Første korinterbrev 6 1 Hvor kan I tillade jer at lade en sag inden for menigheden på dømme af mennesker, der ikke holder Guds Lov, i stedet for at lade de Hellige dømme? 2 Ved I da ikke, at det er de Hellige, som engang skal dømme Verden? Og hvis det tilkommer jer at dømme Verden, hvorfor skulle det så overstige jeres evner at pådømme den slags småsager? 3 I, der véd, at vi skal dømme engle, skulle I ikke kunne klare hverdagens problemer? 4 Når jeres hverdagsproblemer udvikler sig til retssager, sætter I så virkelig mennesker, der ikke regnes inden for menigheden, til at dømme? 5 I skulle skamme jer! Er der virkelig ikke en eneste af jer, der har visdom til at dømme Brødrene imellem? 6 Den ene Kristne fører sag mod den anden, og det for ikke-kristne dommere! 7 Det er i forvejen et nederlag for jer, at I overhovedet lægger sag an mod hinanden. Hvorfor ikke meget hellere lade sig forurette? Hvorfor ikke meget hellere lade sig bedrage? 8 Men I foruretter, og I bedrager, og det jeres Brødre! 9 Tænker I slet ikke på, at mennesker, der begår uret, ikke kan arve Guds Rige? Tag ikke fejl: Mænd, der lever i løsagtighed, afgudsdyrkelse, ægteskabsbrud, mænd, der lader sig misbruge seksuelt og misbruger andre, 10 tyveknægte, pengepugere, drankere, æreskændere, ransmænd - de skal i hvert fald ikke arve Guds Rige. 11 Sådan er der nogle af jer, der har været. Men I blev vasket rene, I blev helligede I blev oprejst i vor Herre Jesu Kristi Navn og ved vor Guds Ånd! 12 Alt er mig tilladt. Ja. Men ikke alt er nyttigt. Alt er mig tilladt. Ja, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget. 13 Maden er til for maven, og maven for maden, og Gud vil lade begge dele forgå. Ja. Men legemet er ikke til for løsagtighed, men for Herren, og Herren for legemet. 14 Gud oprejste Herren, og han vil 14 også oprejse os ved sin kraft. 15 Tænker I slet ikke på, at jeres legemer er dele af Kristi Legeme? Kan man tage dem fra Kristus og bruge dem til prostitution? Umuligt! 16 Ved I ikke, at den, som forener sig med en prostitueret, bliver til et med hende, for, som det hedder: "De to skal blive et kød". 17 Men den, som forener sig med Herren, bliver en Ånd med ham. 18 Sky løsagtighed - ingen af de andre synder, som mennesker kan gøre sig skyldige i, inddrager synderens eget legeme. Men den, som lever løsagtigt, synder mod sit eget legeme. 19 Tænker I ikke på, at jeres legeme er et Tempel for Helligånden, som bor i jer? Den har I fra Gud, I tilhører ikke jer selv. 20 I er købt og prisen er udbetalt! Lad nu Gud få ære af jeres legeme! |