Hjemmets indretning

(299)  Evangeliet har en vidunderlig evne til at forenkle livets problemer. Hvis vi rettede os efter det, ville det løse mange gåder og spare os for mange fejltagelser. Det lærer os at vurdere alting korrekt og at bruge mest tid og flest kræfter på det, som har størst værdi. Dette gælder ikke mindst for mennesker, som står over for at skulle stifte hjem. De bør ikke tabe det højeste mål af syne. De bør huske, at hjemmet på jorden skal være et symbol på hjemmet i himlen, og at de skal forberede sig her. Livet er en skole, hvor forældre og børn forbereder sig til at blive optaget på universitetet i Guds boliger. Det bør man tænke på, når man bestemmer, hvor man vil bo. Man skal ikke stræbe efter at tjene mange penge. Man skal heller ikke følge moden eller skik og brug. Man bør tage hensyn til, hvad der vil fremme nøjsomhed, renhed og sundhed, og foretrække det, der har virkelig værdi.

(299)  Kriminaliteten vokser mere og mere i verdens storbyer. Overalt appellerer det onde til synet og hørelsen. Mennesker fristes alle vegne til sanselighed og udsvævelser. Fordærvelse og forbrydelser bliver mere og mere udbredte. Hver dag begår mennesker røveri, mord, selvmord og forbrydelser, som man ikke kan være bekendt at nævne.

(299)  Bylivet er uægte og kunstigt. De fleste mennesker tænker kun på at tjene penge og på at more sig og pynte sig. De higer efter at leve i luksus og overflod. Alt dette får dem til at glemme, hvad der er meningen med livet. De åbner døren på vid gab, og der trænger en masse ondskab ind. Det har en næsten uimodståelig magt over ungdommen.

(300)  Forlystelsessyge er noget af det mest lumske og farlige, som kan påvirke byernes børn og unge. De har mange fridage. Flere tusind mennesker går til spil og væddeløb, og spændingen får dem til at glemme livets alvor. De bortødsler penge til fornøjelser i stedet for at bruge dem til noget bedre.

(300)  Livet i byerne bliver mere og mere vanskeligt, fordi de store virksomheder slutter sig sammen og på grund af fagforeningernes magt og arbejdernes strejker. Der venter os alvorlige vanskeligheder, og mange familier bliver nødt til at flytte fra byerne.

(300)  Det kan ofte ligefrem være sundhedsfarligt at bo i byerne. Man er hele tiden udsat for at blive smittet med sygdomme, og der er dårlig luft, urent vand, inficeret mad, og husene er overbefolkede, mørke og usunde.

(300)  Det har aldrig været Guds vilje, at mennesker skulle hobe sig sammen i byer og bo i lejekaserner. I begyndelsen anbragte han de første mennesker i den smukke natur. Han ønsker også, at vi skal nyde dens skønhed i dag. Vi vil have bedre muligheder for at opnå legemlig, sjælelig og åndelig sundhed, hvis vi så vidt muligt søger at leve, som menneskene gjorde, da Gud havde skabt verden.

(300)  En kostbar bolig, fine møbler, luksus og magelighed er ikke en forudsætning for, at man kan leve et nyttigt, lykkeligt liv. Jesus kom for at udrette den største gerning, som nogensinde er blevet gjort blandt mennesker. Han kom som Guds sendebud for at vise os, hvordan man skal leve for at få det bedst mulige ud af livet.

(300)  Hvilke forhold lod den evige Fader sin Søn leve under? Som barn og ung boede Jesus i et afsidesliggende hjem imellem Galilæas bjerge. Familien ernærede sig ved hæderligt arbejde. De levede nøjsomt og måtte daglig kæmpe med modgang og vanskeligheder. De var selvopofrende, sparsommelige og tålmodige. De var glade for at arbejde. Jesu mor underviste ham fra skriftrullen. Han færdedes i den grønne dal i morgenens stilhed eller i skumringen. Han betragtede naturen og grundede over skaberværket og forsynets styrelse, og hans sjæl havde samfund med Gud.

(301)  Sådan levede de fleste af de bedste og ædleste mænd ned gennem tiderne. Læs om Abraham, Jakob, Josef, Moses, David og Elisa. Læs også om de mænd, som senere har vist sig værdige til at beklæde ansvarsfulde stillinger, og hvis indflydelse har været til størst velsignelse for verden.

(301)  Mange af dem voksede op på landet. De levede ikke i luksus. De brugte ikke tiden til morskab, da de var unge. Mange af dem kæmpede med fattigdom og modgang. De lærte tidligt at arbejde, og alle deres evner blev udviklet harmonisk, mens de var beskæftiget i det fri. De var afhængige af de begrænsede midler, som stod til deres rådighed. De lærte at overvinde vanskeligheder og forhindringer og tilegnede sig mod og udholdenhed. De lærte selvtillid og selvbeherskelse. De undgik at komme i dårligt selskab. Deres venner var hæderlige mennesker, og de var tilfredse med naturlige glæder. De levede nøjsomt og var afholdende. De var principfaste og blev rene, stærke og ærlige. Da de skulle påbegynde deres livsgerning, var de i besiddelse af både fysisk og åndelig kraft. De havde gåpåmod, og de forstod at lægge planer og at gennemføre dem. De lod sig ikke overvinde af det onde. Alle disse egenskaber satte dem i stand til at øve en positiv indsats i verden.

(301)  Det værdifuldeste, I kan give jeres børn, er et sundt legeme, en sund sjæl og en ædel karakter. De mennesker, som er klar over, hvad der er det vigtigste i livet, vil træffe deres forholdsregler i tide. De vil have livets sande værdier for øje, når de stifter hjem.

(302)  I skal ikke bosætte jer, hvor I kun kan se det, som mennesker har bygget. Så bliver I ofte fristet af det, I ser og hører. I bliver også trætte og udkørte, fordi der er så megen støj og forvirring. Nej, bosæt jer, hvor I kan nyde synet af Guds skaberværk. Søg hvile for sindet i naturens skønhed, stilhed og fred. Se på de grønne marker, lunde og høje. Betragt den blå himmel, som ikke er forurenet af byens støv og røg, og indånd himlens livgivende luft. Rejs langt bort fra byernes støj og udsvævelser. Bosæt jer på landet. Her kan I være kammerater med jeres børn og vise dem Guds skaberværk, og her har I mulighed for at opdrage dem til at leve et retskaffent og nyttigt liv.

(302)  Møblementet bør være enkelt
Vi går glip af mange velsignelser og glæder på grund af vore kunstige vaner. De gør os uskikkede til at leve sådan, at vi kan være til størst mulig hjælp for vore medmennesker. Det er ikke blot spild af penge at anskaffe fine og dyre møbler. Vi mister også noget, som er tusind gange mere værd.

(302)  Hvordan ser der ud i mange af de hjem, hvor midlerne er små, og hvor husmoderen må gøre det meste af arbejdet? De bedste værelser er fyldt med møbler, som familien slet ikke har råd til. Der er kostbare gulvtæpper, skabe med kunstfærdige udskæringer, polstrede stole og fine gardiner. Borde og hylder er fyldt med nipsting, og der er så mange billeder på væggene, at man bliver træt af at se på dem. Det er et stort arbejde at tørre støv af alt dette. Husmoderen har aldrig fri, fordi hun skal holde disse værelser rene og pæne og desuden tage hensyn til de øvrige kunstige vaner, som familien har tillagt sig for at kunne følge skik og brug.

(303)  I mange hjem har husmoderen ikke tid til at læse. Hun kan ikke afse tid til at være kammerat med sin mand eller til at følge med i børnenes udvikling. Hun har heller ikke tid til at tilbringe en stille time sammen med sin kære frelser. Hun bliver efterhånden slave i sit eget hjem og bruger tid og kræfter på forgængelige ting. Når hun endelig bliver klar over sin situation, er hun næsten blevet en fremmed i sit eget hjem. Hun brugte ikke den gyldne anledning til at tale med sine kære om evigheden, og nu er det for sent.

(303)  Når unge mennesker stifter hjem, bør de beslutte at bære sig klogere ad. Det gælder først og fremmest om at skabe et hyggeligt hjem. De bør indrette det sådan, at der ikke er for meget arbejde, og de bør tage hensyn til deres sundhed. Indbyd de gæster, som Kristus har sagt, vi skal invitere hjem. Han siger i sit ord: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.«

(303)  Anskaf nogle ganske enkle møbler, som kan tåle at blive brugt. De er lette at holde rene, og det koster ikke ret meget at udskifte dem. Der kræves ikke ret meget for at gøre et beskedent hjem hyggeligt. Det gælder først og fremmest om, at beboerne er kærlige og tilfredse.

(303)  Smukke omgivelser
Gud elsker alt, hvad der er smukt. Han har forlenet jorden og himlen med skønhed, og vor himmelske Far glæder sig, når hans børn er tilfredse med det, han har skabt. Han ønsker, at vi skal omgive vore hjem med alt, hvad der er smukt og naturligt.

(303)  Folk, der bor på landet, kan næsten altid få råd til at an lægge en lille græsplæne og plante nogle få skyggefulde træer og nogle prydbuske eller blomster. Det vil bidrage meget mere til familiens lykke end kunstgenstande. Atmosfæren i hjemmet vil blive mere fredelig, beboerne vil få mere kærlighed til naturen og blive draget nærmere til hinanden og til Gud.