Hjemmets grundlæggere(293) Han, der skabte Eva, for at hun skulle være Adams hjælper, udførte sit første mirakel ved et bryllup. Kristus begyndte at arbejde offentligt i festsalen, hvor venner og slægtninge glædede sig sammen. Derved godkendte han ægteskabet, for han havde selv indstiftet det. Han traf den beslutning, at mænd og kvinder skulle forenes i det hellige ægteskab og stifte familier, hvis ærværdige medlemmer skulle anerkendes som medlemmer af familien i himlen. (293) Kristus ærede også ægteskabet ved at gøre det til et symbol på den nære forbindelse mellem ham og de genløste. Han er selv brudgommen. Menigheden er bruden, hans udvalgte, som han omtaler på denne måde: »Alt på dig er smukt, min kæreste, der er ingen fejl ved dig.« (293) »Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den. . . hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer.« (293) Familiebåndet er det inderligste og helligste af alle jordiske bånd. Det var Skaberens hensigt, at det skulle være til velsignelse for menneskene. Det er også en velsignelse, når mennesker tænker sig godt om, inden de gifter sig, og når de beslutter at være gudfrygtige og at tage hensyn til de ansvar, som følger med ægteskabet. (293) Inden folk gifter sig, bør de tænke over, hvordan deres hjem vil blive. Hvilken indflydelse vil det øve? Når de får børn, får de betroet et helligt ansvar. Forældrene øver stor indflydelse på børnenes ve og vel i denne verden og på deres lykke i den kommende verden. Forældrene præger i høj grad børnene både i fysisk og moralsk henseende. Hjemmene præger også samfundet. Hver enkelt familie øver enten en positiv eller en negativ indflydelse. (294) Når man skal vælge en livsledsager, bør man tænke på, hvordan man bedst kan varetage både forældrenes og børnenes fysiske, sjælelige og åndelige interesser. Hvordan kan både forældrene og børnene blive til velsignelse for deres medmennesker og ære deres skaber? (294) Før de unge påtager sig de ansvar, som følger med ægteskabet, bør de have så megen praktisk erfaring, at de kan bære de byrder, som følger med. Man bør fraråde de unge at gifte sig for tidligt. Det er en alvorlig sag at gifte sig, og det får vidtrækkende følger. Derfor bør man ikke forhaste sig. Man bør træffe grundige forberedelser og vente, til man er fuldt udviklet både fysisk og åndeligt. (294) De to unge har måske ikke ret mange penge, men det betyder meget mere, at de er sunde og raske. Der bør heller ikke være for stor aldersforskel. Hvis der er det, kan det få alvorlige følger for den yngstes helbred. Det kan også gå ud over børnene. De kan være svækkede både fysisk og åndeligt. En gammel fader eller moder kan ikke give børnene den omsorg, som de behøver. Gamle forældre kan heller ikke være kammerater med børnene, og faderen eller moderen dør måske, når børnene trænger allermest til deres kærlighed og vejledning. (294) Et hjem er mest trygt, hvis det er bygget på klippen Jesus Kristus. Den menneskelige kærlighed skal næres af den guddommelige kærlighed. Der kan kun være dyb, ægte, uselvisk hengivenhed, hvor Kristus er Herre. (294) Kærlighed er en dyrebar gave, som vi får fra Jesus. Ren og hellig hengivenhed er ikke en følelse, men et princip. Mennesker, som er besjælet af ægte kærlighed, er hverken urimelige eller blinde. De bliver ledet af Helligånden og elsker Gud af hele deres hjerte og deres næste som sig selv. (295) Hvis man tænker på at gifte sig, bør man vurdere hver eneste følelse og lægge mærke til hvert eneste karaktertræk hos den, som man vil dele skæbne med resten af livet. Mens de unge er forlovet, bør alt, hvad de foretager sig, være præget af anstændighed, enkelhed og oprigtighed, og de bør være fast besluttede på at ære Gud. Ægteskabet påvirker mennesker både i denne verden og i den næste. En oprigtig kristen vil ikke lægge nogen planer, som Gud ikke kan godkende. (295) Hvis du har gudfrygtige forældre, bør du rådføre dig med dem. Tal med dem om dine forhåbninger og dine planer og lad dem fortælle, hvilke erfaringer de selv har gjort i livet. Det kan spare dig for megen hjertesorg. Du bør først og fremmest gøre Kristus til din rådgiver. Læs flittigt i hans ord under bøn. (295) Når en ung kvinde har ladet sig vejlede på denne måde, bør hun vælge en livsledsager, som er i besiddelse af rene, mandige karaktertræk. Han bør være flittig, stræbsom og ærlig, og han bør elske og frygte Gud. Den unge mand bør vælge en kvinde, som kan bære sin del af livets byrder. Hun bør øve en forædlende indflydelse over ham og gøre ham lykkelig med sin kærlighed. (295) »En klog hustru er fra Herren.«4 »Hendes mand stoler på hende. . . . Hun handler godt imod ham, aldrig ondt, så længe hun lever.«5 »Hun tager til orde med visdom, der er venlig belæring i hendes tale. Hun overvåger, hvad der sker i hendes hus, hun spiser ikke dovenskabens brød. Hendes sønner rejser sig og priser hende, hendes mand berømmer hende: 'Der er mange dygtige kvinder til, men du overgår dem alle!' «6 Hvis man har fundet en sådan hustru, »har man fundet lykke og opnået Herrens velbehag«. (296) Senere erfaringer (296) Når de nygifte kommer ud for problemer, forsvinder det romantiske skær, som fantasien så ofte kaster over ægteskabet. Nu lærer manden og hustruen hinandens karaktertræk bedre at kende, og der begynder et kritisk afsnit i deres tilværelse. Hele deres fremtid afhænger af, om de bærer sig rigtigt ad n u. De får ofte øje på svagheder og mangler hos hinanden, som de ikke lagde mærke til før. Men to, som elsker hinanden, vil også opdage nogle gode egenskaber, som de ikke kendte til før. Man bør hellere forsøge at finde de gode sider hos sine medmennesker end deres mangler. Det er ofte vores egen indstilling, som afgør, hvad vi vil få at se hos et andet menneske. (296) Der er mange, der betragter det som et tegn på svaghed at give udtryk for kærlighed. De er så tilbageholdende, at de støder andre mennesker bort. Når mennesker har en sådan holdning, har de svært ved at have medfølelse med deres medmennesker. Når man undertrykker sine selskabelige og venlige følelser, forsvinder de, og hjertet bliver koldt og øde. Vi bør passe på, at dette ikke sker. Man skal give udtryk for sin kærlighed, hvis den skal holdes ved lige. Du bør tænke på, at din ægtefælle trænger til venlighed og sympati. (296) »Så I bærer over med hinanden i kærlighed« (297) Enhver familie er omgivet af et helligt gærde, og ingen andre har ret til at komme indenfor. Hverken manden eller hustruen bør betro andre det, som de taler om, når de er alene. (297) Beslut dig til at elske din ægtefælle i stedet for at forlange, at din ægtefælle skal elske dig. I skal give jeres bedste egenskaber mulighed for at udvikle sig. Væn jer til at lægge mærke til hinandens gode sider. Det er vidunderligt at vide, at man er værdsat. Vi anspores til at blive bedre mennesker, når man viser os sympati og respekt. Kærligheden vokser, når den tilskynder mennesker til at stile højere. (297) Hverken manden eller hustruen bør give afkald på sin personlighed. De har begge et personligt ansvar over for Gud. De bør spørge ham: »Hvad er rigtigt?« »Hvad er forkert?" »Hvordan kan jeg bedst opfylde hensigten med livet?" Beslut dig til, at du af hele dit hjerte vil elske ham, som har ofret sit liv for dig. Lad altid Kristus komme i første række. Efterhånden som jeres kærlighed til ham bliver dybere og stærkere, vil jeres kærlighed til hinanden blive forædlet. (297) Mand og hustru bør have det samme sindelag over for hinanden, som Kristus har over for os. »1 skal. . . vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os.« »Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt. Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den.« (298) Ingen af ægtefællerne bør forsøge at herske over den anden. Lad være med at prøve på at tvinge din ægtefælle til at opfylde dine ønsker. Hvis I gør det, kan I ikke blive ved med at elske hinanden. Vær venlige, tålmodige, overbærende, hensynsfulde og høflige. Ved Guds nåde kan I gøre hinanden lykkelige, som I lovede i jeres ægteskabsløfte. (298) Uselvisk tjeneste bringer lykke (298) Når mennesker lever det nye liv i Kristus, giver de udtryk for overbærenhed og uegennytte i både ord og handling. Hvis I bestræber jer for at leve, som han levede, og sejre over selvet og egenkærligheden, og når I beslutter jer til at hjælpe andre mennesker, vil I vinde den ene sejr efter den anden. På den måde vil I blive til velsignelse for verden. (298) Ved Kristi hjælp kan mænd og kvinder leve op til det ideal, som Gud har opstillet. Hvis mennesker kærligt og tillidsfuldt overgiver sig til ham, vil hans nåde udrette det for dem, som ikke kan opnås ved hjælp af menneskelig visdom. Hans forsyn kan knytte hjerter sammen med bånd, som er af himmelsk oprindelse. Så vil man ikke blot give udtryk for kærligheden med blide og smigrende ord. På den himmelske væv knyttes der tråde, som er finere, men alligevel stærkere end de tråde, som kan knyttes på jordiske væve. Dette produkt er ikke et spinkelt net. Det er et stof, som kan tåle at blive brugt uden at blive slidt. Hjerterne vil blive knyttet sammen i en varig kærligheds gyldne bånd. |