Første Samuelsbog 21 1 David kom derpå til præsten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom ængstelig David i møde og sagde til ham: »Hvorfor er du alene og har ingen med dig?« 2 David svarede præsten Ahimelek: »Kongen overdrog mig et ærinde og sagde til mig: Ingen må vide noget om det ærinde, jeg sender dig ud i og overdrager dig! Derfor har jeg sat folkene stævne på et aftalt sted. 3 Men hvis du har fem brød ved hånden, så giv mig dem, eller hvad du har!« 4 Præsten svarede David: »Jeg har intet almindeligt brød ved hånden, kun helligt brød; folkene har da vel holdt sig fra kvinder?« 5 David svarede præsten: »Ja visselig, vi har været afskåret fra omgang med kvinder i flere dage. Da jeg drog ud, var folkenes legemer rene, skønt det var en dagligdags rejse; hvor meget mere må de da i dag være rene på legemet!« 6 Præsten gav ham da det hellige brød; thi der var ikke andet brød der end skuebrødene, som tages bort fra deres plads for Herrens åsyn, samtidig med at der lægges frisk brød i stedet. 7 Men den dag var en mand af Sauls folk lukket inde der for Herrens åsyn, en edomit ved navn doeg, den øverste af Sauls hyrder. 8 David spurgte derpå Ahimelek: »Har du ikke et spyd eller et sværd ved hånden her? Thi hverken mit sværd eller mine andre våben fik jeg med, da kongens ærinde havde hast.« 9 præsten svarede: »Det sværd, som tilhørte filisteren Goliat, ham, som du dræbte i terebintedalen, er her, hyllet i en kappe bag efoden. Vil du have det, så tag det! Thi her er intet andet!« Da sagde David: »Dets lige findes ikke; giv mig det!« 10 Derpå brød David op og flygtede samme dag for Saul, og han kom til kong Akisj af Gat. 11 Men Akisj's folk sagde til ham: »Er det ikke David, landets konge, er det ikke ham, om hvem man sang under dans: Saul slog sine tusinder, men David sine titusinder!« 12 Disse ord gav David agt på,og han grebes af stor frygt for kong Akisj af Gat; 13 derfor lod han afsindig overfor dem og rasede imellem hænderne på dem, idet han trommede på portfløjene og lod sit spyt flyde ned i skægget. 14 Da sagde Akisj til sine folk: »I kan da se, at manden er gal; hvorfor bringer I ham til mig? 15 Har jeg ikke gale mennesker nok, siden I bringer mig ham til at plage mig med sin galskab? Skal han komme i mit hus?« |