Første korinterbrev 8 1 Angående tempelslagtet kød er jeg godt klar over, at vi alle har det, I kalder 'erkendelse'. Erkendelse som sådan er noget, man kan blære sig med, kærligheden bygger man op med. 2 Hvis man synes, at nu har man opnået erkendelse, aner man endnu ikke, hvad erkendelse er. 3 Men hvis man elsker Gud, så er man erkendt - vel at mærke af Gud. 4 Men altså hvad angår det med at spise tempelslagtet kød, så ved vi selvfølgelig, at ingen tempelgud i Verden er noget, og at der kun er en eneste Gud. 5 For selvom der er mange, der har gudenavn, i Himmelen såvel som på Jorden - som der jo er så mange guder og så mange herrer 6 - så har vi kun en Gud, den Fader, der er altings ophav, og som vi tilhører, og vi har kun en Herre, den Jesus Kristus, ved hvem alting er, ved hvem vi også er. 7 Men det er nu ikke alle, der deler vor erkendelse. Der er stadig mennesker, som ikke er kommet ud af afgudevanen, og som derfor spiser den slags kød som et offermåltid, og det belaster deres samvittighed, usikker som den er. 8 Man spiser sig ikke ind i Himmelen. Man er ikke tilbagestående, selvom man ikke tør spise offerkød, så lidt som man er fremragende, fordi man tør. 9 Men pas på, at jeres frigjorthed ikke skal bringe de usikre i vanskeligheder. 10 For hvis man ser dig med al din erkendelse blandt deltagerne i festspisning i gudehuset, vil det så ikke kunne virke sådan på ham med den usikre samvittighed, at han lader sig 'opbygge' til at spise kødet som et offermåltid? 11 Og så går din usikre Broder i stykker på din erkendelse, og det er den Broder, som Kristus er død for. 12 Det vil sige, at når I synder mod Brødrene og rammer deres usikre samvittighed, så er det i virkeligheden Kristus, I synder imod. 13 Derfor: Hvis fødevarer får min 'Broder til at falde, vil jeg aldrig i evighed spise kødmad, for jeg vil ikke være skyld i min Broders fald. |