Første Samuelsbog 21 1 Og David til kom til Nobe til Akimelek, Præsten, og Akimelek blev forfærdet, da han mødte David og sagde til ham: Hvorfor er du alene og ikke en Mand med dig? 2 Og David sagde til Akimelek, Præsten: Kongen befalede mig en Sag, og sagde til mig ; Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befalede dig; og de unge Karle har jeg tilsagt til det og det Sted. 3 Og nu, hvad har du ved Hånden? giv fem Brød i min Hånd, eller hvad der findes. 4 Og Præsten svarede David og sagde: Jeg har intet almindeligt Brød ved Hånden; men der er helligt Brød; dersom ikkun de unge Mænd havde holdt sig fra Kvinder. 5 Og David svarede Præsten og sagde til ham: Ja visselig, Kvinderne have været os forholdte i Går og i Forgårs; der jeg gik ud, vare de unge Mænds Kar hellige; tilmed er dette Brød på Vej til at blive almindeligt, da desfor uden andet i Dag skal helliges i Karrene. 6 Da gav Præsten ham det hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som toges bort fra Herrens Ansigt for at lægge varmt Brød i Stedet på den Dag, man tog det bort. Men der var en Mand af Sauls Tjenere på den samme Dag, som opholdt sig for Herrens Ansigt, og hans Navn var Edomiteren Doeg, den mægtigste af Sauls Hyrder. 7 Og David sagde til Akimelek: Har du ikke her ved Hånden et Spyd eller et Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Våben med mig, eftersom Kongens Ærinde havde Hast. 8 Da sagde Præsten: Filisteren Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, se, det er svøbt i et Klæde, bag Livkjortlen; dersom du vil tage dig det, så tag det, thi her er intet andet uden det: 9 og David sagde: Der er ikke noget som det, giv mig det! 10 Og David gjorde sig rede og flyede samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Akis, Kongen i Gath. 11 Og Akis Tjenere sagde til ham: Er dette ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dansen, og sagde: Saul har slaget sine tusinde, og David sine ti Tusinde 12 Og David lagde disse Ord på sit Hjerte og frygtede såre for Akis, Kongen af Gath. 13 Derfor anstillede han sig afsindig for deres Øjne og rasede mellem deres Hænder og tegnede på Portens Døre og lod Fråden flyde ned på sit Skæg. l 14 Da sagde Akis til sine Tjenere: Se, I se, at Manden er gal, hvi førte I ham til mig? 15 Mon jeg fattes galne, at I førte denne hid at rase for mig? skulde denne komme i mit Hus |