Første korinterbrev 14 1 Hig efter kærligheden, og stræb efter de åndelige gaver, især efter at tale profetisk. 2 Thi den, der taler i tunger, taler ikke for mennesker, men for Gud; ingen forstår det jo, men i Ånden taler han hemmeligheder. 3 Men den, der taler profetisk, taler mennesker til opbyggelse, formaning og trøst. 4 Den, der taler i tunger, opbygger kun sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger en menighed. 5 Jeg ville ønske, at I alle talte i tunger, men endnu hellere, at I talte profetisk; den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, med mindre denne udlægger det, for at menigheden kan få opbyggelse deraf. 6 Se nu, brødre! dersom jeg kommer til jer og taler i tunger, hvad gavn gør jeg så, hvis jeg ikke taler til jer enten med åbenbaring eller med kundskab, enten med profetisk tale eller med belæring? 7 Ligeså de livløse ting, der frembringer lyd, enten det nu er en fløjte eller en harpe: hvis de ikke gør skel mellem tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på fløjten eller harpen? 8 Eller hvis en basun giver utydelig lyd, hvem vil så gøre sig rede til kamp? 9 Således også med jer; hvis I ikke med jeres tunge fremfører tydelig tale, hvorledes skal man da kunne forstå, hvad I siger? I står jo så og taler hen i vejret. 10 Der er i verden, hvem ved hvor mange slags sprog, og der er intet af dem, der ikke har sine bestemte lyde. 11 Hvis jeg nu ikke er inde i sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler, og den, der taler, som en fremmed over for mig. 12 Således også med jer: når I er ivrige efter de åndelige gaver, så lad det være til menighedens opbyggelse, at I søger at få dem i rigeligt mål. 13 Derfor skal den, der taler i tunger, bede om, at han må kunne udlægge det. 14 Taler jeg nemlig i tunger under min bøn, så beder min ånd, men min forstand bliver uden frugt. 15 Hvad følger nu heraf? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden. 16 Hvorledes skal ellers, når du priser Gud i ånden, den, der indtager den udenforståendes plads, kunne sige »amen« til din takkebøn? Han forstår jo ikke, hvad du siger. 17 Din takkebøn er god nok, men de andre opbygges ikke. 18 Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end alle I andre. 19 Men i en menighedsforsamling vil jeg hellere tale fem ord med min forstand, for at jeg kan undervise andre, end ti tusinde ord i tunger. 20 Brødre, vær ikke børn i dømmekraft; nej, vær spædbørn i ondskab, men fuldvoksne i dømmekraft! 21 I loven står der skrevet: »Ved folk med fremmede tungemål og ved fremmedes læber vil jeg tale til dette folk, og end ikke således vil de høre mig, siger Herren.« 22 Altså er tungetalen et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; men den profetiske tale er det ikke for de vantro, men for de troende. 23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller vantro ind, vil de da ikke sige, at I er fra forstanden? 24 Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en vantro eller udenforstående ind, så bliver der talt til hans samvittighed af alle, han ser sig afsløret af alle, 25 hans hjertes skjulte tanker bliver åbenbare, og så vil han falde på sit ansigt og tilbede Gud og vidne, at Gud virkelig er iblandt jer. 26 Hvad følger nu heraf, brødre? Når I kommer sammen, så har enhver af jer en salme, eller en belæring, eller en åbenbaring, eller en tungetale, eller en udlægning; lad alt ske således, at det tjener til opbyggelse! 27 Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre hver gang, og den ene efter den anden, og én skal udlægge det! 28 Og er han ikke i stand til at udlægge det, skal han tie i menighedsforsamlingen og tale alene for sig selv og Gud! 29 Af profeter må kun to eller tre tale, og de andre skal bedømme det; 30 og hvis en anden, som sidder der, får en åbenbaring, så skal den første tie! 31 I kan jo alle komme til at profetere, den ene efter den anden, for at alle kan blive belærte og alle blive formanede. 32 Profeters ånder er jo profeter lydige; 33 thi Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud. 34 Ligesom i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie i jeres menighedsforsamlinger; thi det tilstedes dem ikke at tale, men de skal underordne sig, som også loven siger. 35 Er der noget, de ønsker oplyst, lad dem så spørge deres mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en kvinde at tale i en menighedsforsamling. 36 Eller er det måske fra jer, Guds ord er gået ud? eller er det til jer alene, det er kommet? 37 Mener nogen, at han er profet eller har åndelig gave, så må han også indse, at hvad jeg skriver til jer, er på bud fra Herren. 38 Men er der nogen, der ikke anerkender det, så bliver han heller ikke anerkendt. 39 Altså, brødre, stræb efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger! 40 Men lad alt ske sømmeligt og med orden! |