Første korinterbrev 8 1 Med hensyn til kødet fra afgudsoffrene ved vi, at »vi har alle kundskab«. »Kundskaben« opblæser, men kærligheden opbygger. 2 Mener nogen at kende noget, så kender han det endnu ikke således, som man bør kende det; 3 men hvis nogen elsker Gud, så er han kendt af ham. 4 Altså med hensyn til at spise afgudsofferkød ved vi, at der ikke er nogen afgud til i verden, og at der kun er én Gud. 5 Thi selv om der også er såkaldte guder, enten det nu er i himmelen eller på jorden sådan som der jo er mange »guder« og mange »herrer« 6 så er der for os dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alt er, og til hvem vi er skabt, og én Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er, og ved hvem vi er skabt. 7 Dog ikke alle har den kundskab. Men der er dem, som hidtil har været vant til at dyrke afguder og derfor spiser kødet som afgudsofferkød, og deres samvittighed, skrøbelig som den er, besmittes. 8 Men mad gør ikke fra eller til over for Gud; hverken har vi noget fortrin, hvis vi spiser, eller står tilbage, hvis vi ikke spiser. 9 Men agt vel på, at jeres frihed ikke skal bringe de skrøbelige til fald! 10 Thi hvis nogen ser dig, der »har kundskab«, sidde til bords i et afgudshus, vil så ikke hans samvittighed, hvis han er skrøbelig, få den »opbyggelse« deraf, at også han kan spise afgudsofferkødet? 11 Så går jo ved din »kundskab« den skrøbelige til grunde, en broder, for hvis skyld Kristus er død! 12 Men når I således synder imod brødrene og sårer deres skrøbelige samvittighed, så er det Kristus selv, I synder imod. 13 Derfor, hvis mad kan bringe min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til fald. |