Første korinterbrev 10 1 Jeg vil nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at vore fædre alle var under skyen og alle gik gennem havet 2 og alle blev døbte til Moses i skyen og i havet 3 og alle spiste den samme åndelige mad 4 og alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus. 5 Dog, de fleste af dem fandt Gud ikke behag i; de blev jo slået ned i ørkenen. 6 I dette er de blevet eksempler til advarsel for os, for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde. 7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som der står skrevet: »Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.« 8 Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på én dag faldt der treogtyve tusinde. 9 Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem fristede ham og blev dræbt af slanger. 10 I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af »ødelæggeren«. 11 Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet. 12 Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder! 13 Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem. 14 Derfor, mine elskede, fly afgudsdyrkelsen! 15 Jeg taler til jer som til forstandige; døm selv om det, jeg siger. 16 Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke fællesskab om Kristi blod? Det brød, som vi bryder, er det ikke fællesskab om Kristi legeme? 17 Fordi der er ét brød, er vi ét legeme, skønt vi er mange; thi alle har vi del i det ene brød. 18 Se på det kødelige Israel; har de, der spiser ofrene, ikke fællesskab med alteret? 19 Hvad mener jeg nu hermed? At afgudsoffer er noget virkeligt? eller at en afgud er noget virkeligt? 20 Nej! men hvad man ofrer, det ofrer man til onde ånder og ikke til Gud; og jeg vil ikke, at I skal have noget fællesskab med de onde ånder. 21 I kan ikke både drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke både have del i Herrens bord og i onde ånders bord. 22 Eller skal vi ægge Herren til nidkærhed? Er vi da stærkere end han? 23 »Alt er tilladt,« men ikke alt er gavnligt. »Alt er tilladt,« men ikke alt opbygger. 24 Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten. 25 Alt, hvad der sælges i en slagterbod, kan I spise uden at undersøge noget af samvittighedshensyn; 26 thi »Herrens er jorden og dens fylde.« 27 Hvis nogen af de vantro indbyder jer, og I har lyst til at gå, så spis alt det, der sættes for jer, uden at undersøge noget af samvittighedshensyn. 28 Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« så lad være at spise det af hensyn til ham, der meddelte det, og til samvittigheden, 29 ikke jeres egen, mener jeg, men den andens; thi hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed? 30 Når jeg nyder noget med taksigelse, hvorfor skal jeg så høre ilde for det, jeg takker for? 31 Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære! 32 Bliv ikke til anstød for nogen, hverken for jøde eller græker eller for Guds menighed, 33 ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mit selv, men hvad der gavner de mange, for at de må blive frelste. |