Første Johannes brev 3 1 Se dog, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os derved, at vi må hedde Guds Børn, og det er ikke blot noget, vi hedder, vi er det! Derfor kender Verden os ikke - den kender jo ikke Ham. 2 Mine Kære - allerede nu er vi Guds Børn, og det er endnu ikke tydeligt at se, hvad vi skal blive. Hvad vi ved, er at når Hall træder synligt frem, skal vi blive ligesom Han, for da skal vi se Ham, som Han er. 3 Har man dette håb til Ham, helliger man sig selv, for hellig er Han. 4 Den, der synder, indfører lovløse tilstande, og synd er lovløshed. 5 I ved, at Han kom ind i Verden for at bære dens synd, og synd er ikke i Ham. 6 Den, der bliver i Ham, synder ikke; delt, der bare synder løs, har ikke set Ham og ikke erkendt Ham. 7 Kære Børn, I må ikke tillade nogen at lede jer på vildspor. Den, der gør de gerninger, Gud regner for retfærdige, han er retfærdig, ligesom Kristus er det. 8 Den, som gør syndens gerninger, han har dem fra Djævelen, for Djævelen var fra første færd en synder. Guds Søn trådte ind i Verden med det for øje, at Han skulle opløse Djævelens værk. 9 Den, som er født af Gud, I gør ikke syndens gerninger, fordi Guds sæd lever i ham, ja, han kan slet ikke synde, fordi han er født af Gud. 10 Derved giver både Guds Børn og Djævelens Børn sig tilkende som det, de er. Den, som ikke gør de gerninger, Gud regner for retfærdige, er ikke født af Gud, så lidt som den, der ikke elsker sin Broder. 11 For Budet, som I hørte fra Begyndelsen er dette: Vi skal elske hinanden. 12 Det skal ikke gå til på samme måde som med Kain. For han var af den Onde, og han huggede sin bror ned. Hvad var det, tier fik ham til at hugge sin bror ned? Det var dette, at Kains Gerninger var onde, mens hans brors var gode. 13 Bliv dog ikke forundrede, kære Brødre, hver gang det viser sig at Verden hader jer! 14 For vi ved, at vi er gået over fra Døden til Livet, og det ved vi deraf, at vi elsker Brødrene; den, som ikke elsker, forbliver i Døden. 15 Enhver, der hader sin Broder, er en drabsmand, og I ved, at ingen drabsmand har Evigt Liv boende i sig. 16 Vi har fået kundskab om kærligheden ved dette, at Han har sat sit liv til for vor skyld, og så skylder vi også at sætte livet til for Brødrene. 17 Men har man denne Verdens goder og ser sin Broder lide nød og lukker alligevel sit hjerte for ham, hvordan kan man have Guds kærlighed boende i sig? 18 Kære Børn, vor kærlighed må ikke blive talemåder. Lad os elske i gerning og sandhed. 19 Og deraf skal vi kunne vide, om vi er af Sandheden. For Hans Åsyn skal vi lade vort hjerte falde til ro; 20 selv om vort hjerte fordømmer os, er Gud større end vort hjerte, og Han véd alting. 21 I Elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, kan vi frit komme til Gud, 22 og hvad vi end beder om, får vi af Ham, fordi vi holder os til Hans Bud og gør, hvad der glæder Ham. 23 Og Hans Bud er dette: Vi skal tro på Hans Søns, på Jesu Kristi, Navn, og vi skal elske hinanden, sådan som Han gav os Bud om. 24 Den, som holder sig til Hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpå kender vi, at Han bliver i os: Af den Ånd, Han gav os. |