Første Johannes brev 3 1 Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham. 2 I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. 3 Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren. 4 Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. 5 Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham. 6 Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham. 7 Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig. 8 Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger. 9 Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham; ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. 10 Derpå kendes Guds børn og djævelens børn: enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud, ej heller den, der ikke elsker sin broder. 11 Thi dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hverandre 12 og ikke være som Kain, der var af den Onde og myrdede sin broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans egne gerninger var onde, men hans broders retfærdige. 13 I skal ikke undre jer, mine brødre, om verden hader jer. 14 Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet, thi vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. 15 Enhver, der hader sin broder, er en morder; og I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig. 16 Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene. 17 Men den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og lukker sit hjerte for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham? 18 Børnlille, lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed. 19 Derpå skal vi kende, at vi er af sandheden; og da kan vi for hans åsyn stille vore hjerter tilfreds, 20 hvad end vort hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. 21 I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, 22 og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, der er ham velbehageligt. 23 Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans Søns Jesu Kristi navn og elske hverandre, som han har befalet os. 24 Og den, der holder hans bud, bliver i Gud, og Gud i ham; og deraf kender vi, at han bliver i os: af den Ånd, han har givet os. |