Første Mosebog 6 1 Da nu menneskene begyndte at blive talrige på jorden og der fødtes dem døtre, 2 fik gudssønnerne øje på menneskedøtrenes skønhed, og de tog så mange af dem, som de lystede, til hustruer. 3 Da sagde Herren: »Min ånd: skal ikke for evigt blive i menneskene, eftersom de jo dog er kød; deres dage skal være 120 år.« 4 I hine dage, da gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og disse fødte dem børn men også senere hen i tiden - levede kæmperne på jorden. Det er heltene, hvis ry når tilbage til fortids dage. 5 Men Herren så, at menneskenes, ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. 6 Da angrede Herren, at han havde gjort menneskene på jorden, og det. skar ham i hjertet. 7 Og Herren sagde: »Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt, af jordens flade, både mennesker, kvæg, kryb og himmelens, fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!« 8 Men Noa fandt nåde for Herrens øjne 9 dette er Noas slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. 10 Noa avlede tre sønner: Sem, Kam og Jafet. 11 Men jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret; 12 og Gud så til jorden, og se, den var fordærvet, thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden. 13 Da sagde Gud til Noa: »Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, fordi jorden ved deres skyld et fuld af uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden. 14 Men du skal gøre dig en ark af gofertræ og indrette den med rum ved rum og overstryge den med beg både indvendig og udvendig; 15 og således skal du bygge arken: den skal være 300 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj; 16 du skal anbringe taget på arken, og det skal ikke rage længer udend een alen fra oven; på arkens side skal du sætte døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste stokværk. 17 Se, jeg bringer nu vandfloden over jorden for at udrydde alt kød under himmelen, som har livsånde; alt, hvad der er på jorden, skal forgå. 18 Men jeg vil oprette min pagt med dig. Du skal gå ind i arken med dine sønner, din hustru og dine sønnekoner: 19 Og af alle dyr, af alt kød skal du bringe et par af hver slags ind i arken for at holde dem i live hos dig. Han og hundyr skal det være, 20 af fuglene efter deres arter, af kvæget efter dets arter og af alt jordens kryb efter dets arter; par for par skal de gå ind til dig for at holdes i live. 21 Og du skal indsamle et forråd af alle slags levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til føde.« 22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han. |