Første korinterbrev 12 1 Hvad de åndelige nådegaver angår, er det mit ønske, at I, Brødre, skal være rigtigt underrettede. 2 I husker fra jeres hedenske tid, hvordan I modstandsløst og i ekstase lod jer drive hen til de stumme gudebilleder. 3 Derfor vil jeg fastslå for jer, at ingen kan komme til at forbande Jesu Navn, hvis han er grebet af Guds Ånd, og ingen kan bekende Jesus som Herre, medmindre han lever i den Hellige Ånd. 4 Vist er der forskel på nådegaverne, men det er samme Ånd, der giver dem. 5 Der er forskel på tjenester inden for menigheden, men det er samme Herre, vi tjener. 6 Der er forskel på undergerninger, men det er samme Gud, som arbejder overalt og i alle. 7 Ånden åbenbarer sig hos hvert enkelt menneske til gavn for alle de andre. 8 Gennem Ånden får det ene menneske evne til at tale med visdom, mens det andet menneske får evne til at videregive, hvad han takket være den samme Ånd har erkendt. 9 Den ene får troskraft fra Ånden, den anden får nåde til at helbrede, stadig fra den ene og samme Ånd. 10 Hos nogle viser Åndens handlekraft sig i undergerninger, hos andre i profeti, hos andre igen i evne til at undersøge de profeterende ånders ægthed; en taler i mange slags tungetale, en anden forstår og oversætter, tungetalen. 11 Men i alt dette er det en og samme Ånd, som arbejder, og som fordeler evnerne til de enkelte efter sit eget skøn. 12 Det er jo sådan, at vort legeme er en enhed, bestående af mange enkeltdele, og alle disse mange dele udgør tilsammen den helhed, vi kalder menneskelegemet. Sådan er det også med Kristus. 13 Med én Ånd blev vi alle døbt til i fællesskab at danne et legeme - Jøder og Hellenere, slaver og frie; og alle har vi inddrukket samme Ånd. 14 Nu består legemet ikke af en enkelt legemsdel, men af mange. 15 Selvom foden skulle sige: "Jeg er ikke hånd, jeg har ikke noget til fælles med legemet", så kan foden dog ikke af den grund slippe for at høre til legemet. 16 Og selvom øret skulle sige: "Jeg er ikke øje, jeg har ikke noget til fælles med legemet", så kan det ikke af den grund slippe for at høre til legemet. 17 Hvis kroppen var lutter øje, kunne vi jo ikke høre, og hvis det hele var hørelse, kunne vi hverken lugte eller smage. 18 Gud har netop samlet alle disse forskellige dele, hver eneste af dem, til at udgøre menneskelegemet, sådan, som han ville have det. . 19 Hvis det hele bestod af en eneste del, hvor var så kroppen henne? 20 Nej, de mange dele, samlet til en helhed, det er ét legeme. 21 Øjet kan ikke sige til hånden: "Dig har jeg ikke brug for", så lidt som hovedet kan sige til fødderne: "Jeg klarer mig uden jer". 22 Tværtimod - de dele af vort legeme, som vi synes er de mest sårbare, de er netop de mest uundværlige, 23 og de dele af os selv, vi ikke er så stolte af, tager vi særligt hensyn til, når vi klæder os på; og de legemsdele, vi synes, det er uanstændigt at vise frem, dem omgiver vi med den største anstændighed 24 - de pæne dele af os klarer sig uden alt det! Sådan som Gud har sammensat vort legeme, har dets mindre ansete dele netop fået tildelt den største betydning, 25 for at der ikke skal opstå splittelse inden for legemet, - dets enkelte dele skal tvært imod samarbejde til bedste for hinanden. 26 Lider en del af legemet, så er alle dets dele lidende; hædres en del af legemet, glæder alle dets dele sig. 27 I er Kristi Legeme, og hver for sig er I en del af dette legeme. 28 Så har Gud for det første sat nogle mænd til at være Apostle for Menigheden, for det andet har han givet den profeter, for det tredje lærere, og så er der undergerninger, og så er der nådegaver for helbredelse, der er menighedshjælpere, der er lederevner, forskellige slags tungetale. 29 Skal vi have lutter Apostle - eller profeter - eller lærere? Skal vi alle gøre undere? 30 Eller have nådegave til at helbrede? Skal vi alle tale i tunger, eller allesammen oversætte tungetale? 31 Hvad I skal ønske jer, det er de bedste af nådegaverne. Men der findes en langt bedre vej, og den skal jeg vise jer. |