Første Krønikebog 22 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Hus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være. 2 Og David befalede at samle de fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Stenhuggere for at tildanne hugne Sten til at bygge Guds Hus. 3 Og David skaffede Jern i Mangfoldighed til Søm til Dørene i Portene og til Kramper og Kobber i Mangfoldighed, så at der vidstes ingen Vægt derpå, 4 og Cedertræ uden Tal; thi Zidonierne og Tyrierne førte Cedertræ i Mangfoldighed til David. 5 Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung Mand og blødhjertet, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmåde stort, navnkundigt og berømmeligt i alle Lande; jeg vil forberede det for ham. Så forberedte David såre meget før sin Død. 6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham bygge Herrens, Israels Guds, Hus. 7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig angår, da stod mit Hjerte til at bygge Herren min Guds Navn et Hus; 8 men Herrens Ord skete til mig og sagde: Du har udøst meget Blod ført store Krige, du skal ikke bygge mit Navn et Hus, fordi du udøste meget Blod på Jorden for mit Ansigt. 9 Se, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en Rolighedens Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo* skal være hans Navn; og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage. 10 Han skal bygge mit Navn et Hus, og han skal være mig en Søn, og! jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadf æste hans Riges Trone over Israel til evig Tid. 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lykkelig og bygge Herren din Gud et Hus, som han talte om, 12 Visselig, Herren skal give dig Klogskab og Forstand og give dig Befaling over Israel; men du skal holde Herren din Guds Lov. 13 Da skal du være lykkelig, når du beflitter dig på at gøre efter de Skikke og Love, som Herren bød Israel ved Mose; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes. 14 Og se, jeg har beredt til Herrens Hus i min Trængsel hundrede Tusinde Gentner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv; dertil Kobber og Jern, som ej er til at veje, thi der er meget deraf; jeg har og beredt Træ og Sten, og dertil må du lægge mere. 15 Så har du og mange hos dig, som kunne gøre Arbejdet, Stenhuggere og Mestre til at arbejde i Sten og Træ og alle Hånde kløgtige Mænd til alle Hånde Gerning. 16 På Guldet, på Sølvet og på Kobberet og på Jernet er intet Tal; gør dig rede og udfør det, og Herren være med dig! 17 Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn: 18 Er ej Herren eders Gud med eder og har skaffet eder Rolighed trindt omkring thi han har givet Landets Indbyggere i min Hånd, og Landet er undertvunget for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt. 19 Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl hen til at søge Herren eders Gud, og gører eder rede og bygger Gud Herrens Helligdom for at indføre Herrens Pagts Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges for Herrens Navn. |