Første Peters brev 5 1 De ældste blandt jer formaner jeg da som medældste og vidne om Kristi lidelser, jeg, der også har del i den herlighed, der skal åbenbares: 2 Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; 3 heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden; 4 og når overhyrden åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans. 5 Ligeså skal I unge underordne jer de ældre; og ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde. 6 Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer. 7 Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer. 8 Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. 9 Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser. 10 Men al nådes Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i Kristus Jesus, han vil, efter at I en kort tid har måttet lide, selv fuldt ud berede, styrke, bekræfte, grundfæste jer! 11 Ham tilhører magten i evighedernes evigheder! Amen. 12 Bistået af Silvanus, den trofaste broder (thi det holder jeg ham for at være), har jeg nu i korthed skrevet dette til jer for at formane jer og vidne om, at den nåde, I står i, er Guds sande nåde! 13 Menigheden i Babylon, udvalgt ligesom I, og min søn, Markus, sender jer sin hilsen. 14 Hils hverandre med et kærligt kys! Fred være med eder alle, som er i Kristus! |