Indløse tiden

(349)  (349) Kære bror I: Jeg stod op klokken tolv for at skrive til dig, fordi mit sind er bebyrdet. Jeg er bekymret på dine vegne; for jeg ved at vi er nær slutningen af denne jords historie og din livs-optegnelse er ikke sådan, at du vil være tilfreds med at møde den på den store dag, hvor alle mennesker vil få efter deres gerninger.

(349)  [Du føler måske, at andre har handlet urigtigt; og jeg ved lige så godt som du, at en kristelig ånd ikke har været lagt for dagen i menigheden. Men vil dette gavne dig i dommen? Vil en begået fejl blive rettet ved at begå en til? Selv om én, to eller tre i menigheden har gjort uret, vil dette ikke udslette eller undskylde din synd. Hvorledes andre end måtte handle, består dit arbejde i at bringe dit eget hjerte i orden. Gud har krav på dig, som ingen omstændigheder bør lede dig til at glemme eller forsømme; for hver sjæl er dyrebar i Guds øjne. samme s 99]

(349)  Mit hjerte er draget efter dem, som er snublet over vantroens mørke bjerge og jeg ønsker at hjælpe dem. Der er et godt materiale i menigheden i ___; men medlemmerne er ikke blevet forvandlet af Guds Ånd og kommet i en position hvor de kan lade deres lys skinne for verden. Nogle, med deres bedste motiver og med store evner for nyttighed, har, i menighedens trængselstider, i bund og grund ikke den kærlighed og barmhjertighed der boede så rigt i Kristi hjerte. De ser en fejle og i stedet for at hjælpe ham holder de sig selv borte. De er tilbøjelige til at give ubehagelige hentydninger og røre på følsomme pletter, selvom de kunne undgå det. Selvet kommer op og får magten og de gør ondt og oprører forkerte følelser. Uanset hvor rene intentioner de har, vil deres bestræbelser på at gøre godt næsten altid resultere i fiasko, om end i egentlig skade, fordi Kristi ømhed og medfølenhed mangler. De vil være meget gode overlæger, men de er nogle stakkels sygehjælpere. De har ikke den taktfølelse som er født i kærlighed. Hvis de havde denne, ville de vide hvad det rigtige er at sige, de rigtige ord og gøre den rigtige (350) ting, på rette tid og i rette sted. Andre kan ikke have et oprigtigere ønske om at gøre det rigtige, ingen dybere interesse for Guds sag; de kan ikke være sandere og mere loyale, deres forståelse ikke dybere, deres kærlighed ikke varmere; dog har de, på grund af deres venlighed og taktfølelse, langt mere held med at vinde den fejlende tilbage.

(350)  Herren vil være tilfreds med at få sit folk gjort mere hensynsfulde end de er nu, mere barmhjertige og mere hjælpsomme over for hverandre. Når Kristi kærlighed er i hjertet, vil hver enkelt være kærlig opmærksom for andres problemer. Broder vil ikke udnytte broder i forretningsanliggender. En vil ikke forlange overdrevne renter, fordi han ser sin broder i en vanskelig situation, hvor han må have hjælp. Dem som vil udnytte hinandens nød, beviser afgørende at de ikke herskes af principperne i Kristi evangelium. Deres opførsel er nedskrevet i himlens bøger som svig og uærlighed, hvor disse principper hersker, vil Herrens velsignelse ikke komme ind i hjertet. Sådanne personer får mere indtryk fra den store fjende end fra Guds Ånd. Men dem, som til sidst skal arve det himmelske rige må forvandles af guddommelig nåde. De må være rene i hjerte og liv og have en symmetrisk karakter.

(350)  Jeg anser dig, min bror, for at være i stor fare. Dine skatte er samlet på jorden og dit hjerte er over dine rigdomme. Men alle de midler du samler sammen også hvis det var millioner, vil ikke være tilstrækkeligt som løsesum for din sjæl. Forbliv da ikke i forhærdelse og vantro og i dit tilfælde tilintetgøres Guds nådige hensigter; vrist ikke dine ejendommes fordærv eller dine personlige lidelser ud af hans modstræbende hånd.

(350)  Hvor mange er der ikke nu, som inden længe fører til sådanne hjemsøgelsesdomme. De lever dag for dag, uge for uge, år for år, for deres egne selviske interesser. Deres indflydelse og midler, optjent ved gudgiven dygtighed og taktfølelse, bruges på dem selv og deres familier, uden tanke for deres gavmilde Velgører. (351) Intet får lov at flyde tilbage til Giveren. Faktisk kommer de til at betragte livet og dets betroede talenter som deres eget; og hvis de giver Gud den del tilbage som han retmæssigt kræver, tror de at de har sat deres Skaber står i taknemmelighed til dem. Til sidst er hans tålmodighed med disse upålidelige tjenere opbrugt; og han bringer al deres selviske, verdslige planer til øjeblikkelig ophør, viser dem at, sådan som de har samlet til deres egen ære, kan han sprede og de er uhjælpelige for at modstå hans magt.

(351)  Bror J, jeg henvender mig til dig i dag, som en håbets fange. Men tænker du over at din sol passerede midtpunktet for nogen tid siden og er nu hurtigt på vej ned? Aftnen er kommet. Ser du de forlængende skygger. Du har kun lidt tid tilbage at arbejde i for dig selv, for menneskene og for din Mester. Der er et særligt arbejde at gøre for din egen sjæl, hvis du nogensinde skal tælles blandt sejrherrerne. Hvordan står din livs optegnelse? Er Jesu bønner, for dit bedste, forgæves? Skal han skuffes over dig? Nogle af dine kammerater, som stod side om side med dig, er allerede faldet bort. Evigheden vil afsløre om de var gået fallit i troen og ikke sikrede sig evigt liv, eller om de var rige over for Gud og arvinger til det, der »virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os.« Vil du ikke tage hensyn til at Guds lange tålmodighed mod dig, forlanger sjæls anger og ydmygelse for ham?

(351)  Der er andre vigtige hensyn, udover din egen personlige frelse, som kræver din opmærksomhed. Sent som det er nu, med din sol ved at synke bag bakkerne i vest, har du stadig et stort arbejde at gøre for dine børn, som har ladet verdens kærlighed adskille dem fra Gud. Du har også ladet slægtninge, naboer og venner være ufrelste. Var dit eksempel for dem i overensstemmende med det lys du havde fået; var du ligeså ihærdig med at frelse disse dyrebare sjæle som du var med at samle jordiske rigdomme; havde du brugt dine midler og indflydelse, din visdom og taktfølelse, på at samle disse omstrejfende i Kristi fold - var dette (352) blevet til dit livsværk, ville du have sikret dig en sjælehøst og vil sikre dig en rig løn på Guds dag. Derved ville du have bygget på det sande grundlag med værdifuldt og uforgængeligt materiale; men i stedet for dette har du bygget med træ, hø og stubbe, der fortæres når ethvert menneskes værk skal prøves, af hvilken slags det er.

(352)  Dit liv har været en fiasko. Du har været en anstødssten for syndere. De har sagt om dig: "Hvis den mands religion faktisk er oprigtig, hvorfor er han så ivrig efter denne verden? Hvorfor viser han ikke Kristi ånd i sin egen opførsel?" Skynd dig, min bror, for det er for sent for evigt, med at fjerne denne anstødssten fra syndernes vej. Kan du se med tilfredshed på dit liv eller på den indflydelse du har udvist? Vil du tænke over dine veje nu? Vil du nu gøre anstrengelser for at komme i rigtigt forhold med Gud? Jeg tror ikke at dit hjerte er uimodtageligt og jeg ved at Guds elskende venlighed og ømme barmhjertighed er utrolig. Du har en lille prøvetid; vil du udnytte den nu, så længe Jesus henviser til sit blod for Faderen? Han har nådigst sparet dit liv; men det har været ligesom det golde figentræ, hvorpå der år efter år ikke viste sig frugter, intet andet end blade. Hvor længe vil du fortsætte med at skuffe Mesteren? Vil du tvinge ham til at sige: "Lad ingen frugter vokse herpå for fremtiden," eller "skær det ned; hvorfor tager det af jorden"? Oh, vent ikke på at Herren skal sætte sin hånd imod dig og sprede den ejendom som du har samlet. Husk på at al din rigdom ikke vil give dig et øjeblik glad forvisning og fred på dit dødsleje.

(352)  Jeg tilskynder dig indstændigt at det er nødvendigt at levere tilbage til Herren straks. Jeg beder dig at skuffe fjenden. Bryd hans grusomme magt af dig. Søg i resten af dit liv, at lave en helt anderledes optegnelse i himlen, en som du ikke vil skamme dig ved når bøgerne skal åbnes for dig og Dommeren skal afsige dom over dem, som har forsømt denne store frelse.

(353)  (353) Paulus formaner sine brødre i Efesus til at indløse tiden, fordi dagene er onde. Denne formaning kan lige bruges på dig. I en forstand er det umuligt at indløse tiden; for det som er forbi, er forbi for evigt. Men du kaldes til at forny dig, at være nidkær i gode gerninger i samme grad som du har været pligtsforsømmelige. Ven helt om. Fordobbel din flid for at gøre dit kald og din udvælgelse sikker. Hold Guds bud og lev og lad loven være din øjesten. Udnyt hvert øjeblik til det yderste på at arbejde for din egen evige interesse og for de sjæles frelse omkring dig. Derved kan du både frelse dig selv og dem som er mere eller mindre styret af dit eksempel. Dette er motiverne som burde overvejes på tilbørlig måde.

(353)  Vågn op! vågn op! Du har et arbejde at gøre og din sol haster til sin nedgang. Dine kræfter svækkes; men alt hvad der er af dig, den mindste af dine evner, tilhører Gud og bør bruges alvorligt og uegennyttigt på hans tjeneste. Arbejd medens solen stadig er på himlene; for »natten kommer, hvor ingen kan arbejde.«

(353)  Kom, min bror, kom just som du er, syndig og besmittet. Læg din skyldsbyrde på Jesus og kræv i tro hans fortjenester. Kom nu, så længe der er barmhjertighed; kom med bekendelse, kom med sjælsbrøde og Gud vil tilgive i overmål. Vov ikke at spilde endnu en anledning. Lyt til barmhjertighedens stemme, som nu beder dig stå op fra døden, så Kristus kan give dig lys. Ethvert øjeblik syntes nu at knytte sig selv direkte med den usynlige verdens skæbner. Lad da ikke din stolthed og vantro få dig til at gå endnu længere med at forkaste den givne barmhjertighed. Hvis du gør det, vil du til sidst efterlades til jammer: "Høsten er forbi, sommeren er til ende og vi er ikke frelste."

(353)  Vent i dyb ydmyghed for Gud. Vedtag at være Herrens, fra denne stund, gør hele din pligt, stol ubetinget på den store forsoning. Gør dette og du vil ikke have noget at frygte. Resten af din livsrejse vil være rolig og lykkelig og du vil sikre dig (354) at livet skal fortsætte, så længe som Gud lever.

(354)  Jeg har skrevet det fordi jeg føler mig tilskyndet til det af Guds Ånd og fordi jeg har en dyb interesse for dig. Lad ikke dine følelser et øjeblik oprøre imod mig; for jeg er blevet påvirket af kærlighed for din sjæl. Vi har nydt mange dyrebare stunder i gudsdyrkelse, når vi gjorde vore hjerter glade ved Guds liflige velsignelse. Er disse stunder forbi for evigt? Vi mødes måske aldrig igen i dette liv, men skal vi ikke mødes når de løskøbte samles omkring den store hvide trone?