Første Krønikebog 19 1 Nogen tid efter døde ammoniternes konge Nahasj, og hans søn Hanun blev konge i hans sted. 2 Da tænkte David: »Jeg vil vise Hanun, nahasj's søn, venlighed, thi hans fader viste mig venlighed.« Og David sendte folk for at vise ham deltagelse i anledning at hans faders død. Men da Davids mænd kom til ammoniteroes land til Hanun for at vise ham deltagelse, 3 sagde ammoniternes høvdinger til Hanun: »Tror du virkelig, det er for at hædre din fader, at David sender bud og viser dig deltagelse? Mon ikke det er for at udforske ogødelægge landet og udspejde det, at hans folk kommer til dig?« 4 Da tog Hanun Davids folk og lod dem rage og halvdelen af deres klæder skære af til skridtet, og derpå lod han dem gå. 5 Da David fik efterretning om mændenes behandling, sendte han dem et bud i møde; thi mændene var blevet grovelig forhånet; og kongen lod sige: »Bliv i Jeriko, til eders skæg er vokset ud!« 6 Men da ammoniterne så, at de havde lagt sig for had hos David, sendte Hanun og ammoniterne 1000 talenter sølv for at leje vogne og ryttere i Aram-naharajim, Aram Ma'aka og Zoba; 7 og de lejede 32000 vogne og kongen af Ma'aka med hans folk, og de kom og slog lejr uden for Medeba; imidlertid havde ammoniterne samlet sig fra deres byer og rykkede ud til kamp. 8 Da David hørte det, sendte han Joab af sted med hele hæren og kærnetropperne. 9 Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til kamp ved byens port, medens kongerne, der var kommet til, stod for sig selv på åben mark. 10 Da Joab så, at angreb truede ham både forfra og bagfra, gjorde han et udvalg blandt alt Israels udsøgte mandskab og tog stilling over for aramæerne, 11 medens han overlod resten af mandskabet til sin broder absjaj, og de tog stilling over for ammoniterne. 12 Og han sagde: »Hvis aramæerne bliver mig for stærke, skal du ile mig til hjælp; men bliver ammoniterne dig for stærke, skal jeg hjælpe dig. 13 Tag mod til dig og lad os tappert værge vort folk og vor Guds byer - så får Herren gøre, hvad ham tykkes godt!« 14 Derpå rykkede Joab frem med sine folk til kamp mod aramæerne, og de flygtede for ham. 15 Og da ammoniterne så, at aramæerne tog flugten, flygtede også de forhans broder Absjaj og trak sig ind i byen. Derpå kom Joab til Jerusalem. 16 Men da aramæerne så, at de var slået af Israel, sendte de bud og fik aramæerne hinsides floden til at rykke ud med Sjofak, Hadar'ezers hærfører, i spidsen. 17 Da David fik efterretning herom, samlede han hele Israel, satte over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til kamp mod aramæerne, og de angreb ham. 18 Men aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000 stridsheste og 40.000 Mand fodfolk af Aram; også hærføreren Sjofak huggede han ned. 19 Da alle Hadar'ezers lydkonger så, at de var slået af Israel, sluttede de fred med David og underkastede sig, og aramæerne ville ikke hjælpe ammoniterne mere. |