Første Krønikebog 13 1 Efter at have rådført sig med tusindførerne og hundredeførerne, alle øversterne, 2 sagde David til hele Israels forsamling: »Hvis det tykkes eder godt, og det er Herren vor Guds vilje, lad os så sende bud til vore brødre, der er tilbage i alle Israels landsdele, og ligeledes til præsterne og leviterne i byerne, hvor de har deres græsmarker, at de skal samles hos os, 3 for at vi kan bringe vor Guds ark tilbage til os, thi i Sauls dage spurgte vi ikke om den.« 4 Og hele forsamlingen svarede, at det skulle man gøre, thi alt folket fandt forslaget rigtigt. 5 Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til egnen ved Hamat for at hente Guds ark i Kirjat-Jearim. 6 Derpå drog David og hele Israel op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim i Juda for der at hente Gud Herrens Ark, over hvilken hans navn er nævnet, han, som troner over Keruberne. 7 De førte da Guds ark bort fra Abinadabs hus på en ny vogn, og Uzza og Ajo kørte vognen. 8 David og hele Israel legede af alle kræfter for Guds åsyn til sang og til citre, harper, pauker, cymbler og trompeter. 9 Men da de kom til Kidons tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for at gribe fat i arken, fordi okserne snublede. 10 Da blussede Herrens vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi han rakte hånden ud mod arken, og han døde på stedet for Guds åsyn. 11 Men David græmmede sig over, at Herren havde tilføjet Uzza et brud. Derfor kaldte man stedet Perez-Uzza, som det hedder den dag i dag. 12 Og David grebes den dag af frygt for Gud og sagde: »Hvor kan jeg da lade Guds ark komme hen hos mig!« 13 Og David flyttede ikke arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms hus. 14 Guds ark blev så i Obed-Edoms hus tre Måneder, og Herren velsignede Obed-Edoms hus og alt, hvad hans var. |