespids med modhager trænge ind i et eller andet hjerte og fremkalde et ulægeligt sår. Således kan en tvivl eller en bebrejdelse blive rettet mod en, ved hvem Gud ville udføre et godt arbejde, med det resultat, at den pågældendes indflydelse skades og den nytte, han kunne gøre, er ødelagt. Blandt visse dyrearter ser man, at hvis et dyt bliver såret og falder, angribes det øjeblikkelig af sine fæller og sønderrives. Den samme grusomme ånd næres af mænd og kvinder, som bærer kristennavnet. De åbenbarer en farisæisk iver efter at stene andre, som er mindre skyldige end de selv. Der er nogle, som påpeger andres fejl og mangler for at aflede opmærksomheden fra deres egne eller for at vinde ry for stor nidkærhed for Gud og menigheden. Vejl f menigh bd. 2 side 18]

(59)  For nogle få uger siden var jeg i en drøm, med til en af jeres ransagelsesmøder. Jeg hørte de studerendes vidnesbyrd imod bror ___. Disse studerende havde fået stor nytte af hans grundige, redelige undervisning. Tidligere havde de svært ved sige nok rosende ting om ham. Den gang var det populært at værdsætte ham. Men nu går strømmen den anden vej. Disse personer har udviklet deres sande karakter. Jeg så en engel med en tung bog åben, hvori han skrev alle de vidnesbyrd der kom. Over for hvert vidnesbyrd blev synderne, mangler og vildfarelser nedskrevet om han som bar dem. Så blev den megen gavn nedskrevet som man hver især havde fået at bror ___s arbejde.

(59)  Vi, som et folk, høster bror ___s frugter. Der er ikke et menneske blandt os som har helliget mere tid og tanke på hans arbejde, end bror ___ har. Han har følt at han ikke havde nogen til at støtte ham og har været taknemmelig for enhver opmuntring.

(59)  En af collegets store formål, fra dets stiftelse var at de unge skulle adskilles fra verdens (60) ånd og indflydelse, for dens skikke, tåbeligheder og dens afgudsdyrkelse. Colleget måtte bygge en barriere mod den nuværende tidsalders umoralskhed, som gør verden ligeså fordærvede som i Noas dage. De unge er forheksede med mani for frieri og ægteskab. Elskovssyg sentimentalisme hersker. Der er brug for megen vagtsomhed og taktfølelse for at vogte de unge fra forkert indflydelse. mange forældre er blinde for deres børns tilbøjeligheder. Nogle forældre han sagt til mig, med stor tilfredshed, at deres sønner eller døtre ikke ønskede det modsatte køns opmærksomhed, selvom disse børn i virkeligheden samtidig gav eller modtog sådan opmærksomheder i det skjulte og forældrene var så meget optaget af verdslighed og sladder at de ikke viste noget om dette.

(60)  Hovedformålet med vort colleget var at give unge mænd en anledning til at studere til tjenesten og berede unge personer af begge køn, til at blive arbejdere i sagens forskellige grene. Disse studerende behøvede et kendskab til de almindelige uddannelsesgrene og frem for alt, et kendskab til Guds ord. Her har vor skole været mangelfuld. Der har ikke været et gudhengivent menneske der giver sig selv til denne arbejdsgren. Unge mænd, der tilskyndes af Guds Ånd til at give sig selv til tjenesten, er kommet til colleget med dette formål og er blevet skuffet. Denne klasse er ikke blevet forberedt tilstrækkeligt og nogle af lærerne der ved dette, har rådet de unge til at tage andre studier og gøre sig egnede til andre beskæftigelser. Hvis disse unge ikke var faste i deres fortsæt, ville de opgive hele tanken at studere til prædikantgerningen.

(60)  Dette er resultatet af uhelligede læreres indflydelse, som kun arbejder for løn, som ikke er omhyllet af Guds Ånd og har ingen enhed med Kristus. Ingen har været mere aktiv i dette end bror ___ Bibelen bør være en af hovedbøgerne i studiet.

(61)  (61) Denne bog, som fortæller hvordan vi skal bruge det nuværende liv, så vi kan sikre os fremtidigt, evigt liv, er mere værdifuld for studerende end nogen andre. Vi har kun en kort periode til at blive fortrolig med dens sandheder. Men han som har gjort Guds ord til et studium og som kunne gøre mere end nogen anden lærer, har hjulpet unge til at få kundskab til skrifterne, han er fjernet fra skolen.

(61)  Professorer og lærere har ikke forstået hensigten med colleget. Vi har lagt midler, overvejelser og arbejde i det, for at gøre det til det, Gud vil have det til. Deres vilje og dømmekraft, som er næsten helt uvidende om den vej, Gud vil lede os som et folk på, bør ikke have styrende indflydelse på colleget. Herren har gentagende gange vist at vi bør ikke efterligne populære skoler. Prædikanter i andre trossamfund har brugt flere år på at få en uddannelse. Vore unge mænd må kun bruge deres tid i en kort tid. Hvor der nu er en prædikant, bør der være tyve, som vort college, med Guds hjælp, har forberedt på at gå ud på evangeliemarken.

(61)  Mange af vore yngre prædikanter og nogle af mere moden erfaring, forsømmer Guds ord og foragter også hans Ånds vidnesbyrd. De ved ikke hvad vidnesbyrdene indeholder og vil heller ikke vide det. De ønsker ikke at opdage og rette deres karaktermangler. Mange forældre søger ikke belæring fra vidnesbyrdene selv og selvfølgelig kan de ikke give det videre til deres børn. De viser deres foragt for det lys, Gud har givet, ved at handle direkte modsat hans belæring. Dem ved arbejdets hjerte har sat eksemplet.

(61)  I har offentliggjort jeres strid for verden. Mener I at I, som et folk, står i et heldigere lys i Battle Creek? Kristus bad for at hans disciple måtte blive ét, ligesom han var ét med Faderen, så verden kunne vide at Gud havde sendt ham. Hvilket vidnesbyrd har I frembåret i løbet af (62) de sidste få måneder? Herren ser ind i hvert hjerte. Han vejer vore motiver. Han vil prøve enhver sjæl. Hvem vil stå prøven?