Uddannelse af arbejdere

(580)  Vi har et værk at udføre, som kun få indser den fulde betydning af. Det består i at bringe sandheden ud til alle folkeslag. Der er et udstrakt virkefelt for arbejdere i fremmede lande såvel som i Amerika. Gud opfordrer mænd, som er selvopofrende, rene, varmhjertede, storsindede og ydmyge, til at virke på disse felter. Hvor få der dog er, som har nogen forståelse af dette store værk? Vi må vågne op og arbejde ud fra et højere standpunkt, end vi har gjort hidindtil.

(580)  De, der nu antager sandheden, har alle fordele, især med hensyn til alt det lys og den kundskab, der findes i vore skrifter. De rige og vekslende erfaringer i fortiden bør nu påskønnes i deres sande lys. Vi ved, hvor vanskeligt arbejdet gik i begyndelsen, hvor mange hindringer der blev lagt i vejen for det og hvor få hjælpemidler sagens banebrydere havde til rådighed for dens fremme; men nu er alt forandret og det klare lys skinner. Dersom kristendommen i sin oprindelige form kunne trænge ind i hjertet hos alle, der bekender sig til at tro sandheden, ville det bringe dem nyt liv og ny kraft. Folket, som er i mørke, ville da se modsætningen mellem sandhed og vildfarelse, mellem Guds ords lærdomme og overtroens fabler.

(580)  Der er begået en fejl, idet man ikke har søgt at nå præster og de højere klasser med sandheden. Man har i alt for høj grad undgået dem, der ikke tilhører vor tro. Skønt vi ikke skulle omgås dem for at påvirkes af dem, findes der overalt ærlige mennesker, for hvem vi burde arbejde forsigtigt, klogt og forstandigt, fulde af kærlighed til deres sjæle. Der burde samles (581) midler til uddannelse af mænd og kvinder, som kunne virke for disse højere klasser, både her og i andre lande. Vi har hørt alt for megen tale om at stige ned til almindelige menneskers åndelige niveau. Gud ønsker talentfulde, begavede mænd, som forstår at veje argumenter - mænd, der vil søge efter sandheden som efter skjulte skatte. Disse mænd vil være i stand til at nå ikke blot de jævne klasser, men også de højere. Sådanne mænd vil altid være bibelgranskere, fuldtvågne med hensyn til det ansvar, der hviler på dem. De vil gøre fyldest i deres tjeneste.

(581)  Vi har for få talenter blandt arbejderne i de forskellige grene af Guds sag. Nye foretagender må sættes i gang. Vi behøver sådanne, som har evner til at udtænke planer, ved hvilke man kan nå sjæle, der befinder sig i vildfarelsens mørke. Vi behøver begavede mænd med forskellige evner og god forstand; vi bør ikke dadle dem, om deres begreber ikke netop svarer til vore egne. Vi bør lægge bredere planer for uddannelse af arbejdere til at forkynde budskabet. De, der tror på sandheden og elsker den, har handlet ædelmodigt ved at yde af deres midler for at støtte dens forskellige foretagender; men der er stor mangel på duelige arbejdere. Det er ikke klogt altid at anvende midler på uprøvede felter, når der bliver gjort så lidt for at berede arbejdere til at bemande dem. Guds værk må ikke hindres af mangel på redskaber til at udføre det. Han kalder på dannede mænd, som er bibelgranskere, som elsker den sandhed, de oplader for andre og som indfører den i deres eget liv og i deres karakter. Vi ønsker mænd, som elsker Jesus og klynger sig til ham og som værdsætter det umådelige offer, der blev gjort til bedste for faldne mennesker. Vi behøver læber, som er berørte med hellig ild, hjerter, som er rene for syndens besmittelse. De, hvis gudsfrygt er overfladisk og som er meget begærlige efter at blive betragtet som de første og bedste, er ikke de mænd, denne tid kræver. De, der tænker mere på deres egen vilje end på værket, ønskes ikke.

(581)  Vore menigheder får ikke den oplæring, der vil lede dem til at vandre i al åndens ydmyghed, til at aflægge al stolthed over udvortes stads og til at stræbe efter den indvortes prydelse. (582) Menighedens duelighed er nøjagtig, hvad prædikanternes nidkærhed, renhed, selvfornægtelse og forstandige arbejde gør den til. En virksom missionsånd bør kendetegne dens enkelte medlemmer. De må have en dybere gudsfrygt, en stærkere tro og et bredere syn. De må udføre et grundigere arbejde i deres personlige bestræbelser. Hvad vi behøver, er en levende kristendom. Et enkelt medlem med en større forståelse af pligten, hvis sjæl har samfund med Gud og som er fuld af nidkærhed for Kristus, vil øve en mægtig indflydelse til det gode. Han drikker ikke af en lav, mudret, besmittet strøm, men af de rene, højtliggende vande ved kildens udspring og han kan meddele menigheden en ny ånd og kraft. Efter som trykket udefra tiltager, ønsker Gud, at hans menighed skulle oplives ved de hellige, højtidelige sandheder, som den tror på. Helligånden fra himmelen, der arbejder med Guds sønner og døtre, vil overvinde hindringer og fastholde en magtstilling imod fjenden. Gud har store sejre i beredskab for sit sandhedskærlige, lovlydige folk. Markerne er allerede ved at være hvide til høsten. I den sandhed, som er lagt færdig i vore hænder, har vi lys samt rige, herlige gaver fra himmelen; men mænd og kvinder er ikke blevet uddannet og disciplineret til at arbejde i de hurtigt modnende høstmarker.

(582)  Gud kender til, med hvilken troskab og med hvilken hengivenhedens ånd enhver fuldbyrder sin mission. Der er ingen plads til de dorske i dette store værk ingen plads til de selvoverbærende eller til dem, der ikke vil opnå fremgang i livet ved noget som helst arbejde ingen plads til halvhjertede mennesker, der ikke er brændende i ånden, villige til at tåle genvordighed, modstand, forsmædelse eller død for Kristi skyld. Dem kristelige tjenestegerning er ingen plads for lade kroppe. Der er en klasse mænd, der forsøger at prædike, som er skødesløse, ligegyldige og uærbødige. Det ville være bedre for dem at dyrke jorden end at forkynde Guds hellige sandhed.

(582)  Unge mænd må snart bære de byrder, de ældre har båret. Vi har forspildt tiden ved at undlade at bringe unge mænd (583) frem til fronten og give dem en højere og mere grundig uddannelse. Værket er i stadig fremgang og vi må efterkomme befalingen: "Gå fremad!" Meget godt kunne udrettes af unge mennesker, som er grundfæstede i sandheden og som ikke let lader sig påvirke af deres omgivelser eller ledes bort fra, hvad der er ret, men som vandrer med Gud, beder meget og gør de alvorligste bestræbelser for at samle alt det lys, de formår. Missionsarbejderen bør forberedes til at gøre brug af de højeste åndelige og moralske evner, som naturen, uddannelsen og Guds nåde har udrustet ham med; men hans fremgang vil stå i forhold til den grad af hengivenhed og selvopofrelse, hvormed gerningen bliver udført, snarere end i forhold til naturlige eller erhvervede anlæg. De alvorligste og mest vedholdende anstrengelser for at tilegne sig betingelserne for at kunne gøre nytte er påkrævet; men medmindre Gud virker i forening med de menneskelige bestræbelser, kan intet udrettes. Kristus siger: »Skilt fra mig kan I slet intet gøre.« Guddommelig nåde er det store element i den frelsende kraft; uden den er alle menneskelige anstrengelser forgæves. Dens bistand er nødvendig selv med de alvorligste menneskelige forsøg på at meddele sandheden.

(583)  Guds sag trænger til lærere, der besidder høje moralske egenskaber og til hvem man kan betro uddannelsen af andre mænd, som er sunde i troen og er i besiddelse af takt og tålmodighed, som vandrer med Gud og afstår fra det, som har skin af ondt, mænd, som har en så inderlig forbindelse med Gud, at de kan være lysets kanaler kort sagt: kristne gentlemen. De gode indtryk, sådanne gør, vil aldrig udviskes og den oplæring, der gives således af dem, vil vedvare gennem evigheden. Hvad der bliver forsømt i denne oplæringsproces, vil sandsynligvis forblive ugjort. Hvem vil påtage sig denne gerning? Vi ville ønske, at der var stærke unge mænd, rodfæstede og grundfæstede i sandheden, der havde en så levende forbindelse med Gud, at de, hvis vore ledende brødre rådede dem dertil, kunne gå til de højere læreanstalter i vort land, hvor de kunne finde et videre felt for studium og iagttagelse. Omgang med mennesker med forskelligartet karakter, (584) kendskab til populære uddannelsesmetoders virkemåde og resultater samt kendskab til teologi, som denne doceres i de ledende læreanstalter, ville have stor værdi for sådanne arbejdere og berede dem til at kunne virke for de dannede samfundslag og gøre dem skikkede til at imødegå de rådende vildfarelser i vor tid. Dette var den metode, de gamle valdensere fulgte; og ligesom deres unge gjorde, kunne også vore, hvis de er tro mod Gud, endog i deres uddannelsestid udføre et godt arbejde ved at udså sandhedens sæd i andres sind.

(584)  »Vær mandige, vær stærke!« Bed til ham, som led forsmædelse, hån og spot for din skyld: "Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?" Ingen har for høj en uddannelse til at blive ydmyge Kristi disciple. De, der betragter det som et privilegium at give det bedste af deres liv og deres lærdom til ham, af hvem de har fået det, vil ikke unddrage sig noget arbejde, noget offer, for i den ypperste tjeneste at gengive Gud hans betroede talenter. I livets store kamp taber mange af arbejderne deres missions højtidelige og hellige karakter af syne. Syndens dødbringende forbandelse vedbliver at fordærve og udviske Guds moralske billede i dem, fordi de ikke virker, som Kristus virkede.

(584)  Vi indser nødvendigheden af at anspore til højere begreber om uddannelse og af at ansætte flere uddannede mænd i prædikegerningen. De, der ikke får den rette slags oplæring, inden de indtræder i Guds værk, er ikke kompetente til at tage imod dette hellige tillidshverv og til at føre den reformatoriske gerning fremad. Dog bør alle fortsætte deres uddannelse, efter at de optager arbejdet. De må have Guds ord boende i sig. Vi behøver mere kultur, dannelse og sjælsadel hos vore arbejdere. En sådan udvikling ville vise frugter i evigheden.

(584)  »Jeg skriver til jer, I fædre, fordi I kender ham, som er fra begyndelsen.« »Jeg skriver til jer, I unge, fordi I er stærke og Guds ord bliver (585) i jer og I har sejret over den onde.« Apostelen knytter her fædrenes erfaring til de unge mænds; på lignende måde er der en tilknytning mellem de gamle disciple i denne sag og dem, som er yngre, som ikke har haft en erfaring i de tidligere begivenheder i dette budskab. De, der var unge, da budskabet først lød, må oplæres af de gamle bannerførere. Disse lærere bør indse, at ingen kan gøre sig for stor flid med at dygtiggøre mænd til deres hellige tillidshverv, medens bannerførerne endnu er i stand til at holde banneret højt. Og dog kan de, der længe har kæmpet i striden, endnu vinde sejre. De har lært Satans list så grundigt at kende, at de ikke let lader sig føre bort fra de gamle stier. De husker fortidens dage. De kender ham, som er fra begyndelsen. De kan altid være lysbærere, trofaste vidner for Gud, levende breve, der kendes og læses af alle mennesker.

(585)  Så lad os da takke Gud for, at der er nogle få igen, som tilfældet var med Johannes, der kan fortælle om deres erfaringer i begyndelsen af dette budskab og om modtagelsen af det, som nu er os så kært. Men den ene efter den anden falder på sin post og det er kun klogt, at vi bereder andre til at optage arbejdet, hvor de forlader det.

(585)  Der må gøres bestræbelser for at forberede unge mænd til arbejdet. De må komme frem til fronten for at bære byrder og ansvar. De, der nu er unge, må blive stærke mænd. De må blive i stand til at lægge planer og give råd. Når Guds ord bliver i dem, vil det gøre dem rene og fylde dem med tro, håb, mod og guds hengivenhed. Arbejdet hæmmes nu i høj grad, fordi mænd bærer ansvar, som de er uskikkede til. Skal denne store mangel fortsætte og tiltage? Skal disse store ansvar falde ud af gamle, erfarne arbejderes hænder og lægges på sådanne, som er ude af stand til at bære dem? Forsømmer vi ikke en meget vigtig del af værket ved at undlade at uddanne og oplære vor ungdom til at fylde betroede stillinger?

(586)   Lad arbejderne få en uddannelse. men lad dem samtidig være sagtmodige og ydmyge af hjertet. Lad os løfte værket op til det højest mulige stade og altid erindre, at hvis vi udfører vor del, vil Gud ikke undlade at udføre sin del. Vejl f menigh bd. 2 side 181-194]