Første Krønikebog 20 1 Og det skete på den Tid, der Året var omme, på den Tid Kongerne pleje at uddrage til Krig, da førte Joab Stridshæren ud og ødelagde Ammons Børns Land, og han kom og belejrede Rabba, men David blev i Jerusalem; og Joab slog Rabba og nedbrød den. 2 Og David tog deres Konges Krone fra hans Hoved og fandt, at dens Vægt var et Gentner Guld, og der var kostbare Stene i den, og den kom over Davids Hoved; og han bortførte af Staden såre meget Bytte. 3 Men Folket, som var derudi, førte han ud, og han skar dem over med, Save og med Jerntærskeslæder og med Knive, og således gjorde David ved alle Ammons Børns Stæder; siden vendte David og alt Folket tilbage til Jerusalem. 4 Og det skete derefter, at der stod et Slag i Geser med Filisterne; da slog Husathiten, Sibekaj, Sifaj af Rafas Børn, og de bleve ydmygede. 5 Og der var endnu en Krig med Filisterne; og Elhanan, Jairs Søn, slog Lahemi, Goliaths, Githitens, Broder, hvis Spydstage var som en Væverstang. 6 Og der var endnu Krig i Gat, og der var en høj Mand, og han havde seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og tyve, og han var også født for Rafa. 7 Og der han forhånede Israel, da slog Jonathan, en Søn af Davids Broder Simea, ham ihjel. 8 Disse vare fødte for Rafa i Gat, og de faldt ved Davids Hånd og ved hans Tjeneres Hånd. |