Første korinterbrev 5 1 Og hvad er det, jeg hører om seksuelt rod iblandt jer, et tilfælde så groft, at man ikke finder magen blandt hedninger - en mand, der samlever med sin fars kone! 2 Og så går I og blærer jer, i stedet for, at I skulle have været flove og kede af det og have udstødt den mand, der kunne gøre sådan noget! 3 Ganske vist er jeg jo personligt fraværende, men åndeligt er jeg særdeles nærværende hos jer, og i kraft af dette nærvær har jeg allerede nu truffet min beslutning: 4 Den, der har bedrevet dette, ham vil vi i vor Herres Jesu Navn, og idet I er forsamlede og jeg åndeligt er til stede med vor Herres Jesu kraft, 5 overgive til Satan, for at der kan blive gjort ende på hans lastefulde levned, og derved måske hans ånd frelses på Herrens Dag. 6 I har ikke noget at prale med! Ved I ikke, at der kun skal en lille klat surdej til at gennemsyre hele dejen? 7 Se at få den gamle surdejsklump renset ud, så I kan være ny dejusyrede er I jo, for vort Påskelam er slagtet - Kristus! 8 Og så lad os holde vor fest, ikke med gammel surdej fuld af ondskab og dårligdom, men med usyrede brød af renheds og sandheds dej. 9 Jeg skrev i mit brev til jer, at I ikke skulle mænge jer med løsagtige mennesker, 10 men selvfølgelig tænkte jeg da ikke på løsagtige mennesker i almindelighed, eller på pengebegærlige personer i almindelighed, tyveknægte og afgudsdyrkere, for så måtte I jo simpelthen forlade denne Verden! 11 Jeg skriver dennegang udtrykkeligt, at I skal ikke mænge jer med nogen, der kalder sig Broder, hvis han samtidig er en løsagtig eller pengebegærlig person, hvis han er afgudsdyrker, hvis han hører til dem, der rakker ned på alt og alle, hvis han er en drukkenbolt eller tyveknægt - sådan en må I ikke engang sidde til bords med. 12 Jeg har ikke noget at gøre med at dømme dem, der står uden for menigheden. Men er det ikke op til jer at dømme dem inden for menigheden? 13 Dem udenfor må Gud tage sig af. Men skal udrydde den Onde af jeres egen midte." |