»Eders fornuftige gudsdyrkelse«

(541)  »Til at bringe eders legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er eders fornuftige gudsdyrkelse."

(541)  I det gamle Israels tid undersøgte præsterne nøje hvert eneste offer, der blev bragt som et slagtoffer. Hvis de opdagede en fejl, blev dyret forkastet, for Herren havde påbudt, at ofret skulle være »lydeløst«. Vi (542) skal fremstille vore legemer som et levende offer for Gud; og skulle vi ikke søge at gøre ofret så fuldkomment som muligt? Gud har givet os undervisning om enhver ting, som er nødvendig for vort fysiske, åndelige og moralske velvære og enhver af os er forpligtet til i enhver henseende at indrette vore livsvaner efter det guddommelige ideal. Vil Herren finde behag i noget mindre end det bedste, vi kan byde han? »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte.« Hvis du elsker ham af hele dit hjerte, vil du ønske at yde dit livs bedste tjeneste og du vil søge at tilpasse enhver kraft i dit væsen efter de love, der vil styrke din evne til at gøre hans vilje.

(542)  Hver evne, vi har, blev givet, for at vi måtte kunne yde vor Skaber velbehagelig tjeneste. Da vi ved at synde fordærvede Guds gaver og solgte vore kræfter til mørkets fyrste, betalte Kristus en genløsningssum for os, sit eget dyrebare blod. »Han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem.« I skal ikke følge verdens sædvaner. »Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind.« Vejl f menigh bd. 2 side 171-179]