Et mirakel efterlignes

(696)  Nogle har fundet det svært at forlige sig med en udtalelse i Vidnesbyrd for menigheden bind 1, side 292, med en udtalelse i Den store strid, bind 1, side 184. Disse passager henviser til troldmænds værk med at efterligne miraklet af Aron, at gøre en stav til en slange. Vidnesbyrdet siger: "Troldmændene kunne ikke udføre alle disse mirakler som Gud har udført gennem Moses. De kunne kun udføre nogle få. Troldmændenes stave blev slanger, men Arons stav opslugte dem." Den sidste sætning, som er tvivlsom, er i virkeligheden den samme som bibeludtalelsen. »De kastede hver sin stav og stavene blev til slanger, men Arons stav opslugte deres stave.« Udtalelsen i bind 1, fra Controversy, er "Troldmændene synes at udrette forskellige ting med deres trylleri, som lignede de ting som Gud gjorde ved Moses og Arons hænder. De fik ikke virkelig deres stave til at blive slanger, men ved magisk hjælp, hjulpet af den store bedrager, fik de dem til at se ud som slanger, (697) for at efterligne Guds værk." Denne udtalelse er, i stedet for at modsige den tidligere, kun en forklaring på den.

(697)  Der er ikke i Vidnesbyrdene, en fuld forklaring på den tanke som jeg ønskede at bringe. På side 293 er en sætning som gør meningen klarer: "Troldmændene arbejdede ikke ved deres egen teknik alene, men ved deres guds kraft, djævlen, som snedigt gennemfører sit bedrageriske værk, at efterligne Guds værk." Moses havde, ved Guds kraft, ændret staven til en levende slange. Satan efterlignede, ved troldmændene, dette mirakel. Han kunne ikke fremstille levende slanger, for han har ikke kraft stil at skabe eller give liv. Denne kraft tilhører Gud alene. Men alt hvad Satan kunne gøre, gjorde han - han fremstillede en efterligning. Ved hans kraft, arbejdende gennem troldmændene, fik han stavene til at tage sig udsende af slanger.

(697)  Udtalelsen at de blev slanger, betyder ganske enkelt at de var sådanne i udseende; sådan som Farao og hans hof troede de var. Der var intet i deres udseende der adskilte dem fra slangen Moses og Aron havde lavet; men medens en var virkelig, var andre uægte. Og Herren fik den levende slange til at sluge de falske.

(697)  Farao ønskede at retfærdiggøre sin hårdnakkethed og modsætte sig den guddommelige befaling; han søgte nogle undskyldninger for at ignorere miraklet som Gud havde udrettet ved Moses. Satan gav ham blot hvad han ønskede. Ved det han havde udrettet gennem troldmændene fik han det til at se ud for ægypterne som om at Moses og Aron kun var tryllekunstnere og toldmænd og derfor ville det budskab de bragte ikke kunne respekteres som var det fra et højerestående væsen.

(697)  Endog opslugningen af de efterlignede slanger, betragtede Farao ikke som noget særligt fra Guds kraft, men som noget, der kom fra en højere magi end hans tjeneres. Denne efterligning gav ham således mod i hans oprør og fik ham til at styrke sig selv mod sin overbevisning.

(698)  (698) [Det var ved at gøre brug af overnaturlig kraft og gøre slangen til sit redskab, at Satan voldte Adams og Evas fald i Eden. Før tidens afslutning vil han gøre endnu større undere. Så langt hans magt rækker, vil han udføre virkelige mirakler. Skriften siger: »Det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre.« ikke blot de tegn, som det påstår at gøre. Noget mere end blot bedrageri påpeges i dette skriftsted. Men der er en grænse, som Satan ikke kan overskride og her benytter han sig af forførelse og efterligner det værk, som han ikke har magt til at udføre i virkeligheden. I de sidste dage vil han vise sig på en sådan måde, at menneskene skal tro, at han er Kristus, som er kommet til verden anden gang. Han vil i sandhed forvandle sig til en lysets engel. Men medens han i enhver henseende vil se ud som Kristus, så langt det gælder det blotte udseende, vil han ikke bedrage nogen uden dem, der ligesom Farao står sandheden imod. Vejl f menigh bd. 1 side 106]