Første korinterbrev 15 1 Kære Brødre, nu må jeg minde jer om, hvad det var for et Evangelium, jeg forkyndte for jer, hvad det var, I dengang tog imod, hvad det er, I stadig tror, 2 hvad der er jeres frelse, hvis I da fastholder de ord, jeg forkyndte for jer - ellers er det ligegyldigt, at I engang kom til at tro. 3 Hovedpunkterne i det budskab, jeg selv modtog, og som jeg gav videre til jer, er: At Kristus døde for vore synder, som forudsagt i Skriften, at han blev begravet, 4 at han blev oprejst på tredjedagen, som forudsagt i Skriften, 5 at han viste sig for Kefas, derefter for de Tolv, 6 derefter viste han sig for over 500 forsamlede Brødre; nogle af dem er sovet hen, men de fleste lever endnu. 7 Derefter viste han sig for Jakob, og så for alle Apostlene. 8 Og til allersidst viste han sig også for et misfoster som mig, 9 ja, jeg er den ringeste af Apostlene, dårligt nok værd at kaldes Apostel, for jeg har forfulgt Guds Kirke. 10 Guds nåde alene har gjort mig til det, jeg er, og den nåde, han har vist mig, har ikke været spildt, for der er ingen af de andre, der har arbejdet så hårdt som jeg - det vil sige, det er jo ikke mig, der har arbejdet, det er Guds Nåde, der har arbejdet sammen med mig. 11 Ligemeget - om det er mig, eller om det er de andre, dette her er, hvad vi alle forkynder, dette er, hvad I engang har troet på. 12 Når vi nu forkynder om, Kristus, at han er oprejst fra Døden, hvor kan så nogle i menigheden benægte, at der findes en opstandelse fra Døden? 13 Hvis der ikke findes opstandelse fra Døden, så er Kristus heller ikke oprejst. 14 Og hvis Kristus ikke er oprejst, så svæver vor forkyndelse frit i luften, så beror vor tro på en illusion, 15 og så står vi der og har vidnet falsk om Gud, for så har vi stik imod Gud afgivet vidneerklæring om, at han oprejste Kristus, som han da selvfølgelig ikke har oprejst, hvis døde ikke kan oprejses. 16 Hvis døde ikke kan oprejses, så blev Kristus heller ikke oprejst. 17 Og hvis Kristus ikke blev oprejst, så er det, I tror, en illusion, så sidder I endnu i jeres synder, 18 så er de, der sov hen i tro på Kristus, simpelt hen døde og borte. 19 Hvis vi har sat vort håb til Kristus bare af hensyn til dette liv, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. 20 Nu er det en kendsgerning, at Kristus er oprejst fra Døden, som en førstegrøde af de afdøde. 21 Gennem et menneske kom Døden ind i Verden, og gennem et menneske kom Opstandelsen fra Døden. 22 Ligesom alle mennesker dør med Adam, sådan får alle mennesker Liv med Kristus 23 - men hver på sin plads i rækken: Som førstegrøde Kristus, og derefter ved Kristi Komme de, som hører til Kristus. 24 Og så afslutningen, hvor han overdrager Riget til Gud Fader, når han har tilintetgjort alle fjendtlige Åndemagter og Myndigheder og Kræfter. 25 Han skal herske som konge, indtil han får alle fjenderne lagt for sine fødder. 26 Som sidste fjende tilintetgøres Døden. 27 For "alt har Gud lagt under hans fødder". Men når der står, at "alt er ham underlagt", så menes der selvfølgelig alt, med undtagelse af Gud, som er den, der har underlagt ham alt. 28 Og når alt er lagt ind under ham, da skal Sønnen selv give sig ind under Ham, som underlagde ham alt, og Gud bliver alt i alle. 29 Og hvad er det for noget med at lade sig døbe for de døde, hvis døde overhovedet ikke kan oprejses? Hvorfor vil de så døbes for dem? 30 Eller hvad med os? Hvorfor risikerer vi livet hver time på dagen? 31 Dag ud, dag ind dør jeg, det er så sandt, som at det er min fortjeneste, at. I med Jesu Kristi vor Herres hjælp blev en menighed. 32 Hvis det var ud fra rent menneskelige forudsætninger, jeg sloges med vilde dyr i Efesos, hvad ville jeg have haft ud af det? Hvis døde ikke bliver oprejst, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø! 33 Tag ikke fejl: "Slet selskab fordærver gode sæder". 34 Og I måse at finde tilbage til en retsindig nøgternhed, og holde op med at synde. For jeg må til jeres skam sige, at der er nogle af jer, der ikke kender det mindste til Gud. 35 Så er der nogle, der indvender: "Hvordan kan de døde blive oprejst - hvad slags legeme kan de tænkes at være iført, når de kommer?" 36 Det var dog et ejendommeligt spørgsmål! Det, du sår i jorden, må jo dø for at blive levende! 37 Det, du sår, er da ikke den plante, som du venter skal skyde op - du sår et nøgent korn, skal vi sige en hvedekerne, eller hvad det nu kan være, 38 og så vil Gud give den enkelte kerne den skikkelse, han har tænkt sig, hver dens egen form. 39 Det skabte stof arter sig helt forskelligt, mennesker ser ud på en måde og kvæg på en anden måde, fugle på deres måde og fisk på deres. 40 Man taler om himmellegemer og jordiske legemer, men himmellegemerne har rigtignok en anden slags herlighed end de jordiske legemer. 41 Solen har sin herlighed og månen sin, og stjernerne har deres egen herlighed, forskellig fra stjerne til stjerne. 42 Således også Opstandelsen fra Døden. Der bliver sået noget forgængeligt, der opstår noget uforgængeligt. 43 Det bliver sået i fornedrelse, det rejser sig i majestæt. Det bliver sået i afmagt, det oprejses i styrke. 44 Et legeme, som var et besjælet væsen, bliver sået, et Åndslegeme rejser sig af Jorden. Hvis legemet er besjælet, så er der også et Åndslegeme, for der står skrevet således: "Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl". 45 Men den sidste Adam blev en livgivende Ånd. Men det åndelige var ikke det første. 46 Det besjælede kom først. Det første menneske blev dannet af ler, som var taget af Jorden, det sidste menneske var fra Himmelen. 47 Som det første lerdannede menneske, således de følgende. Som det første Himmelmenneske, således de følgende. 48 Sådan som vi her har båret Adams slægtspræg, 49 sådan skal vi også engang bære Himmelmenneskets præg. 50 Men det siger jeg jer, Brødre: Kød og blod kan ikke tiltræde so sin arv i Guds Rige, så lidt som det, der er forgængeligt, kan rykke ind som arving til det uforgængelige. 51 Det er et Mysterium, det jeg her udsiger: Vi skal ikke alle sove hen, men alle skal vi blive forvandlede, 52 i et nu, på et øjeblik, ved det første trompetstød, der indvarsler den Yderste Dag. Ja, trompeten skingrer, og de, der var døde, oprejses til uforgængelighed; 53 og vi andre, vi forvandles. For dette forgængelige, som er os, må iklædes uforgængelighed, og dette dødelige, som er os, må iklædes udødelighed. 54 Da, når dette forgængelige er iklædt uforgængelighed, og dette dødelige udødelighed, da opfyldes Skriftens Ord: Opslugt er Døden i sejr! 55 Du, Død, hvor er din sejr, Du, Død, hvor er din brod? 56 Dødens brod, det er Synden, og Synden har sin magt fra Loven. 57 Og priset være Gud, som giver os sejren gennem vor Herre Jesus Kristus. 58 Derfor, mine elskede Brødre, stå fast, urokkeligt, arbejd for Herren, og giv alt, hvad I har i jer, i den sikre overbevisning, at Herren ikke vil lade jeres arbejde være spildt. |