Første Samuelsbog 4 1 Og Samuels Ord skete til al Israel, og Israel drog ud imod Filisterne til Krig, og de lejrede sig ved Eben-Ezer, men Filisterne havde lejret sig i Afek. 2 Og Filisterne rustede sig imod Israel, og Striden bredte sig ud; og Israel blev slagen for Filisternes Ansigt; og disse sloge i Slagordenen på Marken ved fire Tusinde Mand. 3 Og der Folket kom; til Lejren, da sagde Israels Ældste Hvorfor har Herren slaget os i Dag for Filisternes Ansigt? lader os hente Herrens Pagts Ark fra Silo og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Hånd. 4 Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herren Zebaoths Pagts Ark, han som sidder over Keruber; og de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, vare der med Guds Pagts Ark. 5 Og det skete, der Herrens Pagts Ark kom til Lejren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, så at Jorden rystede. 6 Der Filisterne hørte det Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i Hebræernes Lejr? Og de fik at vide, at Herrens Ark var kommen til Lejren. 7 Da frygtede Filisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Lejren; og de sagde: Ve os! thi der er ikke sket noget som dette tilforn. 8 Ve os! hvo vil fri os af disse herlige Guders Hånd? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med alle Hånde Plager i Ørken. 9 Værer frimodige og værer Mænd, I Filister! at I ikke skulle tjene Hebræerne, som de have tjent eder; ja værer Mænd og strider! 10 Da strede Filisterne, og Israel blev slagen, og de flyede hver til sine Telte, og der skete et såre stort Slag, så at der faldt af Israel tredive Tusinde Fodfolk. 11 Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hofni og Pinehas, døde. 12 Da løb en Mand af Benjamin fra Slagordenen og kom til Silo på den samme Dag; og hans Klæder vare sønderrevne, og der var Jord på hans Hoved. 13 Og han kom, og se, Eli sad på en Stol ved Siden af Vejen og så sig om, thi hans Hjerte var såre bange for Guds Ark; der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad. 14 Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? Og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det til Kende. 15 Og Eli var otte og halvfemsindstyve År gammel;og hans Øjne vare dunkle, og han kunde ikke se. 16 Og Manden sagde til Eli: Jeg kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen i dag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skete der? 17 Da svarde den, som bar Budskab, og sagde: Israel flyede for Filisternes Ansigt,og der skete også et stort Slag på Folket; og dine to Sønner, Hofni og Pinehas, ere også døde, og Guds Ark er tagen. 18 Og det skete, der han meldte om Guds Ark, da faldt han baglæns ned af Stolen ved Siden af Porten, og hans Halsben blev brudt, og han døde, thi Manden var gammel og svær; og han havde dømt Israel fyrretyve År. 19 Og hans Sønnekone, Pinehas Hustru, var frugtsommelig, nær ved at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger og hendes Mand var død, da bøjede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende. 20 Og den Tid hun døde, da sagde de Kvinder, som stode hos hende: Frygt ikke, thi du har født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke på sit Hjerte. 21 Og hun kaldte Barnet Ikabod.* sigende: Herligheden er flyttet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld. 22 Og hun sagde: Herligheden er flyttet fra Israel; thi Guds Ark er tagen. |