Første Krønikebog 14 1 Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte Bud til David med Gedertræ og Murmestre og Tømmermestre for at bygge ham et Hus. 2 Og David for nam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmåde ophøjet for hans Folks Israels Skyld. 3 Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døtre. 4 Og disse vare deres Navne, som bleve ham fødte i Jerusalem: Sammua og Sobab, Nathan og Salomo 5 og Jibkar og Elisua og Elifelet 6 og Noga og Nefeg og Jafia 7 og Elisama og Beeljada og Elifelet. 8 Og der Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, da droge alle Filisterne op for at søge efter David; der David, hørte det, da drog han ud imod dem. 9 Og Filisterne kom og udbredte sig i Refaims Dal. 10 Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Filisterne? Og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd. 11 Og der de droge op til Bål-Perazim, da slog David dem der, og David sagde: Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, ligesom Vandet bryder igennem; derfor kaldte man det samme Steds Navn Bål-Perazim. 12 Og de efterlode deres Guder der; og David bød, og de bleve opbrændte med Ild. 13 Og Filisterne bleve endnu ved og udbredte sig i Dalen. 14 Og David adspurgte Gud ydermere, og Gud sagde til ham: Du skal ikke drage op efter dem, men vend dig fra dem, at du kan komme til dem tværs over for Morbærtræerne. 15 Og det skal ske, når du hører en Lyd af en Skriden hen over Morbærtræernes Toppe, da skal du drage ad til Striden; thi Gud er udgangen for dit Ansigt at slå Filisternes Lejr. 16 Og David gjorde, som Gud havde befalet ham, og de sloge Filisternes Lejr fra Gibeon og indtil Geser. 17 Og Davids Navn kom ud i alle Landene, og Herren lod Frygt for ham komme over alle Hedninger. |