Råd til de unge

(520)  Til de studerende på South Lancaster Academy vil jeg sige: "Drag nærmere til Gud og han vil drage nærmere til jer." Skam jer aldrig over jeres tro; lad jer aldrig findes på fjendens side. »I er verdens lys.« Jeres tro skal kunne åbenbares som en dyrebar sandhed, sandhed som alle bør have og alle må have hvis de er frelste. Som et folk, er vi i mindretal. Vi er ikke populære. Vore fjender bevogter os for ondt, efter at forråde os og ruinere vore sjæle. De vil (521) ikke påskønne vore motiver. De vil mistyde vor alvorlige iver og vort inderlige ønske for at få andre til at se og forstå sandheden, så de kan gøre Guds vilje, ved at adlyde alle hans bud. Men vi bør kæmpe troens gode strid og findes »faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.«

(521)  Det er med uudsigelig sorg og nogen gange med fortvivlelse, at jeg betragter de unges tilstand og ser hvor vanskeligt det er at opmuntre disse, til at de kan få en uddannelse, hvem jeg ved Gud gavmildt har betroet evner. Uden uddannelse vil de være forkrøblede og uvirksomme i enhver retning. De vil dog ved at få denne uddannelse blive udsat for farer og fristelser. Satan vil forsøge at beskæftige deres opdyrkede evner i hans tjeneste.

(521)  Nogle bruger deres kræfter til onde formål. Sanselighedens listige gift løber i deres blodårer og den finder kun små forhindringer på dens vej. Det er fængslende og fortryllende. Sindet er, med passende opmærksomhed for moralsk renhed, egnet til den højeste grad af opdyrkelse og boglig fortrinlighed, men fornedres ofte til at forvalte lyster. En ophøjet moral og praktisk gudsfrygt er ikke yndigt for disse bedragede sjæle; og det er næsten umuligt at påvirke dem på nogen måde, hverken ved forskrift eller eksempel, som vil kunne modvirke Satans anstrengelser for at fordærve og ruinere deres sjæle. Hvis disse unge mænd og kvinder ikke er villige til at lære, lade sig rådgive af erfarne, vil de visselig ledes på vildspor af Satans list. Og hvis ikke dem, som lærer dem, stadigt vokser i nåden og i sandhedskundskab og i virkelig åndelig skarpsindighed, vil de være farlige, ved deres eksempel og ved udbredelse af fejlagtige idéer og intetanende hjælpe fjenden i hans arbejde, få sjæle til at tro, at det bedste for dem er det, der er mindst godt for dem og hjælper deres sjæle mindst.

(521)  Ingen af de lagte planer og gennemførte planer for uddannelse af (522) vore unge er for store. De bør ikke have en ensidet uddannelse, men alle deres kræfter bør få samme opmærksomhed. Moralfilosofi, studie af skrifterne, fysisk optræning, bør kombineres med studier, der normalt gennemføres i skoler. Alle kræfter - fysisk, mentalt og moralsk - behøver oplæring, disciplinering og udvikling, så de kan afgive den højeste tjeneste; for hvis ikke alle udvikles ligeligt, kan en evne ikke arbejde fuldstændigt uden at overbebyrde en del af menneskeorganismen.

(522)  Meget er blevet sagt og skrevet om vigtigheden af at optræne sindet til dets højeste tjeneste. Dette har nogen gange ført til den mening at hvis forstanden uddannes til at bruge dens bedste kræfter, vil den fysiske og moralske natur styrkes, til udvikling af hele mennesket. Tiden og erfaringen har vist sig at dette ikke passer. Vi har set mænd og kvinder gå frem som kandidater fra college, som på ingen måde kunne bruge den underfulde fysiske organisme, som Gud har givet dem, særlig godt. Hele legemet er indrettet til aktivitet, ikke til passivitet. Hvis de fysiske kræfter ikke belastes lige så meget som de mentale, belastes sidstnævnte for meget. Hvis ikke alle dele af menneskeorganismen gør sine tildelte opgaver, kan de mentale kræfter ikke bruges efter bedste evne i længere tid. Naturlige magter må beherskes af naturlige love og evnerne må uddannes til at arbejde harmonisk og i overensstemmelse med disse love. Lærerne på vore skoler kan ikke se bort fra nogen af disse enkeltheder, uden at svigte deres ansvar. Stolthed han få dem til at søge efter en højere verdslig standard for forstandsmæssig kunnen, så at de studerende kan vise strålende resultater, men kommer det til faste kundskaber, er disse, som er nødvendige mænd og kvinder kan klare sig i enhver nødsituation i livet, kun delvist forberedt til at få livet til at lykkes. Deres mangelfulde uddannelse fører ofte til fiasko, uanset hvilken forretningsopgave de påtager sig.

(523)  (523) Gymnastikøvelser kan i mange tilfælde være en fordel. De blev indført for at dække manglen på nyttig fysisk træning og er blevet populær på uddannelsesinstitutioner; men de er ikke uden ulemper. Hvis de ikke styres omhyggeligt, gør de mere skade end gavn. Nogle har fået livslange skader, på grund af disse gymnastik sportsgrene. Den manuelle træning på vore skoler, vil, hvis den udføres rigtigt, i stor udstrækning gå i stedet for gymnastik.

(523)  Lærere bør være langt mere opmærksom på den fysiske, mentale og moralske indflydelse på vore skoler. Selvom videnskabsstudierne kan føre de studerende til høj bogviden, giver dette ikke den fuldkomne uddannelse. Når den grundige udvikling af enhver gudsgiven fysisk og moralsk kraft får særlig opmærksomhed, vil de studerende ikke forlade vore colleger og kalde sig selv for uddannede, selvom de ikke har den kundskab som de må have for praktisk livsførelse og den hele karakterudvikling.

(523)  Mit hjerte smertes når jeg ser disse mangler; for resultatet må være helbredssvigt, manglende evner til at tage ansvar og en manglende tilpasning til den slags arbejde, som er absolut nødvendig for succes i livet. Aviserne er rige på opsigtsvækkende rekorder i bedrageri og underslæb, på elendighed i familier, mænd der løber med andre mænds hustruer og hustruer der løber med andre kvinders mænd - kun fordi disse grupper ikke er oplært i flid og aldrig har lært at spare tid eller bruge deres evner på bedste måde og danne et lykkeligt hjem.

(523)  Om jeg da kunne vække alle lærerne i vort land med dette emne. Der er et arbejde for dem med at horisontudvide og ophøje deres uddannelsesarbejde. Der er en tidsperiode foran os, hvor verden vil blive desperat og den sande religion, som er lydig for et »Så siger Herren« vil næsten udslukkes. Vore unge bør lære at onde gerninger ikke glemmes eller overses (524) når Gud ikke straks straffer gerningsmændene med heftige vredesudbrud. [Gud holder regnskab med nationerne. I ethvert århundrede at denne jords historie har dårlige tjenere samlet sig vrede til vredens dag og når tidens fylde er inde, da overtrædelsen har nået den fastsatte grænse for Guds barmhjertighed, så hører hans overbærenhed op. Når tallene i himmelens regnskabsbøger viser, at overtrædelsens totalsum er nået, vil vreden bryde løs, ublandet med nåde og da vil man blive vidne til, hvor frygteligt det er at overskride den guddommelige tålmodighed. Denne krise nås, når nationerne bliver enige om at sætte Guds lov ud af kraft.

(524)  De dage vil komme, da de retfærdige vil blive vækket til nidkærhed for Gud på grund af den tiltagende lovløshed. Intet uden Guds kraft kan kue Satans og onde menneskers hovmod, men når menigheden er i den største fare, vil den trofaste rest opsende de inderligste bønner for den og Gud vil høre og bønhøre netop på den tid, da overtrædernes skyld har nået sit højdepunkt. Han vil »skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat; og skulle han ikke være langmodig over for dem?«] De vil være nidkære efter at ære Gud. De vil være ivrige i bøn og deres tro vil blive stærk. [Herren kommer 11.sep]

(524)  Der er for lidt iver blandt de studerende. De bør gøre alvorligere anstrengelser. Det kræver for megen studium at lære at studere. Enhver studerende må opdyrke flidens vane. Han bør se efter at intet anden klasses arbejde kommer ud af hans hænder. Han bør tage de ord til sig, som Paulus gav Timotus: »Læg vægt på at oplæse skriften, formane og lære, indtil jeg kommer. Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har, den, som blev givet dig ved profeti og med håndspålæggelse af ældsterådet. Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere."

(525)  (525) Den gamle og unges pligt må sættes op i det mest enkle og yndigste sprog, fordi farlige tider er blevet vor lod, hvor det er som om at sandheden skal undertrykkes af falskhed og sataniske bedrag. [I prøvelsernes tid vil den Almægtige være et værn for dem, som Gud har betroet sin lov. Når den lovgivende magt har forladt protestantismens principper for at støtte katolicismen og sluttet pagt med Rom, vil Gud på en særlig måde gribe ind for at beskytte sit folk.

(525)  I den daglige undervisning af vore unge må vi stadig lægge vægt på principfasthed, så de, på det tidspunkt, hvor Guds lov bliver erklæret ugyldig af den religiøse verden og det befales at tilbede dyret og dets billede, kan træffe den rette beslutning og have styrke til uden vaklen at bekende deres tillid til Guds bud og troen på Jesus. De, som nu vakler og er fristede til at følge dem, som har forladt troen, idet det følger bedragerisk ånder og den ondes lære, vil blive fundet på deres side, som gør Guds lov ugyldig, hvis de ikke omvender sig og holder fast ved den tro, som én gang er overgivet de hellige.

(525)  Hvis vi lever midt i de frygtelige farer, som beskrives i Guds Ord, bør vi da ikke forstå situationens alvor? Hvorfor skal vi tie? Hvorfor skal vi beskæftige os mindst med det, som er af den allerstørste betydning for hver enkelt af os? Bibelen skulle være vor kæreste skat den skulle studeres grundigt og diskuteres alvorligt med andre. Hvorledes kan denne utrolige ligegyldighed fortsætte hos dem, som har fået så stort et lys?

(525)  At sammenligne profetierne og historien skulle være et fag i vore skoler og alle ville lære, at ophøje Guds åbenbarede vilje. Lærerne skulle undervise deres elever ligefremt og enkelt. De skulle åbne (526) skriften for dem og i deres eget liv og karakter vise, hvilken helligheds ynde og vidunderlig religion Bibelen lærer. Lad ingen få den opfattelse, at det vil gavne ham at skjule sin tro for vantro mennesker af frygt for, at det ville skade hans anseelse, hvis de kendte hans principper.

(526)  Vi skal ikke skamme os over vor tro. Vi er et skuespil for engle og for mennesker. Hele universet betragter med intens interesse den sidste fase i den store strid mellem Kristus og Satan. Skal vi da tillade verdslige ambitioner at fylde vort sind på en tid, hvor dommen over de levende er ved at begynde? Hvad kan have nogen betydning for os, andet end det at være Jesu vidner i denne verden? Vi står på grænsen til evigheden. Hvad kan vi lære eleverne i vore skoler, som er mere betydningsfuldt end at vide, hvad skriften siger?]

(526)  Eksempel på heltemodig troskab mod Gud
Josef skjulte ikke sin loyalitet til Gud, da han blev æret af ægypterne.

(526)  Elias forsøgte ikke at skjule at han tjente himlens Gud, midt i det udbredte frafald. Baals profeter talte fire hundrede og halvtreds, hans præster, fire hundrede og der var tusindvis af hans tilbedere; alligevel prøvede Elias ikke på at tydeliggøre, at han var på den populære side. Han stod pænt alene. Bjerget var dækket med folk i spændt forventning. Kongen kom i stor pomp og afgudsdyrkerne hilste ham råbende velkommen, overbevist om sejr. Men Gud var blevet stærkt vanæret. Et menneske og kun et menneske, viste sig at forsvare Guds ære. Med klare basunlignende toner henvendte Elias sig til den umådelige menneskemængde: »Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er Herren Gud, så hold eder til ham og er (527) Ba'al Gud, så hold eder til ham!« Resultatet blev at Herren Gud, som hersker i himlen, blev forsvaret og baaldyrkerne blev slået ihjel. Hvor er Eliaserne i dag?

(527)  Daniels beretning er bemærkelsesværdig. Han gennemførte sin tro og principper mod stor modstand. Han blev dømt til døden fordi han ikke vil fralægge en tøddel af sin troskab mod Gud også over for kongens dekret. Det kunne den gang kaldes overretfærdighed at gå, efter hans vane, tre gange om dagen op for det åbne vindue og knæle i bøn, skønt han vidste at udspionerende øjne lagde mærke til ham og at hans fjender var parat til at anklage ham for illoyalitet over for kongen; men Daniel ville ikke lade jordisk magt komme ind mellem ham og hans Gud, heller ikke med udsigt til død i løvekulen. Selvom Gud ikke forhindrede at Daniel blev kastet i løvekulen, så gik en engel dog med ham og lukkede deres munde, så at der ikke tilstødte ham nogen skade; og om morgnen da kongen kaldte på ham, svarede han: »Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans åsyn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o konge!« Han var en ædel og standhaftig Guds tjener.

(527)  Intet vindes ved fejhed eller frygt for at det skal kendes at vi er Guds lovlydige folk. Skjules vort lys, som om vi græmmes ved vor tro, vil kun føre til ulykke. Gud vil overlade os til vor egen svaghed. Måtte Herren forbyde at vi nægter at lade vort lys skinne frem på steder han kalder os til. Hvis vi drister os til at selv gå frem, følge vore egne idéer, vore egne planer og efterlade Jesus bagud, skal vi ikke forvente sjælsstyrke, mod eller åndelig styrke. Gud har haft moralske helte og han har dem nu, - dem som ikke skammes ved at være hans særlige folk. Deres vilje og planer er helt underlagt Guds lov. Jesu kærlighed har fået dem til ikke at regne deres liv for korstbare for dem selv. Deres arbejde har været at gribe fat i (528) lyset fra Guds ord og lade det skinne frem i klare, vedvarende stråler for verden. "Troskab mod Gud" er deres motto.

(528)  En veluddannet præstestab
Købmanden, tømreren, landmanden og advokaten skal alle lære deres håndværk eller profession. For det første gør de, af mangel på kundskab, et ufuldstændigt arbejde; men idet de fortsætter tålmodigt med deres profession bliver de mester i forskellige kald. Uden nøje anvendelse af sind og hjerte og hele menneskets kræfter, vil prædikanten vise fiasko. Han kan føre en prædikant, men han kan også være godt til at handle som en prædikant. Studiet vil aldrig ophøre, det må fortsættes igennem hele arbejdsperioden, uanset hvor velkvalificeret han mener han selv er til arbejdet.

(528)  Tiderne kræver en forstandsmæssig, veluddannet præstestab, ikke nybegyndere. Falske læresætninger mangedobles. Verden uddannes til en højere standard af bogkundskaber og synd, vantro og utroskab bliver tydeligere og mere udfordrende, idet der bliver mere forstandsmæssig kundskab og skarpsindighed. Denne tilstand af tingene kræver at alle kræfter i intellektet bruges; for det er klare hjerner, under Satans kontrol, som prædikanten vil støde på. Han bør være velafbalanceret i religiøse principper, vokse i nåden og i kundskaben om vor Herre Jesus Kristus. For meget tilfældigt arbejde er blevet gjort og folks tanker er ikke blevet opøvet til deres fuldeste ydeevne. Vore prædikanter skal kunne forsvare sandheden mod tarvelige apostater, så vel som at måle skriftens vidnesbyrd med dem, som hævder besnærende vildfarelser. Sandhed må sættes i kontrast mod kække påstande. Vore prædikanter må være mænd som er helt helliget Gud, mennesker af en ikke så ringe dannelse; men deres tanker må være helt glødende med religiøs iver, samle guddommelige lysstråler fra himlen og sende dem ud i det mørke, der dækker jorden og det tykke mørke, der omgiver folk.

(529)  (529) Usædelighed og kriminalitet og ondskab af al slags, vokser stadigt. Bibelsandhedens gennemtrængende kraft må vise modsætningen mellem sandhed og vildfarelse. En højere grad af forberedelse er nødvendig for at gøre en god tjeneste for Mesteren. Men hvis prædikanten læner sig op af den kundskab han får og ikke føler den store nødvendighed for daglig guddommelig oplysning, er den uddannelse han har fået blot en anstødssten for syndere. Vi mangler at få al visdoms Gud bragt ind i al vort arbejde, ind i al vor erfaring; da er enhver lille kundskab en kraft for godt og vil hjælpe med at udvikle rummelighed og Kristuslignende alvorlighed. Dette er religion.