Bestyrelsesmøder

(559)  De som sammensætter vor bestyrelser behøver dagligt at side ved Kristi fødder og lære i hans skole, at være sagtmodig og ydmyg af hjertet. Da de kun er svage og fejlende mennesker i sig selv, burde de værne om godhed og medynk for andre, som kunne have fejlet. De er ikke beredte til at handle ret, elske barmhjertighed og udvise den sande belevenhed som karakteriserede Kristi liv, medmindre de ser det nødvendige at stå i forbindelse med ham. Bestyrelsesmedlemmerne bør altid indse at de er under det guddommelige øje og handler med en stadig fornemmelse at de, som begrænsede mennesker, er tilbøjelige til at fejle i deres planlægning, medmindre de er nøje knyttet til Gud og søger at få alle mangler fjernet fra deres personlighed. Den guddommelige standard må imødekommes.

(559)  Enhver som er med i bestyrelsesmøder behøver alleralvorligst søge visdom ovenfra. Kristi forvandlende nåde bør mærkes ved alle møder. Da vil indflydelsen fra Kristi Ånd på de tilstedeværendes hjerter give (560) deres arbejde en rigtig form. Det vil knuse heftige handlinger og bortrykke den verdsligheds uhellige virkninger, som gør mennesker skarpe, kritiske, bydende og parat til at anklage.

(560)  Når disse bestyrelser samles, sendes nogle få ord i formelle bønner; men de tilstedeværendes hjerter er ikke bragt i harmoni med Gud, ved alvorlig påtrængende bøn, opsendt i levende tro, i en ydmyg og brødebetynget ånd. Hvis bestyrelsesmedlemmerne adskiller sig selv fra visdommens og kraftens Gud, kan de ikke bevare den høj-besjælede renhed i omgang med medmennesker, som Gud forlanger. Uden guddommelig visdom, vil deres egen ånd indvæves i de beslutninger de gør. Hvis disse mennesker ikke er i samtale med Gud, vil Satan visselig være en af deres rådgivere og vil udnytte deres uhelligede tilstand. Uretfærdige handlinger vil ske, fordi Gud ikke fører. Kristi Ånd må være en blivende, styrende kraft over hjerte og sind.

(560)  [I bør tage Herren med til hvert eneste rådslagningsmøde. Hvis I mærker hans nærværelse, når I samles, vil alt, hvad der forelægges, blive overvejet samvittighedsfuldt og under bøn. Ethvert dårligt motiv vil blive undertrykt og oprigtighed vil kendetegne alle jeres handlinger i små så vel som i store ting. Søg først Gud om råd, for det er nødvendig, for at I sammen kan rådslå på rette måde.

(560)  Det er nødvendigt for jer at våge, for at ikke livets travle aktiviteter skal føre jer til at forsømme bøn, når I mest trænger til den styrke, bønnen kan give. Der er fare for, at gudsfrygt fortrænges fra sjælen ved overdrevet hengivenhed for arbejde. Det er et stort onde at berøve sjælen den styrke og himmelske visdom, der afventer jeres begæring. I behøver den oplysning Gud alene kan give. Ingen er skikket til at udføre sit arbejde, medmindre han har denne visdom. Vejl f menigh bd. 3 side 174]

(560)  Lige siden Forlagsselskabet blevet dannet, er der givet lys fra tid til anden, hvor forviklinger har rejst sig og Herren har ofte nedlagt principper som burde (561) gennemføres af alle medarbejdere. I den første erfaring af værket, blev de alvorlige ansvar der påhvilede dem i betroede stillinger hele tiden fremholdt for os og vi søgte Herren tre fire gange om dagen, om at give os himmelsk visdom, så vi kunne vogte Guds og hans udvalgte folks sags interesser på en hellig måde.

(561)  Det er den værste form for dårskab at lade Herren være ude fra jeres bestyrelsesmøder og sætte liden til menneskers visdom. I jeres betroede stillinger skal I, i en særlig forstand, være verdens lys. I bør føle et stærkt ønske om at sætte jer selv i forbindelse med visdommens, lysets og kundskabens Gud, så I kan være lyskanaler. Vigtige interesser skal passes, som angår den nærværende sandheds sags fremmarch og vækst. Hvordan kan I da være kompetente til at gøre de rigtige beslutninger, gøre vise planer og give kloge råd, hvis I ikke er således knyttet til al visdoms og retfærdigheds Kildeudspring? Forretninger, der skal udføres i jeres råd, betragtes i det hele taget for let. Tarvelig tale, tarvelige bemærkning, kommentarer på andres gerninger, har fået plads til disse vigtige møder. I bør huske på at den evige Gud er et vidne til alle disse samlinger. Jehovas altseende øje måler hver enkel af jer på jeres beslutninger og bliver sammenlignet med hans hellige lov, hans store standard for retfærdighed. Dem i rådgiverstillinger bør være bønnens mennesker, troens mennesker, mennesker fri for selviskhed, mennesker som ikke vover at stole på deres egen menneskelige visdom, men som vil bede alvorligt for lys med hensyn til den bedste måde at lede den forretning de har fået betroet.

(561)  Verdslig politik
Den politik som verdslige forretningsmænd tager er ikke den politik der skal vælges og gennemføres af mænd på vore institutioner. Selvisk politik er ikke himmelfødt, (562) den er jordisk. I denne verden er den ledende grundsætning: " Afslutningen retfærdiggør midlerne;" og dette kan opspores i alle slags forretninger. Den har en styrende indflydelse i alle samfundsklasser, i nationernes parlamenter og hvor Kristi Ånd ikke er det herskende princip. Klogskab og forsigtighed, taktfølelse og dygtighed, bør enhver opdyrke, som er på forlagskontoret og af dem som tjener vort college og sanatorium. Men ret og retfærdighedens love må ikke tilsidesættes og det princip må ikke herske at hver enkelt skal gøre sin særlige gren af værket til succes, uden hensyn til andre grene. Alles interesser bør nøje vogtes for at ikke nogens interesser bliver angrebet. I verden er samhandlens gud for ofte bedrageriets gud, men sådan må det ikke være med dem, som har med værkets Herre at gøre. Den verdslige standard skal ikke være standard for dem, som er tilknyttet hellige ting.

(562)  Når domsscenerne bringes frem for mig, åbenbarer de bøger, menneskers gerninger er nedskrevet i den kendsgerning at nogle gudsfrygtsbekendere på vore institutioner, er efter den verdslige standard og ikke i streng overensstemmelse med Guds store standard for retfærdighed. Menneskers forhold i omgangen med hinanden, især dem knyttet til Guds arbejdet, blev åbnet for mig til fulde. Jeg så at der ikke skulle være en nøjeregnende, skarp behandling mellem brødre, som repræsenterer vigtige institutioner, måske forskellige fra hinanden i karakter, men grene af det samme værk. Vore brødre bør altid fastholde en ædel, generøs Kristuslignende ånd. Havesyge bør ikke have plads i deres forretninger. Guds sag kunne ikke fremhjælpes ved handlinger på deres side, som er i strid med Kristi ånd og karakter. En selvisk handlemåde er en som vil vække den samme tilbøjelighed hos andre, men udvises gavmildhed og sand belevenhed vil den samme ånd vækkes til gengæld og vil behage vor himmelske fader.

(563)  (563) Verdslig politik skal ikke klassificeres med sund betænksomhed, selvom den ofte tages for at være verdslig politik. Den er en slags selviskhed, uanset hvor den udøves. Diskretion og sund dømmekraft er aldrig smålighed. De tanker som ligger bag disses handlinger, har vidtfavnende idéer og bliver ikke indsnævret til ét mål. De ser tingene fra alle synspunkter. Men verdslig politik har en kort synsvidde. Den ser målet lige foran sig, men opdager ikke dem længere væk. Den vogter altid på anledning til at vinde fordele. Dem som følger en verdslig politiks kurs, bygger sig selv op, ved at tage fra en andens byggefundament. Enhver bygning må bygges på det rigtige grundlag, for at kunne holde.

(563)  Rettigheder ved bogudgivelser
Åndsarbejderne har en gudgiven kapital. Resultatet af deres studium tilkommer Gud, ikke mennesker. Hvis en medarbejder giver sin arbejdsgiver, den tid han får løn for, så har arbejdsgiveren ikke mere krav på ham. Og hvis han i flittige og nøje sparsommelige øjeblikke, forbereder andre ting der er god for offentliggørelse, er det op til ham hvordan han mener det bedst kan tjene Guds sag. Hvis han opgiver alt, undtagen få rettigheder, har han gjort et godt arbejde for dem, som køber bogen og han bør ikke blive spurgt om at gøre mere. Gud har ikke pålagt forlagsbestyrelsen ansvar for at være samvittighed for andre. De bør ikke vedholdende forsøge at tvinge mennesker til deres betingelser.

(563)  Forfatterne er ansvarlige for Gud for den brug de gør af deres midler. Der vil ske mange kald på penge. Missionsmarker vil blive indtaget og dette kræver mange udgifter. Dem som Gud har betroet talenter, skal behandle disse talenter efter deres evner, for de skal gøre deres del for at varetage disse interesser. Når (564) bestyrelsesmedlemmer går ind og siger at indtægterne fra vort samfunds bøger skal gå til Forlagsselskabet og agenterne, og og at forfatterne, efter at have betalt tid og omkostninger for at skrive en bog, skal tilbagetrække deres krav om del i udbyttet, så påtager de sig noget som de ikke kan gennemføre. Disse bogskrivere har ligeså megen interesse for Guds sag, som dem, der udgør den betroede bestyrelse. Nogle af dem har været i dette arbejde, næsten helt fra dets spæde begyndelse.

(564)  Det blev fremstillet for mig at der var fattige mænd hvis eneste måde at få deres underhold på var deres åndsarbejde også at der er forretningsfolk på vore institutioner, som ikke er vokset op sammen med dem og ikke har fået nytte af hele den belæring som Gud har givet fra tid til anden om deres ledelsesform. De har ikke indføjet sand religion, Kristi ånd, i deres forretning. Forlagsselskabet bør derfor ikke gøres til en altdominerende magt. De enkeltes talenter og enkeltes rettigheder må respekteres. Skulle det gøres sådan at alle resultaterne af personlige talenter investeres i Forlagsselskabet, ville andre vigtige interesser blive forkrøblet.

(564)  Gud har givet hvert menneske hans arbejde. Nogle har han givet talenter i midler og indflydelse; til dem som har Guds sags interesser i hjerte, vil forstå hvad hans stemme siger de skal gøre. De vil have en byrde for at fremskynde arbejdet, hvor det behøver fremskyndelse.

(564)  Adskillige gange er det blevet påpeget for mig, at der har været udvist en nøjeregnende, ugenerøs ånd mod bror H fra allerførste gang han arbejdede i Battle Creek. Det gør mig ked af det at forklare grunden. Det er fordi han kom der som fremmed og fattig. Fordi han var en fattig mand, blev han sat i ubehagelige stillinger og fik lov at mærke sin fattigdom. Mennesker på vore institutioner har troet at de kunne få ham ind på deres tanker og han har haft en meget ubehagelig tid. Der er sørgelige kapitler i hans erfaring, som (565) ikke vil være gået over i historien, hvis hans brødre var venlige og havde behandlet ham på en Kristus-lignende måde. Herren sag bør altid være fri for den mindste uretfærdighed og ingen handlinger i forbindelse med den, skal i mindste grad smage af nærighed eller undertrykkelse.

(565)  Herren vogter alle menneskers interesser. Han var altid det fattige menneskes ven. Der er for det meste en forunderlig mangel på Kristus-lignende kærlighed i næsten alles hjerter, som har med hellige ting at gøre. Jeg vil sige til mine brødre overalt: Opelsk Kristi kærlighed! Den bør udspringe fra den kristnes sjæl som strømme i ørknen, forfriske og forskønne, bringe gælde og fred i hans eget liv og i andres liv. »Ingen af os lever for sig selv.« Hvis der udvises den mindste undertrykkelse af fattige, eller uretmæssig behandling af dem i enten små eller store ting, vil Gud drage undertrykkeren til regnskab.

(565)  Forsøg ikke at skabe vilkår som ikke er retfærdige og fair for enten ældre J eller professor H, eller med nogen anden åndelig medarbejder. Tilskynd eller pres dem ikke til at antage deres udtalelser som ikke ved hvad det vil sige at lave bøger. Disse mennesker har en samvittighed og er ansvarlig over for Gud for deres betroede kapital og den brug de gør af den, du skal ikke være samvittighed for dem. De ønsker privilegiet at investere midler, som de får ved hårdt arbejde, når Guds Ånd tilkendegiver det.

(565)  Mine brødre må huske på at Guds sag dækker mere end forlaget i Battle Creek og andre institutioner oprettet der. Ingen ved bedre end bror J hvordan den virksomhed blev til. Han har været knyttet til forlagsarbejdet lige fra dets begyndelse, - det var underlagt fattigdom, da maden på vore borde knapt nok var tilstrækkelig for naturens behov, fordi der var udvist selvfornægtelse i spise og i klæder og i vor løn, så at bladet kunne leve. Dette var dengang klart nødvendigt og dem som gennemgik (566) den erfaring ville være parat til, under lignende omstændigheder, at gøre det samme igen.

(566)  Det er ikke passende at de, som ikke har erfaring med disse prøvelser, men er kommet til arbejdet i dets nuværende velstand, at de beder de første arbejdere at underlægge sig deres begreber, som de ikke kan se rimelighed i. Bror J elsker Guds sag og vil investere sine midler for at fremme den, i hvad han ser er nødvendigt. Opgiv da denne opgave at modtage og fordele disse midler hvor de hører til, til mennesker som Gud har betroet indflydelsesrige og dygtighedens talenter De er ansvarlig for Gud for disse. Hverken Forlagsselskabet eller dets overordnede bør påtage sig forvaltningen for disse forfattere.

(566)  Hvis bestyrelsen er i stand til at bringe brødrene H og J til deres udtryksformer, ville så ikke disse skrivere føle, at de er blevet behandlet uretfærdigt? Vil fristelsens dør da ikke åbnes for dem, som vil gribe ind med forståelse og samarbejde? Skal lederne tage al udbyttet, vil det ikke være godt for sagen, men vil avle onde følger, som er katastrofalt for Forlagsselskabet. Det vil anspore til en intolerance, som allerede i nogen grad udvises i deres bestyrelser. Satan længes efter at der indføres et snæversyn og en indbildskhed, som Gud ikke kan anerkende og tage mennesker i besiddelse, som er knyttet til sandhedens hellige budskab.

(566)  De samme principper som bruges på vore institutioner i Battle Creek er generelt lige så anvendelige ude på markerne. De efterfølgende uddrag er fra et brev til bror K den 8.november, 1880:

(566)   "Der er en bred mark for arbejderne, men mange sætter sig udover arbejdets enkelhed. Nu er det tid til at arbejde og gøre det efter Guds vise råd. Hvis du er sammen med uindviede personer på missionerne og i sabbatsskolerne, vil arbejdet blot blive formelt. Arbejderne på alle dele på marken må finde ud af hvordan de arbejder økonomisk og i (567) Kristi enkelhed og hvordan de planlægger bedst, så de når menneskers hjerter."

(567)   "Vi skal passe på at vi ikke spreder os over mere territorium og starter flere virksomheder end vi kan følge ordentligt op. Vigtige stier i værket skal vi passe på at ikke forsømme, fordi andre får for meget opmærksomhed. At påtage sig så meget arbejde at intet kan blive gjort færdigt, er en dårlig plan. Vi skal rykke fremad, men ikke komme så langt over arbejdets enkelhed, uden at det bliver uoverskueligt og uden at vore bedste hjælpere ofres for at holde tingene i gang. Der må vises hensyn til liv og helbred.

(567)   "Selvom vi altid bør være parat til at følge Guds åbne forsyn, bør vi ikke lægge større planer, end at vi kan få hjælp og midler til at gennemføre dem vellykket. Vi må blive ved at øge interessen for de virksomheder, der allerede er startet."

(567)   "Medens større planer og bredere marker til stadighed åbner sig, må der ses bredere med hensyn til udvælgelsen og oplæringen af medarbejdere, som skal arbejde for at bringe sjæle til sandheden. Vore unge prædikanter må opmuntres til at tage fat i arbejdet med energi og uddannes til at gennemføre det med enkelhed og grundighed. Jeg er forbavset over at se hvor lidt nogle af vore unge prædikanter er påskønnede og hvor lidt opmuntring de får. Alligevel klynger nogle af dem sig til arbejdet og gør hvad som helst og alt med uselvisk interesse."

(567)   "Snæversynet og uærlig omgang må ikke komme ind blandt arbejderne, høje eller lave. ... Der må være mere af Kristi vej og mindre af selvet. Skarp kritik bør undertrykkes. Sympati, medfølenhed og kærlighed bør enhver medarbejder opelske. Hvis Jesus ikke kommer ind og tager hjertet i besiddelse, hvis selvet ikke underlægges og Kristus ophøjes, vil vi ikke trives som et folk. Jeg formaner dig, min bror, at arbejde helt i Gud, ikke lægge for mange planer, men bestræbe på at arbejdet fremføres varsomt og med den eftertænksomhed som det vil tåle."