Klædedragten

(239)  Der står i Bibelen, at klædedragten skal være enkel og anstændig. »Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt.«l Man bør ikke klæde sig, så man vækker opmærksomhed. Man bør heller ikke vælge skrigende farver og unødvendig pynt. Hvis man vil klæde sig, som det anbefales i Guds ord, undgår man alt, hvad der vækker opmærksomhed og beundring.

(239)  Vi bør ikke anskaffe kostbare klæder - »guld eller perler eller dyrt tøj.«

(239)  Gud har betroet os de penge, vi har til rådighed, og vi må ikke bruge dem for at tilfredsstille vor stolthed eller ærgerrighed. Guds børn bør bruge penge til at købe mad til de sultne og tøj til de nøgne. De skal endvidere benytte dem til at forsvare de mennesker, der undertrykkes, til at give de syge mulighed for at blive plejet og til at betale, hvad det koster at forkynde evangeliet for de fattige.

(239)  Du kan glæde mange mennesker, hvis du på en fornuftig måde bruger de penge, som nu bliver anvendt til pynt. Tænk over, hvordan Kristus levede. Læs om hans karakter og vis selvfornægtelse ligesom han.

(239)  I den såkaldt kristne verden bruges der så mange penge til smykker og kostbart tøj, at der ville være nok til at give alle de sultne mad og alle de nøgne klæder. Man giver penge ud til pynt i stedet for at bruge dem til at lindre nøden for de fattige og lidende. Disse midler kunne også benyttes til at forkynde evangeliet om Frelserens kærlighed. Missionsselskaberne mangler penge. Utallige mennesker dør uden at have hørt evangeliet. Både ved vor egen dør og i fremmede lande er der hedninger, som ikke får at vide, hvordan de kan blive frelst.

(240)  Gud har skænket jorden sine rige gaver. Han har fyldt dens forrådshuse med ting, som gør livet behageligt. Han har ladet os lære sandheden at kende, så vi kan blive frelst. Kan vi så tillade os at lade enkens og de faderløses, de syges og de lidendes, de uvidendes og de ufrelstes råb nå op til himlen? På dommedag skal mennesker stå ansigt til ansigt med ham, der gav sit liv for at frelse disse nødlidende mennesker. Hvordan vil de så undskylde, at de har brugt tid og penge til ting, som Gud har forbudt? Vil Kristus ikke sige til disse mennesker: »Jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, . . . jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig«?

(240)  Men selvom vort tøj ikke skal være kostbart, bør det være af en god kvalitet, farverne bør være pæne, og det bør være praktisk. Det er vigtigere, at det er holdbart, end at det er smart. Det bør varme og beskytte legemet. Den kloge kvinde, som omtales i Ordsprogenes Bog, »nærer ikke bekymring for Sin husstand, når det sner«3, fordi de har noget solidt tøj.

(240)  Vort tøj bør være rent. Det er usundt at gå med snavset tøj, og det er skadeligt for både legeme og sjæl. »I er Guds tempel. ... Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham.«

(240)  Tøjet bør tjene til at bevare vort helbred. Gud ønsker, at vi skal have det godt og være raske, og det gælder både legeme og sjæl. Vi skal samarbejde med ham for at opnå både legemlig og sjælelig sundhed. Hensigtsmæssigt tøj bidrager til begge dele.

(240)  Kristus sagde, at vi ikke skal være forfængelige, men han har ikke sagt, at vi ikke må glæde os over det, som er smukt og forlenet med naturlig ynde. Han sagde, at vi skal lægge mærke til markens blomster og til den rene, smukke lilje. Han tilføjede: »End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.« Kristus belyser ved eksempler fra naturen den skønhed, som himlen sætter pris på, nemlig den beskedne ynde og den enkelhed og renhed, som gør vor klædedragt velbehagelig for ham.

(241)  Han siger, at vi skal iføre sjælen den smukkeste dragt. Ingen udvortes prydelse kan i værdi og ynde stå mål med »en sagtmodig og stille ånd«, som er »meget værd i Guds øjne«.

(241)  Frelseren har givet de mennesker, der retter sig efter ham, disse dyrebare løfter:

(241)  »Hvorfor bekymrer I jer for klæder?« »Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer. . . ? I må altså ikke være bekymrede og spørge: ... Hvordan får vi tøj på kroppen? . . . jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. «

(241)  Modens herredømme
Prøv så at tænke på den træthed, rastløshed, sygelighed og elendighed, som skyldes madens herredømme. De krav, som moden stiller til klædedragten, står ofte i skarp modsætning til de råd, som Bibelen giver. Man behøver kun at tænke på det tøj, som har været på mode de sidste århundreder eller blot i de sidste årtier. Meget af det ville blive regnet for usømmeligt, hvis det ikke var på mode. En dannet, gudfrygtig kvinde med respekt for sig selv ville simpelthen ikke kunne gå med det.

(241)  Guds ord billiger ikke, at man ændrer klædedragten blot for at følge moden. De rige spilder både tid og penge, når de køber nyt tøj, hver gang moden skifter, og når de anskaffer kunstfærdig, kostbar pynt. Derved spilder de både sjælens og åndens energi. De lægger en tung byrde på folk med mellemstore og små indtægter. Mennesker, som dårligt nok kan tjene til livets ophold, tvinges til at lade en skrædder sy for dem for at kunne følge moden. Hvis de ikke var forfængelige, kunne de selv sy deres tøj. Mangen fattig pige har givet afkald på varmt undertøj for at kunne købe en moderne kjole og har måttet bøde derfor med livet. Der er også nogle, som er blevet fristet til at være uærlige, fordi de ville være lige så velklædte som de rige. I mange hjem må man give afkald på bekvemmeligheder, og adskillige mænd har begået underslæb eller er spillet fallit for at kunne tilfredsstille hustruens eller børnenes urimelige krav.

(242)  Der er også mange kvinder, som må arbejde hårdt, fordi de føler, at de er nødt til at sy moderigtigt tøj til sig selv og børnene. Mødre med tyndslidte nerver og skælvende fingre arbejder til langt ud på natten for at kunne udstyre børnenes tøj med pynt, som hverken gør det smukkere eller mere bekvemt. De sætter helbredet på spil for modens skyld og mister den sindsligevægt, som har så stor betydning i børneopdragelsen. De forsømmer at udvikle sindet og hjertet, og sjælen tager skade.

(242)  Moderen får ikke tid til at sætte sig ind i de love, som styrer den fysiske udvikling, og det går ud over børnenes helbred. Hun har ikke tid til at tilgodese deres sjælelige eller åndelige behov, hun viser dem ikke sympati i deres små skuffelser og prøvelser og tager ikke del i deres interesser.

(242)  Børnene påvirkes af moden, så snart de er kommet til verden. De hører mere om tøj end om Frelseren. Deres mor fordyber sig oftere i modeblade end i Bibelen. Man anser det for vigtigere at kunne gå i fint tøj end at udvikle karakteren. Forældre og børn berøves det bedste og ædleste i livet. Moden er skyld i, at de undlader at berede sig for det evige liv.

(243)  Klædedragtens indflydelse på helbredet
Det er sjælefjenden, der har fundet på, at moden skal skifte hele tiden. Han gør alt for at vanære Gud og volde ham sorg ved at gøre menneskene fortræd. Han opnår nogle af sine bedste resultater ved hjælp af moden, som svækker legemet og forkrøbler sjælen.

(243)  Kvinder er meget sårbare, og de kan pådrage sig alvorlige sygdomme, hvis deres påklædning er uhensigtsmæssig. De burde gøre noget for deres helbred, så de kan være raske i den krisetid, som ligger forude. Men det sker alt for ofte, at de ofrer både liv og lemmer på grund af deres dårlige vaner og efterlader deres børn en dårlig arv i form af et dårligt helbred, fordærvede vaner og falske forestillinger om livet.

(243)  Der var engang, moden dikterede, at skørter skulle være så lange, at de slæbte hen ad jorden. Det var ikke blot spild af tøj, men det var en skadelig mode. Den var uhygiejnisk, ubekvem og usund. Man brugte alt for meget stof til en sådan kjole, og tøjet blev slidt, fordi den var så lang. Hvis man har set en kvinde slæbe et sådant skørt efter sig, kan man godt forestille sig, hvor ubekvemt det er. Hun har måske favnen fuld af pakker og forsøger at gå op eller ned ad trapper eller ind i en sporvogn. Denne påklædninger også til besvær, hvis hun færdes på gaden mellem mange mennesker, eller hvis hun er ude i regnvejr eller spadserer på en snavset vej.

(243)  Det er også en dårlig skik at gå med skørter, der belaster hof terne. På grund af deres vægt trykker de på organerne i underlivet og svækker maven. Man føler sig træt og er tilbøjelig til at bøje sig forover. Lungerne presses sammen, og man har svært ved at trække vejret frit.

(244)  Der var også engang, man diskuterede, hvor usundt det var, at kvinderne brugte et stramt korset, et såkaldt snørliv. Men moden havde så stor magt over dem, at de blev ved med at snøre sig ind. Kvinder og unge piger skadede deres helbred ved at bruge stramt korset. Hvis man vil være sund og rask, skal brystkassen kunne udvide sig uhindret, så lungerne kan fyldes med luft. Ellers får man ikke ilt nok. Blodet skal iltes, og lungerne skal befries for affaldsstoffer. Det går også ud over blodomløbet, og de indre organer presses sammen, så de ikke kan udføre deres arbejde normalt.

(244)  Skikkelsen bliver ikke smukkere, fordi en kvinde bruger et stramt korset. Hun skal bevare legemets naturlige former. De kvindeskikkelser, som er afbildet i franske modejournaler, er ikke naturlige. Kvindens legeme skal have lov til at udvikle sig i overensstemmelse med de love, som Gud har nedlagt i naturen. Det er Gud, der har skabt alt det smukke, og vi kommer først i nærheden af det ægte skønhedsideal, når vi retter os efter ham.

(244)  Det er også en uskik, at moden dikterer, at man skal have for meget tøj på visse legemsdele og for lidt på andre. Arme og ben ligger længst fra hjertet, derfor skal de beskyttes imod kulden. Hvis man vil være rask, skal man sørge for, at lemmerne er varme. Hvis der er for lidt blod i armene og benene, er der for meget i andre dele af legemet. Hvis man vil være fuldkommen rask, skal blodomløbet være i orden. Det er det ikke, hvis man har tre-fire gange så meget tøj på kroppen, hvor de livsvigtige organer findes, som på arme og ben.

(244)  Mange kvinder er trætte og udslidte, fordi de ikke sørger for at få nok ren luft, som renser blodet, og tilstrækkelig motion, som ville få blodet til at strømme hurtigt gennem årerne og give liv, sundhed og energi. Mange kvinder er blevet svækkede, og nogle er døde af tuberkulose og andre sygdomme, fordi de har klædt sig forkert og ikke dyrket motion i det fri. Hvis de havde sørget for en fornuftig påklædning og var kommet ud i luften, kunne de have holdt sig raske og levet længere.

(245)  Når man køber tøj, skal man tænke over, hvordan man bedst kan beskytte de forskellige legemsdele. Man skal tage hensyn til klimaet, omgivelserne, helbredstilstanden, alderen og beskæftigelsen. Alt tøjet skal passe. Det må ikke stramme, så det hindrer blodomløbet. Man skal kunne trække vejret frit.

(245)  Svage kvinder kan styrke helbredet ved at klæde sig fornuftigt og dyrke motion. De bør klæde sig efter vejret og udføre legemsøvelser i det fri. De skal gå langsomt til værks og sætte tempoet gradvis op. På denne måde kan de styrke helbredet og blive ved med at gøre nytte i verden.

(245)  Bliv uafhængig af moden
Kvinder bør være så selvstændige, at de klæder sig hensigtsmæssigt og enkelt i stedet for at anstrenge sig for at opfylde modens krav. En hustru og moder skal ikke være trælkvinde i hjemmet. Hun skal tage tid til at læse og skaffe sig oplysning. Hun skal også kunne hjælpe sin mand, og hun bør hele tiden følge børnenes udvikling. Hun bør udnytte sine anledninger til at påvirke sine kære, så de vælger det evige liv. Hendes frelser bør være hendes ledsager og ven hver dag. Hun bør tage tid til at læse i hans ord og til at gå tur med børnene og lære Gud at kende ved at betragte hans smukke skaberværk.

(245)  Hun bør bestræbe sig for at være glad og optimistisk. Hun skal ikke bruge hvert eneste øjeblik til at sy. Hun bør hellere samle familien til hyggeligt samvær efter dagens arbejde. Hvis hustruen gjorde det, ville mange mænd hellere tilbringe aftenen i hjemmet sammen med familien end gå på værtshus. Drengene ville også blive hjemme i stedet for at opholde sig på gaden eller i grillbaren, og pigerne ville ikke indlede tvivlsomme bekendtskaber i byen. Så ville hjemmet blive til velsignelse for både forældrene og børnene, og det er netop Guds vilje.