Første korinterbrev 10 1 For I kan ikke være uvidende om, kære Brødre, at vore for fædre alle vandrede under Skyen og alle gik gennem Havet, 2 og alle blev de døbt til Moses i Skyen og i Havet. 3 Alle spiste de den samme åndelige føde, 4 og alle drak de den samme åndelige drik: De drak af Åndsklippen, som var med dem på vejen. Den klippe var Kristus. 5 Men det var de færreste af dem, Gud fandt behag i - det kan vi skønne af, at mange blev fældet i ørkenen. 6 Alt dette står som advarende eksempler, for at vi ikke skal lade os lokke af det Onde, sådan som vore forfædre. 7 I må heller ikke give jer til at dyrke gudebilleder. Det gjorde nogle af vore forfædre, som der fortælles: "Folket satte sig til at æde og drikke, og så stod de op for at danse". 8 Lige så lidt må vi leve i utugt. Det gjorde nogle af forfædrene, og på en dag faldt der 23.000. 9 Lad os heller ikke udfordre Herren. Det gjorde nogle af forfædrene, og giftslanger tilintetgjorde dem. 10 I må heller ikke være opsætsige. Sådan var nogle af forfædrene, og de blev slået ned af Dødsengelen. 11 Dette overgik dem som et eksempel og blev nedskrevet til advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er nået frem. 12 Derfor: Du, som mener, du står fast, pas på, du ikke falder! 13 De fristelser, I er udsat for, er kun menneskelige; og Gud er til at stole på. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Og når I fristes, vil han skabe udvej for, at I kan bære det. 14 Med andre ord: Kære venner, sky afgudsdyrkelse! 15 Jeg henvender mig til jeres sunde fornuft, I må selv dømme: 16 Velsignelsens Bæger, som vi indvier, gør det os ikke til ét med Kristi Blod? Brødet, som vi indvier, gør det os ikke til ét med Kristi Legeme? 17 Fordi Brødet er ét, er vi mange ét Legeme, for vi nyder alle af det ene Brød. 18 Se på det jordiske Israel - er de, der spiser af offerdyrenes kød, ikke et med Alteret? 19 Og hvad mener jeg nu med at minde om det? At det tempelslagtede kød er noget? Eller at gudebillede t er noget? 20 Nej, Jeg mener, at det, man ofrer dér, ofrer man til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke have, at I skal være ét med dæmoner. 21 I kan ikke både drikke af Herrens Bæger og af dæmonernes, I kan ikke både spise ved Herrens Bord og ved dæmonernes. 22 Skal vi vække Herrens vrede? Er vi måske stærkere end han? 23 Alt er tilladt. Ja, men ikke alt er nyttigt. Alt er tilladt. Ja, men ikke alt bygger op. 24 Ingen må sætte sit eget igennem - man skal tage hensyn til sin næste. 25 Hvad der er til salg på kød torvet, behøver I ikke at undersøge nærmere, I kan spise det uden dårlig samvittighed, 26 for "Herrens er Jorden og dens fylde". 27 Hvis en af de ikke-Kristne indbyder jer, og I siger jatak, behøver I ikke at undersøge noget af det, der bliver sat på bordet, I kan spise uden dårlig samvittighed. 28 Men hvis nogen siger til jer: "Kødet er tempelslagtet", så lad være at spise det af hensyn til den, der gjorde jer opmærksom på det, og af samvittighedshensyn - med samvittighed mener jeg i dette tilfælde ikke din egen, men den andens. 29 I øvrigt - hvorfor skal min egen samvittighedsfrihed mistænkeliggøres af en andens dårlige samvittighed? 30 Hvis jeg spiser mit måltid efter at have bedt bordbøn, hvorfor skal jeg så kaldes Gudsfornægter på grund af den mad, jeg har takket Gud for? 31 Men altså: Enten I spiser eller I drikker, eller hvad I nu foretager jer - alt skal I gøre til Guds ære. 32 I skal undgå at forarge både Jøder og Hellenere og Guds Menighed. 33 Det er det, jeg gør - jeg søger altid at rette mig efter alle, jeg søger ikke, hvad der er godt for mig selv, men hvad der er godt for de mange, nemlig for deres frelse. |