Første Samuelsbog 27 1 Men David sagde til sig selv: »Jeg falder dog en skønne dag for Sauls hånd. Jeg har ingen anden udvej end at søge tilflugt i filisternes land; så opgiver Saul at søge efter mig nogetsteds i Israels land, og jeg er uden for hans rækkevidde!« 2 David brød da op og drog med sine 600 mænd over til Maoks søn, kong Akisj af Gat; 3 og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine mænd, som havde deres familier med, ligesom David havde sine to hustruer med, Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, karmeliten Nabals hustru. 4 Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op at søge efter ham. 5 Men David sagde til Akisj: »Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, lad mig så få et sted at bo i en af byerne ude i landet, thi hvorfor skal din træl bo hos dig i hovedstaden?« 6 Akisj lod ham da med det samme få Ziklag; og derfor tilhører Ziklag endnu den dag i dag Judas konger. 7 Den tid, David boede i filisternes land, udgjorde et år og fire måneder. 8 Og David og hans mænd drog op og plyndrede hos gesjuriterne, gizriterne og amalekiterne; thi de boede i landet fra telam hen imod Sjur og hen til Ægypten; 9 og når David plyndrede landet, lod han hverken mænd eller kvinder blive i live, men småkvæg, hornkvæg, æsler, kameler og klæder tog han med; når han så vendte tilbage og kom til Akisj, 10 og han spurgte: »Hvor hærgede I denne gang?« svarede David: »Idet judæiske sydland!« eller: »I det jerame'elitiske sydland!« eller: »I det kenitiske sydland!« 11 David lod ingen mand eller kvinde blive i live for ikke at måtte tage dem med til Gat; thi han tænkte: »De kunne røbe os og sige: det og det har David gjort!« Således bar han sig ad, al den tid han opholdt sig i filisternes land. 12 Derfor fik Akisj tillid til David, idet han tænkte: »Han har gjort sig grundig forhadt hos sit folk Israel; han vil tjene mig for stedse!« |