Første Samuelsbog 11 1 Men Ammoniteren Nahas drog op og lejrede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gør en Pagt med os, så ville vi tjene dig. 2 Og Ammoiteren Nahas sagde til dem: På det Vilkår vil jeg gøre Pagt med eder, at jeg må stikke det højre Øje ud paa eder alle, og jeg vil lægge den Skændsel på al Israel. 3 Da sagde de Ældste af Jabes til ham: Lader os være i Fred i syv Dage, at vi kunne sende Bud til alt lsraels Landemærke; og dersom der er ingen, som frelser os, da ville vi gå ud til dig. 4 Så kom Budene tll Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd. 5 Og se, Saul kom bagefter Øksnene fra Marken, og Saul sagde: Hvad skader Folket, at de græde? Da fortalte de ham Mændenes Ord af Jabes. 6 Da kom Guds Ånd heftig over Saul, der han hørte disse Ord, og hans Vrede optændtes såre. 7 Og han tog et Par Øksne og huggede dem i Stykker og udsendte dem til al Israels Landemæ rke med Bud og lod sige: Hvo som ikke drager ud efter Saul og efter Samuel, med hans Øksne skal der gøres således; da faldt Herrens Frygt på Folket, at de droge ud som een Mand. 8 Og han talte dem i Besek, og Israels Børn vare tre Hundrede Tusinde, og Judas Mænd tredive Tusinde. 9 Da sagde de til Budene, som vare komne: Så skulle I sige til Mændene i Jabes i Gilead: I Morgen skal eder vederfares Frelse, når Solen bliver hed. Der Budene kom og kundgjorde det for Mændene i Jabes, da bleve de glade. 10 Og Mændene i Jabes sagde: I Morgen ville vi gå ud til eder, så må I gøre os efter alt det, som er godt for eders Øjne. 11 Og det skete den næste Dag, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Lejren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skete, at de, som bleve tilovers, bleve så adspredte, at der ikke blev tilovers af dem to sammen. 12 Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regere over os? giver de Mænd hid så ville vi slå dem ihjel. 13 Men Saul sagde: Der skal ingen Mand dø på denne Dag; thi Herren har i Dag givet Frelse i Israel. 14 Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gå til Gilgal, og der ville vi på ny give ham Riget. 15 Da gik alt Folket til Gilgal og gjorde der Saul til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal og slagtede der Takofre for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der og alle Israels Mænd såre meget. |