Første Samuelsbog 10 1 Da tog Samuel olieflasken og udgød olien over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Har Herren ikke salvet dig til fyrste over sit folk Israel? Du skal herske over Herrens folk og frelse det fra dets fjender. Og dette skal være dig tegnet på, at Herren har salvet dig til fyrste over sin arv: 2 Når du i dag går fra mig, skal du træffe to mænd ved Rakels grav ved Benjamins grænse i Zelza, og de skal sige til dig: æslerne, du gik ud at lede efter, er fundet; dem har din fader slået af tanke, men nu er han urolig for eder og siger: hvad skal jeg gøre for min søn? 3 Og når du er gået et stykke længere frem og kommer til Taboregen, skal du træffe tre mænd, som er på vej op til Gud i Betel; den ene bærer tre kid, den anden tre brødkager og den tredje en dunk vin; 4 de skal hilse på dig og give dig to brødkager, som du skal tage imod. 5 Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filisternes foged bor; og når du kommer hen til byen, vil du støde på en flok profeter, som kommer ned fra offerhøjen i profetisk henrykkelse til harpers, paukers, fløjters og citres klang; 6 så vil Herrens Ånd overvælde dig, så du falder i profetisk henrykkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet menneske. 7 når disse tegn indtræffer for dig, kan du trygt gøre, hvad der falder for; thi Gud er med dig. 8 Og du skal gå i forvejen ned til Gilgal; så kommer jeg ned til dig for at bringe brændofre og ofre takofre. Syv dage skal du vente, til jeg kommer og kundgør dig, hvad du skal gøre!« 9 Da han derpå vendte sig for at gå bort fra Samuel, gav Gud ham et helt andet hjerte, og alle disse tegn indtraf samme dag. 10 Da han kom hen til Gibea, se, da kom enflok profeter ham i møde, og Guds Ånd overvældede ham, og han faldt i profetisk henrykkelse midt iblandt dem. 11 Og da alle, som kendte ham fra tidligere tid, så ham i profetisk henrykkelse sammen med profeterne, sagde de til hverandre: »Hvad går der af kisjs søn? Er også Saul iblandt profeterne?« 12 Så sagde en der fra stedet: »Hvem er vel deres fader?« Derfor blev det et mundheld: »Er også Saul iblandt profeterne?« 13 Da hans profetiske henrykkelse var ovre, gik han til Gibea. 14 Sauls farbroder spurgte da ham og karlen: »Hvor har I været henne?« Han svarede: »Ude at lede efter æslerne; og da vi ikke fandt dem, gik vi hen til Samuel.« 15 Da sagde Sauls farbroder: »Fortæl mig, hvad Samuel sagde til eder!« 16 Saul svarede: »Han fortalte os, at æslerne var fundet!« Men hvad Samuel havde sagt om kongedømmet, fortalte han ham ikke. 17 Derpå stævnede Samuel folket sammen hos Herren i Mizpa; 18 og han sagde til israeliterne: »Så siger Herren, Israels Gud: jeg førte Israel op fra Ægypten og frelste eder af ægypternes hånd og fra alle de riger, som plagede eder. 19 Men nu vrager I eders Gud, som var eders frelser i alle eders ulykker og trængsler, og siger: nej, en konge skal du sætte over os! Så træd nu frem for Herrens åsyn stamme for stamme og slægt for slægt!« 20 Derpå lod Samuel alle Israels stammer træde frem, og loddet ramte Benjamins stamme. 21 Så lod han Benjamins stamme træde frem slægt for slægt, og matris slægt ramtes. Så lod han matris slægt træde frem mand for mand, og Saul, kisjs søn, ramtes. men da man ledte efter ham, var han ikke til at finde. 22 Da adspurgte de på ny Herren: »Er manden her?« Og Herren svarede: »Se, han holder sig skjult ved trosset.« 23 Så løb de hen og hentede ham der; og da han trådte ind imellem folket, var han et hoved højere end alt folket. 24 Da sagde Samuel til hele folket: »Ser I ham, Herren har udvalgt? Hans lige findes ikke i alt folket!« Og hele folket brød ud i jubelskrig og råbte: »Kongen leve!« 25 Derpå fremsagde Samuel kongedømmets ret for folket og optegnede den i en bog, som han lagde hen for Herrens åsyn. Så lod Samuel hele folket gå hver til sit: 26 Også Saul gik til sit hjem i Gibea, og de tapre mænd, hvis hjerte Gud rørte, gik med ham. 27 Men nogle niddinger sagde: »Hvor skulle denne kunne hjælpe os?« Og de ringeagtede ham og bragte ham ingen hyldingsgave. Men han var, som han var døv. |