En indtryksfuld drøm

(571)  [Kære broder M. I nat havde jeg en indtryksfuld drøm. Jeg syntes, du befandt dig om bord på et kraftigt fartøj og sejlede på et meget oprørt hav. Undertiden slog bølgerne over fartøjet og du blev gennemblødt af vandet. Du sagde: "Jeg vil forlade skibet, for dette fartøj går under." "Nej," sagde en, der syntes at være kaptajnen, "dette skib sejler ind i havnen. Det vil aldrig gå under." Men du svarede: "Jeg vil blive skyllet over bord. Hvem bekymrer sig derom, da jeg hverken er kaptajn eller styrmand? Jeg vil tage (572) min chance på det fartøj, De ser derhenne." Kaptajnen sagde: "Jeg tillader Dem ikke at tage derhen, for jeg ved, at det fartøj vil støde på klipperne, inden det når havnen." Du rettede dig op og sagde med stor påståelighed: "dette fartøj vil blive et vrag; det kan jeg se lige så klart, som det kan ses." Kaptajnen så på dig med et gennemborende blik og sagde bestemt: "Jeg tillader Dem ikke at miste livet ved at tage med det skib. Dets tømmer er ormstukket og det er et svigefuldt fartøj. Hvis De havde bedre kendskab, ville De kunne skelne mellem det falske og det ægte, det hellige og det, som er bestemt til fuldstændig ødelæggelse."

(572)  Jeg vågnede; men det er denne drøm, der leder mig til at skrive til dig. Jeg følte dybt angående nogle af disse ting, da der kom et brev, som fortalte, at du befandt dig "i stor fristelse og prøvelse". Hvad er det, br. M? Frister Satan dig igen? Tillader Gud dig at komme i den samme stilling, hvor du har svigtet før? Vil du nu lade vantro tage din sjæl i besiddelse? Vil du svigte hver gang, ligesom Israel gjorde? Måtte Gud hjælpe dig til at stå djævelen imod og til at komme igennem med større styrke, hver gang din tro bliver prøvet!

(572)  Vær forsigtig med, hvordan du handler. Træd lige spor med dine fødder. Luk døren til for vantro og gør Gud til din styrke. Er du forvirret, så forhold dig rolig; tag intet skridt i mørket. Jeg er meget bekymret for din sjæl. Dette kan være den sidste prøve, Gud vil tilstå dig. Gå ikke et eneste skridt på vejen nedad til fortabelse. Vent, så vil Gud hjælpe dig. Vær tålmodig, så vil det klare lys åbenbares. Hvis du giver efter for indskydelser, vil du miste din sjæl og sjælen har stor værdi hos Gud.

(572)  Jeg har været i færd med at skrive det første bind af værket om Den store Strid og jeg bliver meget alvorlig stemt, når jeg betragter disse vigtige emner: skabelsen og begivenhederne fra Satans fald til Adams fald. Herren synes at være mig meget nær, medens jeg skriver og jeg er dybt grebet, når jeg tænker på denne (573) strid fra begyndelsen og indtil denne tid. Mørkets magters virke fremlægges klart for mit sind. Yderst prøvende tider ligger foran os og i engledragt vil Satan komme til sjælene med sine fristelser, ligesom han kom til Kristus i ørkenen. Han vil citere skriften og medmindre vort liv er skjult med Kristus i Gud, vil han visselig binde vore sjæle i vantro.

(573)  Tiden er meget kort og alt, hvad der skal gøres, må gøres hurtigt. Englene holder de fire vinde og Satan vil overliste enhver, som ikke er fuldt befæstet i sandheden. Hver sjæl skal prøves. Enhver karaktermangel, der ikke ved Guds Ånds hjælp overvindes, vil blive et sikkert middel til ødelæggelse, Mere end nogensinde føler jeg nødvendigheden af, at vort folk styrkes ved sandhedens ånd; for Satans anslag vil besnære hver sjæl, som ikke har gjort Gud til sin styrke. Herren har meget arbejde, der skal gøres; og hvis vi gør, hvad han har bestemt, at vi skal gøre, vil han virke sammen med vore bestræbelser.