Første Peters brev 5 1 Så vender jeg mig til menighedens Ældste I mm egenskab af kollega, vidne om Kristi lidelser, og endelig også som et menneske, der har del i den Herlighed, som skal åbenbares: I skal vogte Guds hjord på det sted, hvor I har fået den betroet. 2 Pas jeres tilsynspligter, ikke, fordi I skal, men fordi I gerne vil; sådan er det Guds mening. Menigheden skal ikke udnyttes, den skal møde tjenstvillighed, 3 dens medlemmer skal ikke tyranniseres, men hjorden skal have et forbillede. 4 Da, når den Store Hyrde åbenbares, skal I opnå Herlighedens uvisnelige krans. 5 Og I unge skal indordne jer under de Ældste. Men alle skal I klæde jer i gensidig ydmyghed, for Gud står de hoffærdige imod, de ydmyge giver han nåde. 6 Ja, I skal ydmyge jer under Guds mægtige hånd, for at han I må ophøje jer, når tiden er inde. 7 Al jeres bekymring skalI lægge fra jer hos ham, for han har omsorg for jer. 8 Vær nøgterne, vær vågne. Jeres modstander Djævelen går I omkring som en brølende løve, søgende, hvem han kan sluge. 9 Modstå ham, faste i Troen, tænk på, at lidelser af samme slag!! pålægges jeres Brødre Verden over. støtte, styrke og grundfæste jer. 10 Al nådes Gud, som har. kaldet jer til, når jeres lidelser har varet en lille stund, at indgå til den Evige Herlighed i Kristus, han vil selv berede, 11 Hans er magten gennem Evighederne, Amen. 12 Gennem Silvanus, som jeg regner for en tro Broder, har jeg her i korthed skrevet til jer for at opmuntre jer og for at vidne om, at denne nåde er Guds sande nåde. Bliv i nåden! 13 Den Medudvalgte i Babylon sender hilsen. Det samme gør min søn Markus. 14 Hils hinanden med et kærligt kys! Fred over Jer alle, I som er i Kristus. |