Ukloge ægteskaber

(105)  [Det er blevet vist mig de unge i dag ikke har nogen klar forståelse af den fare de står overfor. Der findes mange som Gud gerne vil bruge på forskellige steder i sit værk, men Satan binder dem så fast i sit garn at de bliver fremmede for Gud og ubrugelige i hans værk. Satan er skarpsindig og udholdende. Han ved nøjagtig hvor han skal angribe den som er uforsigtig og uopmærksom og det er en skræmmende kendsgerning at (106) kun de færreste undslipper hans greb. Mange ser ikke faren og tager ikke de nødvendige forholdsregler. Så slår fjenden til og får dem til at binde sine varmeste følelser til hverandre, uden at søge råd hos Gud eller hos dem han har sendt for at advare, irettesætte og formane. De føler sig selvtilstrækkelige og vil ikke høre om nogen begrænsninger. Det kristne hjem side 60-61]

(106)  Dit tilfælde, bror ___, er en stærk illustration på dette. Du er blevet bedåret af giftetanker. Ligesom andre, som har tankerne i den retning, at advarslerne fra Guds tjenere kun har en lille indflydelse på dig. Jeg er blevet vist hvor let du påvirkes af omgivelserne. Omgås du dem, som er af ringere støbning, vil du blive ligesom dem. Hvis du ikke har kærligheden og gudsfrygten for øje, vil deres tanker blive dine tanker; hvis de mangler ærbødighed, vil du også blive ubehøvlet, hvis de var overfladiske og søgte fornøjelser, ville du gå med på den samme sti, med en iver og udholdenhed, der var en bedre sag værdig.

(106)  Den unge dame, du har givet din hengivenhed til, har ikke dybde eller karakter. Hendes liv har været intetsigende og hendes tanker snævre og overfladiske. Alligevel har du hårdnakket nægtet at lade dig råde af din far, din kærlige søster, eller af dine venner i menigheden. Jeg kom til dig som Kristi ambassadør; men dine stærke følelser, din selvtilstrækkelighed, lukkede dine øjne for faren og dine øre for advarslerne. Du har været ligeså hårdnakket som om ingen andre vidste lige så meget som du selv, eller som om din frelse var afhængig af, at du fulgte din egen vurdering.

(106)  Skulle enhver ung, som bekender sandheden, gøre det du har gjort, hvilke forhold ville familierne og menigheden så have? Overvej den vanærende indflydelse du har udvist over for dine forældre, ved din egenvilje og selvtilstrækkelighed. Du er iblandt dem, der beskrives som berusede og højtsvævende. (107) Denne forgabelse har fået dig til at miste interesse for religiøse ting og kun tænke på dig selv, i stedet for Guds ære. Intet godt kan komme af denne intimitet eller hengivenhed. Guds velsignelse vil ikke være med i en så egenmægtig opførsel som du udviser. Du bør ikke være så ivrig efter at gå ind i et ægteskabsforhold og påtage dig familiebyrder før du har befæstet din egen karakterstyrke ordentligt. Jeg betragter dig som i stort mørke, ude af stand til at erkende din fare.

(107)  Sandheden fornyer dit liv og din karakter og du vinder brødrenes tillid; men Satan så at han mistede dig og derfor øgede han sine anstrengelser for at indvikle dig i sin listige snare og har haft fuldstændig held med det. Din hidtil uopdagede svaghed, udvikles nu. Du ser ikke din tilstand, selvom den er meget åbenbar for andre. Lyset kommer ikke til et menneske, som ikke gør noget for at få det. Da du så at dine brødre og søstre græmmede sig over din adfærd, så var det tid for dig at stoppe og tænke over hvad du gjorde, bede meget og rådføre dig med erfarne mænd i menigheden og i taknemmelighed, tage imod deres råd.

(107)   "Men", siger du, "skulle jeg følge brødrenes mening, uanset mine egne følelser?" Jeg svarer: Menigheden er Guds beskikkede myndighed på jorden. Kristus har sagt: »Hvad I binder på jorden, det skal være bundet i himmelen; og hvad I løser på jorden, det skal være løst i himmelen.« Der er i det hele taget for lidt respekt for medlemmernes meninger i den samme menighed. Det er manglende agtelse for menighedens opfattelse, der skaber så mange problemer blandt brødre. Menighedens øjne må kunne se ind i de enkelte medlemmer, det som den fejlende ikke kan se. Nogle få personer kan være ligeså blinde som den, der fejler, men flertallet i menigheden, er en kraft, som burde kontrollere de enkelte medlemmer.

(107)  Apostlen Peter siger: »Ligeså skal I unge underordne (108) jer de ældre; og ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.« Paulus formaner: »Vær hverandre hjerteligt hengivne i broderkærlighed; kom hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed!« »og underordner jer under hverandre i ærefrygt for Kristus.« »Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv.« Hvis menighedens råd og anvisninger ikke kan respekteres, er den i faktisk uden kraft. Gud har sat en røst i menigheden, som skal styre dens medlemmer.

(108)  Hvis du føres mere ved sandheden, end ved vildfarelse, vil du være villig til adlyde dine forældre og vise helligt hensyn til menighedens stemme. Dine bønner har været med sigte på at gennemføre det, du mener er rigtigt, uanset dine forældres eller menighedens ønsker. I hele dit liv, har du langt det meste af vejen, været påvirket af selviskhed. Ofte skal der gøres et stort offer for at indvilge i betingelserne, nedlagt i Guds ord og handle ud fra princip.

(108)   "Skal forældre da," spørger du, "udvælge en ledsager uden hensyn til sønnens eller datterens tanker og følelser?" Jeg vil rette spørgsmålet til dig, som det bør: Skal en søn eller en datter vælge en ledsager uden først at rådføre sig med forældrene, når et sådant skridt kan påvirke forældrenes lykke væsentligt, hvis de kan lide deres børn? Og skulle det barn, upåagtet dets forældres råd og bønner, blive stædigt ved, med at gå sin egen vej? Jeg vil svare bestemt: Nej; om han aldrig bliver gift. Det femte bud forbyder en sådan handlemåde: »Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig!« Her er et bud med et løfte, som Herren med sikkerhed vil fuldbyrde for dem som adlyder dette.

(108)  Kloge forældre vil aldrig vælge ledsagere til deres børn (109) uden respekt for deres ønsker. Ingen har aldrig haft noget sådant i sinde over for dig. Men det som unge i dag kalder kærlighed er kun blinde indskydelser, som sammen med Satan omgiver dem med bedrag.

(109)  Skulle du, min bror, tage til vort college nu, som du har planlagt, frygter jeg for hvad du vil gøre der. Dit udtrykte ønske om at have en dames selskab, hvor du end tager hen, viser mig at du langt fra, kan få gavn af Battle Creek colleget. Den forgabelse der er over dig er mere satanisk end guddommelig. Jeg ønsker ikke at du skal blive skuffet over Battle Creek. Der er reglerne strenge. Dér er kurmageri ikke tilladt. Skolen ville ikke være noget værd for de studerende, hvis de blev forviklet i kærlighedsaffærer som du har været. Vort college ville hurtigt demoraliseres. Forældre sender ikke deres børn til vort college eller til vore virksomheder for at begynde et elskovssygt, sentimentalt liv, men for at blive uddannet i videnskab eller lære trykkekunst. Var reglerne så slappe, at de unge blev forvirrede og bedårede af det modsatte køns selskab, som du har været for nogle måneder siden, ville deres formål med at tage til Battle Creek være spildt. Hvis du ikke kan få dette helt ud af tankerne og tage derhen i lærvillighed og med fortsæt at vække dig til de alvorligste, ydmyge, oprigtige anstrengelser, bede at du må have en tæt kontakt med Gud, så ville det være bedre om du blev hjemme.

(109)  Skulle du tage af sted, bør du forberede dig på at modstå fristelser og fremhæve professorers og læreres anvisninger, lade din indflydelse være helt på disciplinens og ordnens side. Gud har udtænkt at alle, som arbejder i hans sag skal underkaste sig hinanden, parat til at modtage råd og belæring. De bør oplære sig selv, i den strengeste mentale og moralske disciplin, så de ved at fremhjælpe Guds nåde, kan være udrustet i sind og hjerte til at oplære andre. Inderlig bøn, ydmyghed og alvor må kombineres med Guds hjælp, (110) for menneskelige svagheder og menneskelige følelser stræber hele tiden efter overherredømmet. Enhver må rense sig selv ved lydighed mod sandheden og med øjnene rettet mod Guds herlighed, vil han fornedre selvet og ophøje Jesus og hans nåde. Ved derved at hele tiden gå frem mod lyset, vil han blive kendt med Gud og få hans hjælp.

(110)  Nogle af dem, som går på colleget, udnytter ikke deres tid ordentligt. Fuld af ungdommens livsmod, ser de bort fra de grænser de skal holde sig inden for. Især gør de oprør mod regler, der ikke lader unge herrer give deres opmærksomhed til unge damer. En sådan adfærd kendes ganske godt i denne degenererede tidsalder. På et college hvor så mange er samlede og efterligner verdens skikke, vil vende tanker i en retning, der hæmmer deres jagt efter kundskaber og deres interesser for religiøse ting. Forgabelsen fra både de unge mænd og kvinders side viser manglende dømmekraft, når de har en sådan hengivenhed til hinanden under skoleopholdet. Ligesom i dit tilfælde, styrer blinde impulser fornuften og dømmekraften. Under dette fortryllende bedrag lægges det store ansvar, enhver oprigtig kristen har, til side; og dør åndeligt og dømmekraften og evigheden mister deres vældige betydning.

(110)  [Alle evner som bliver angrebet af den blinde kærlighedens smitsomme sygdom bliver slavebundet og forkrøblet. Mange synes at miste al sund fornuft og deres opførsel vækker modvilje hos alle som kender dem.] Min bror, du har gjort dig selv til genstand for snak og har gjort dig selv ringe for dem, hvis anerkendelse du burde værdsætte. [I mange tilfælde fører sygdomskrisen til et forhastet og umodent ægteskab. Når den første spænding er ovre, når forelskelsens fortryllende kraft har forladt dem, vågner de måske op og ser deres virkelige situation. De passer ikke sammen, men er bundet til hinanden med livsvarige bånd. Et højtideligt løfte binder dem sammen og det er (111) med tungt hjerte de ser fremtiden i møde. I stedet for at gøre det bedste ud af situationen, vil mange svigte sit ægteskabsløfte eller gøre det åg som de frivillig har taget på sig, så tungt og plagsomt som muligt. Der er ikke få, som har taget sit eget liv i fortvivlelse over sin skæbne. Det kristne hjem side 63]

(111)  Omgang med den forfængelige, overfladiske og skeptiske vil avle moralsk fordærv og ruin. Frimodige, ivrige unge herrer eller damer kan have noget tiltalende i deres henvendelser; de kan have strålende evner og være dygtige til at få det dårlige til at se godt og tiltrækkende ud. Sådanne personer vil fortrylle og forføre visse mennesker og sjæle vil gå tabt, som følge deraf. Ethvert menneskes tanker og handlinger udstråler en usynlig atmosfære, som ubevidst indåndes af alle, som kommer i kontakt med ham. Denne atmosfære lades ofte med ødelæggende indflydelse og når denne indhaleres, er moralsk fordærv den sikre følgevirkning.

(111)  Min kære broder, om jeg dog kunne gøre dig klar over din sande tilstand. Du må angre, ellers vil du aldrig se himmelens rige. Mange unge mænd og kvinder som bekender sig gudsfrygt, ved ikke hvad det vil sige at følge Kristus. De efterligner ikke hans eksempel, med at gøre godt. Kærlighed og taknemmelighed mod Gud springer ikke op i deres hjerter, den udtrykkes ej heller i deres ord og handlinger. De har ikke selvfornægtelsens ånd, de opmuntrer heller ikke hinanden til hellighed. Vi mangler ikke unge folk i Guds højtidelige værk, som bekender Kristus, men ikke har moralsk styrke til at tage standpunkt, hos de ædruelige og våge i bøn og som har deres samtale i himlen, hvorfra de ser efter Frelseren. Vi er ikke overdrevent ivrige efter at unge tager til Battle Creek, som bekender at være sabbatsholdere, men som ved deres valg af kammerater viser deres lave moral.

(112)  (112) Døren til vort college vil altid være åben for dem, som ikke bekender religion og de unge der kommer til Battle Creek kan få dette ureligiøse selskab, hvis de vælger det. Hvis de har de rigtige motiver for at omgås disse og tilstrækkelig åndelig styrke til at modstå deres indflydelse, vil de have kraft til det gode; selvom de er elever kan de blive lærere. Den sande kristen vælger ikke uomvendtes selskab for den kærlighedsatmosfære der omgiver deres ureligiøse liv, eller vækker beundring og får bifald, men for at viderebringe lys og kundskab og bringe dem op til et ædelt, ophøjet stade, den evige sandheds brede platform.

(112)  En person med rene motiver, som vil gøre sig klogere så hans evner kan bruges rigtigt, vil være en kraft for det gode på skolen. Han vil have en dannende indflydelse. [Når forældre forsvarer deres børns klager over skolens myndighed og disciplin, forstår de ikke, at de øger de demoraliserende kræfter, der nu hersker i forfærdelig stor udstrækning. Enhver indflydelse, som de unge er omgivet af, må være på den rette side, for ungdommens gudløshed er tiltagende. Barnet i hjemmet side 313]

(112)  [Hos verdslig ungdom bliver gerne interessen for selskab og fornøjelser den altopslugende lidenskab. At være optaget af klæder og gå på besøg, at give efter for appetit og lidenskab og at hvirvle rundt i malstrømmen af selskabelige udsvævelser, synes at være det store mål i livet. De bliver ulykkelige og usikre dersom de bliver overladt til sig selv. Deres højeste ønske er at blive smigret og at gøre indtryk på andre. Og når denne sygelige trang ikke bliver tilfredsstillet, synes livet helt uudholdeligt. Det kristne hjem side 354]

(112)  Dem, som vil tage hele Guds rustning på og hellige nogen tid hver dag til meditation og bøn og studere skrifterne, vil knyttes til himmelen og vil få en frelsende, forvandlende indflydelse på dem omkring sig. Store tanker, en ædel higen, en klar forståelse om sandheden og pligtfølelse over for Gud, vil blive deres. De vil længes inderligt efter (113) renhed, efter lys, efter kærlighed, efter alle himmelskfødte nådegaver. Deres inderlige bønner vil komme ind bag sløret. Denne klasse vil have en helliget frimodighed til at komme ind i nærheden af den Uendelige. De vil mærke himlens lys og herlighed for sig og vil blive renset, ophøjet og forædlet ved dette indgående kendskab med Gud. Dette er den sande kristnes privilegium.

(113)  Abstrakt meditation er ikke nok; travlt arbejde er ikke nok; begge er nødvendige for at danne en kristen karakter. Den alvorlige og stille bøns styrke, bereder os til at modstå samfundets forlokkelser. Og alligevel skal vi ikke lukke os selv ude fra verden, for vor kristne erfaring skal være lys for verden. Selskab med ikke-troende vil ikke skade os, hvis vi blander os med dem for at knytte dem til Gud og er åndeligt stærke nok til at modstå deres indflydelse.

(113)  Kristus kom til verden for at frelse den, for at knytte faldne mennesker til den ubegrænsede Gud. Kristi efterfølgere skal være kanaler for lys. Fastholdes fællesskabet med Gud, må de give dem, i mørke og vildfarelse, de bedste velsignelser de kan få fra himmelen. Enok blev ikke besmittet af synden, der hærgede på hans tid; hvorfor har vi så brug for den nu? Men vi må, ligesom vor Mester, have medfølelse for lidende mennesker, ynkes over den lidende og vise et ædelt sind for den trængendes, plagedes og fortvivledes følelser og fornødenheder.

(113)  Dem som virkelig er kristne vil søge at gøre godt mod andre og samtidig vil føre deres samtale og adfærd så de fastholder en stille, helliget fred i sindet. Guds ord kræver at vi skal være ligesom vor Frelser, vil bære hans billede, efterligne hans eksempel, leve hans liv. Selviskhed og verdslighed er ikke frugterne på det kristne træ. Ingen kan leve for sig selv og stadig nyde Guds bifald.
5.sept., 1879.