Første Kongebog 9 1 Og det skete, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Hus og Kongens Hus og alt, som Salomo begærede, som han havde Lyst til at gøre: 2 Da åbenbarede Herren sig for Salomo anden Gang, ligesom han havde åbenbaret sig for ham i Gibeon. 3 Og Herren sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begæring, som du ydmygeligt har bedet med for mit Ansigt, jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skulle være der alle Dage. 4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed til at gøre efter alt det, som jeg har budet dig, og du holder mine Skikke og mine Forskrifter: 5 Da vil jeg stadfæste dit Riges Trone over Israel evindeligt, ligesom jeg talte til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand på Israels Trone. 6 Dersom I vende eder bort, I og eders Børn, fra mig og ikke holde mine Bud og mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og I gå hen og tjene andre Guder og tilbede dem: 7 Da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg har givet dem, og det Hus, som jeg har helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk. 8 Og så højt end dette Hus monne være, skulle dog alle, som gå forbi det, grue og hvisle, og de skulle sige: Hvorfor har Herren gjort således ved dette Land og ved dette Hus 9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægyptens Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade dem og tjente dem, derfor har Herren ladet alt dette onde komme over dem. 10 Og det skete, der de tyve År vare til Ende, i hvilke Salomo byggede de to Huse, Herrens Hus og Kongens Hus, 11 og Hiram, Kongen i Tyrus, havde hjulpet Salomo med Cedertræer og Fyrretræer og med Guldet efter al hans Lyst: Da gav Kong Salomo Hiram tyve Stæder i Galilæas Land. 12 Og Hiram drog ud af Tyrus for at bese de Stæder, som, Salomo havde givet ham, og de behagede ham ikke. 13 Og han sagde: Hvad er dette for Stæder, min Broder, som du har givet mig? og han kaldte dem Kabul-Land* indtil denDag. 14 Og Hiram havde sendt Kongen Hundrede og tyve Centr Guld. 15 Således forholdt det sig med de Pligtarbejdere, som Kong Salomo udtog til at bygge Herrens Hus sit Hus og Millo og Jerusalems Mur og Hazor og Megiddo og Geser - 16 Farao, Kongen af Ægypten, var dragen op og havde indtaget Geser og opbrændt den med Ild og ihjelslaget Kananiten, som boede i Staden, og givet sin Datter, Salomos Hustru, den til Medgift. 17 Så byggede Salomo Geser og det nedre Beth-Horon 18 og Bålath og Thadmor i Ørken udi Landet. 19 og alle de Forrådsstæder, som Salomo havde, og Vognstæder og Stæder til Ryttere og det som Salomo begærede, som han havde Lyst til at bygge i Jerusalem og på Libanon og i hele sit Herredømmes Land: - 20 Alt det Folk, som var overblevet af Amoriter, Hethiter, Feresiter, Heviter og Jebusiter, de,som ikke vare af Israels Børn, 21 deres Børn, som vare overblevne efter dem i Landet, og som Israels Børn ikke havde kunnet ødelægge, dem udtog Salomo til at være arbejdspligtige Tjenere indtil denne Dag. 22 Men Salomo gjorde ikke nogen af Israels Børn til Træl; men de vare Krigsmænd og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Høvedsmænd og Øverster over hans Vogne og hans Ryttere. 23 Disse vare de øverste Befalingsmænd, som vare over Salomos Arbejder, fem Hundrede og halvtredsindstyve, de som regerede over det Folk, som gjorde Arbejdet. 24 Der Faraos Datter drog op fra Davids Stad ind i sit Hus, som han havde bygget til hende, da byggede han Millo. 25 Og Salomo ofrede tre Gange om Året Brændofre og Takofre på det Alter, som han byggede Herren, og gjorde Røgelse på det, som var for Herrens Ansigt, og han havde fuldendt Huset. 26 Og Kong Salomo lod gøre Skibe i Eziongeber, som er ved Eloth, ved det røde Havs Bred, i Edoms Land 27 Og Hiram sendte sine Tjenere på de Skibe, Skibsmænd, forfarne til Søs, med Salomos Tjenere. 28 de kom til Ofir og hentede derfra fire Hundrede og tyve Centner Guld og førte det til Kong Salomo. |