Første korinterbrev 3 1 Og brødre, jeg kunne ikke tale til jer som til åndelige, men kun som til kødeligsindede, som til spæde børn i Kristus. 2 Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den; ja, I kan det ikke engang nu, 3 fordi I endnu er kødelige. Når der nemlig er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og vandrer på menneskevis? 4 Thi når en siger: »Jeg er tilhænger af Paulus,« og en anden: »Jeg er tilhænger af Apollos,« er I så ikke »mennesker«? 5 Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til troen. Og enhver tjente, som Herren gav ham; 6 jeg plantede, Apollos vandedde, men Gud gav væksten. 7 Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst. 8 Den, der planter, og den, der vander, er ét; dog skal hver få sin løn i forhold til sin møje. 9 Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I. 10 Efter den Guds nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre på den. Men enhver se til, hvorledes han bygger. 11 Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus. 12 Og hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, 13 så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er. 14 Hvis det arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få løn; 15 hvis ens arbejde bliver opbrændt, da skal han miste lønnen; men selv skal han blive frelst, dog som gennem ild. 16 Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? 17 Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel! 18 Lad ingen bedrage sig selv! Hvis nogen iblandt jer mener, at han er viis i denne verden, må han blive en dåre, for at han kan blive viis. 19 Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne; thi der står skrevet: »Han er den, der fanger de vise i deres kløgt;« 20 og endvidere: »Herren kender de vises tanker og ved, at de kun er tomhed.« 21 Derfor skal ingen rose sig af mennesker! Thi alt hører jer til, 22 hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas eller verden eller liv eller død eller det, der er nu, eller det, der skal komme: alt hører jer til; 23 men I hører Kristus til, og Kristus hører Gud til. |