Første Kongebog 11 1 Og Kong Salomo elskede mange fremmede Kvinder foruden Faraos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske, 2 af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Går ikke ind til dem og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visselig bøje eders Hjerter efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kærlighed. 3 Og hans Hustruer vare syv Hundrede Fruer og tre Hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøjede hans Hjerte. 4 Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans H jerte var ikke helt med Herren hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte. 5 Thi Salomo vandrede efter Astoreth, Zidoniernes Gud, og efter Milkom, Ammoniternes Vederstyggelighed. 6 Og Salomo gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og vandrede ikke fuldkommelig efter Herren som David, hans Fader. 7 Da byggede Salomo en Høj til Kamos, Moabs Vederstyggelighed, på Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molek, Ammons Børns Vederstyggelighed. 8 Og så gjorde han for alle sine fremmede Kvinder, som gave Røgelse og ofrede til deres Guder. 9 Og Herren blev vred på Salomo, fordi hans Hjerte bøjede sig fra Herren, Israels Gud, som havde åbenbaret sig for ham to Gange, 10 og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder, og han holdt ikke det, som Herren havde befalet. 11 Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi sådant er hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Tjener det. 12 Dog vil jeg ikke gøre det i dine Dage, for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Hånd vil jeg rive det. 13 Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige fra dig; een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners Skyld, og for Jerusalems Skyld, som jeg har udvalgt. 14 Og Herren opvakte Salomo en Modstander, nemlig Edomiteren Hadad, han var af Kongens Sæd i Edom. 15 Thi det skete, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de ihjelslagne, da slog han alt Mandkøn i Edom. 16 Thi Joab og al Israel bleve der seks Måneder, indtil han havde udryddet alt Mandkøn i Edom. 17 Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten, og Hadad var en liden Dreng. 18 Og de droge op fra Midian og kom til Paran, og de toge Mænd med sib fra Paran og kom til Ægypten til Farao, Kongen i Ægypten, og han gav ham et Hus og tilsagde ham Underholdning og gav ham Land. 19 Og Hadad fandt stor Nåde for Faraos Øjne; og han gav ham til Hustru sin Hustrus Søster, Dronning Takfenes's Søster. 20 Og Takfenes's Søster fødte ham Genubath, hans Søn, og Takfenes afvante ham udi Faraos Hus, og Genubath var i Faraos Hus midt iblandt Faraos Børn. 21 Der Hadad hørte i Ægypten, at David lå med sine Fædre; og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Farao: Lad mig fare, at jeg kan drage til mit Land. 22 Farao sagde til ham: Men hvad fattes dig hos mig? og se, du søger at drage til dit Land; og han sagde: Mig fattes intet, men lad mig dog fare. 23 Gud opvakte ham også en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba, 24 og samlede Mænd til sig og blev Høvedsmand for en Trop, der David slog dem; og de droge til Damaskus og boede i den og regerede i Damaskus. 25 Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og det var foruden det onde, som Hadad gjorde; og han hadede Israel og blev Konge.over Syrien. 26 Og Jeroboam, Nebats Søn, en, Efratiter fra Zareda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enke, Salomos Tjener, han opløftede også Hånd imod Kongen. 27 Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Hånd imod Kongen: Salomo byggede Millo og tillukkede det åbne Sted på Davids sin Faders Stad. 28 Og Manden Jeroboam var et dygtigt Menneske, og der Salomo så den unge Karl, at han udrettede Gerningen vel, da beskikkede han ham over alt Josefs Hus's Arbejde. 29 Og det skete på samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Siloniteren Ahia, Profeten, traf ham på Vejen og han var iført et nyt Klædebon, og de to vare alene på Marken. 30 Og Ahia tog fat i det nye Klædebon, som han havde på sig, og han rev det i tolv Stykker. 31 Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi så siger Herren, Israels Gud: Se, jeg river Riget af Salomos Hånd og vil give dig de ti Stammer. 32 Men han skal have den ene Stamme for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer; 33 fordi de have forladt mig og nedbøjet sig for Astoreth, Zidoniernes Gud, for Kamos, Moabiternes Gud, og for Milkom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veje til at gøre, hvad ret var for mine Øjne, og mine Skikke og mine Forskrifter som David hans Fader. 34 Dog vil jeg ikke tage noget af Riget ud af han's Hånd; men jeg vil lade ham blive en Fyrste i alle hans Livs Dage, for Davids min Tjeners Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke. 35 Men jeg vil tage Riget ud af hans Søns Hånd og give dig de ti Stammer. 36 Og jeg vil give hans Søn en Stamme, på det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der. 37 Og dig vil jeg antage, at du skal regere over alt det, din Sjæl begærer, og du skal være Konge over Israel. 38 Og det skal ske, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veje og gør det som er ret for mine Øjne, at holde mine Skkike og mine Bud saaledes som jeg vli tugte eder med Skorpioner. 39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage. 40 Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten, til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten, indtil Salomo døde. 41 Men det øvrige af Salomos Handeler, og alt, hvad han har gjort, og hans Visdom, ere de Ting ikke skrevne i Salomos Krønikers Bog? 42 Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar. 43 Og Salomo laa med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Roboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted. |