Første Peters brev 2 1 Aflæg nu al ondsindethed, al falskhed og alt hykleri, al misundelse og sladderagtighed! 2 Som nyfødte børn må I hige efter Ordets uforfalskede mælk; det er den kost, I kan vokse jer stærke ved, indtil Frelsen kommer, 3 I, som "har smagt, at god er Herren!" 4 Gå frem for ham, den levende sten, vraget af mennesker, men for Gud udvalgt og ædel, 5 og lad jer selv bygge ind som levende sten i et åndeligt hus, hvori et helligt præsteskab frembærer åndelige ofre, som Gud med glæde vil modtage gennem Jesus Kristus. 6 Derom handler et sted i Skriften: Se, jeg lægger i Sion en sten, udvalgt til hjørnesten, ædel. Den, der tror ham, bliver aldrig til skamme - 7 det er jer, der som troende omtales så ærefuldt. Men for de vantro er stenen, som håndværkerne vragede, den sten er blevet en hovedhjørnesten, 8 en 'anstødssten' og en 'snublesten'. Støde imod Ordet, det gør de, fordi de er ulydige mod det, og dertil var de også bestemt. 9 Men I er 'en udvalgt slægt', 'et kongerige af præster', en , hellig stamme, et folk, som Gud har erhvervet sig som sit eget, for at I skal forkynde, hvor stor, hvor god, hvor herlig Gud er, han, som kaldte jer fra mørke ind i sit underfulde lys: 10 Fordum et Ikke-Folk, nu Guds Folk. I blev kaldt 'Ingen-Forbarmer-Sig', over jer har Gud forbarmet sig. 11 I Elskede, I er udlændinge og fremmede i Verden, og derfor henstiller jeg til jer, at I afskriver jeres selviske begæringer; de fører krig mod sjælen. 12 Jeres færden blandt hedninger skal være retsindig, sådan, at selv de, der nu bagtaler jer som forbrydere, ved nærmere eftersyn må komme til at prise Gud for jeres gode gerninger, den dag sandhedens time er inde. 13 I skal underordne jer enhver menneskelig retsorden, for det vil Herren have - være sig kongen som højeste myndighed, 14 eller statholdere, der sendes af kongen for at straffe dem, der handler slet, og hædre dem, der handler ret. 15 For det er Guds vilje, at I på den måde, ved at handle ret, skal bringe tåbelige menneskers ukyndige udtalelser til tavshed. 16 Frie er I, men ikke frie til at bruge friheden som et tågeslør over ondsindethed. Nej, I er frie som Guds tjenere. 17 I skal ære alle mennesker, elske Brødrene, frygte Gud, ære kongen. 18 I, der er slaver, skal underordne jer husherren med tilbørlig respekt, ikke blot en god og mild herre, også en vilkårlig. 19 Det er nemlig smukt, hvis ens Gudsbevidsthed gør, at man kan finde sig i modgang, også når det er uretfærdigt. 20 Er det noget at berømme sig af, at man lider tålmodigt under en straf, man har fortjent? Men hvis I har gjort det rette og alligevel lider ondt, og med tålmod, så finder Gud det smukt. 21 For det var, hvad I blev kaldede til. Også Kristus led, og led for jer; og derved efterlod han jer et forbillede for, hvordan I skal følge i hans fodspor: 22 Ingen synd begik han, svig var ikke i hans mund. 23 Han blev hånet, gav ikke igen, han led uden at true med gengæld, han skød sin sag ind under ham, der dømmer retfærdigt. 24 Han bar på sin egen krop vore synder op på retterpælen af træ, for at vi skulle dø bort fra synden og leve for retfærdigheden. Sårene, de slog ham, blev til lægedom for jer. 25 I var som får, faret vild, men er nu vendt om til hyrden, jeres sjæles vogter. |