Første korinterbrev 4 1 Det er sådan, man skal betragte os - som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds Mysterier. 2 Her må indskydes, at det, man først og fremmest kræver af forvaltere, er troskab. 3 Det er mig så ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af en menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv. 4 Ganske vist mener jeg ikke selv, at jeg har noget på samvittigheden, men det frikender mig ikke. Den, som skal bedømme mig, er Herren. 5 Derfor lad være med at sætte jer til doms over noget som helst, før tiden er inde og Herren kommer, han, som skal lyse op i, hvad mørket skjuler, og åbenbare, hvad hjerterne tænker; og så skal enhver få den anerkendelse, han fortjener, af Gud. 6 Dette synspunkt har jeg anvendt på mig selv og Apollos for jeres skyld, kære Brødre, for at I hos os kan lære dette: "Ikke ud over, hvad der står skrevet" - for at ingen skal bruge en af os til at blære sig med over for andre. For hvem har gjort dig til noget stort? 7 Hvad har du, som du ikke har fået forærende? Og hvis du lever af milde gaver, hvad vigter du dig så for, som om du havde fortjent noget? 8 Men I er allerede så mætte, I er allerede så berigede, uden os har I besteget tronen - ja, gid det var så vel, så kunne vi måske få lov til at trone sammen med jer! 9 Jeg synes, det er, som om Gud har stillet os Apostle i bageste række, vi er som dødsdømte, vi er blevet et rent cirkus for Verden, for engle, for mennesker. 10 Vi er tåber på grund af Kristus, I er kloge i Kristus, vi er de svage, I er de stærke, I er de højtærede, vi er de vanærede. 11 Altid har vi kendt til at sulte, tørste, mangle tøj, få tærsk, flakke om, 12 vi slider og slæber med vore egne hænder. Vi bliver skældt ud, men vi velsigner, vi bliver forfulgt og finder os i det, 13 vi bliver hånet og svarer ikke igen - på Verdens losseplads hører vi til, alle regner os for skidt, de gør det altid. 14 Dette skriver jeg ikke for at gøre jer skamfulde, men fordi jeg vil tale alvorligt med jer som med elskede børn. 15 Det kan godt være, at I har tusind lærernes tre i Kristus, men I har ikke mange fædre, for det er mig, som i Kristus Jesus og ved Evangeliet har bragt jer til Verden. 16 Og nu beder jeg jer om, at I vil følge mig. 17 Derfor har jeg sendt mit kære trofaste Barn i Herren, Timotheos, til jer. Han skal minde jer fra mig om de Kristne Veje, sådan som jeg underviser om dem overalt i hver eneste menighed. 18 Der er dem, som går og blærer sig i tillid til, at jeg nok ikke kommer. 19 Men jeg kommer meget snart til jer, om Herren da vil, og så vil jeg lade mig underrette om disse blærers - ikke ord, men: kraft, 20 for Gudsriget er ikke ord, det er kraft. 21 Ja, hvordan vil I have det? Skal jeg komme til jer med kæp eller kærlighed og sagtmodig ånd? |