Første Samuelsbog 6 1 Efter at Herren ark havde været i filisternes land syv måneder, 2 lod filisterne præsterne og sandsigerne kalde og sagde: »Hvad skal vi gøre med Herrens ark? Lad os få at vide, hvorledes vi skal bære os ad, når vi sender den hen, hvor den har hjemme!« 3 De svarede: »Når I sender Israels Guds ark tilbage, må I ikke sende den bort uden gave; men I skal give den en sonegave med tilbage; så bliver I raske og skal få at vide, hvorfor hans hånd ikke vil vige fra eder!« 4 De spurgte da: »Hvilken sonegave skal vi give den med tilbage?« Og de sagde: »Fem guldbylder og fem guldmus svarende til tallet på filisterfyrsterne; thi det er en og samme plage, der har ramt eder og eders fyrster; 5 I skal eftergøre eders bylder og musene, som hærger eders land, og således give Israels Gud æren; måske vil han da tage sin hånd bort fra eder, eders Gud og eders land. 6 Hvorfor vil I forhærde eders hjerte, som ægypterne og Farao forhærdede deres hjerte? Da han viste dem sin magt, måtte de da ikke lade dem rejse, så de kunne drage af sted? 7 Tag derfor og lav en ny vogn og tag to diegivende køer, som ikke har båret åg, spænd køerne for vognen og tag kalvene fra dem og driv dem hjem; 8 tag så Herrens ark og sæt den på vognen, læg de guldting, I giver den med i sonegave, i et skrin ved siden af og send den så af sted. 9 Læg siden mærke til, om den tager vejen hjem ad Bet-sjemesj til. Thi så er det ham, som har voldt os denne store ulykke; i modsat fald ved vi, at det ikke var hans hånd, som ramte os, men at det var en hændelse!« 10 Mændene gjorde da således; de tog to diegivende køer og spændte dem for vognen, men kalvene lukkede de inde i stalden. 11 Derpå satte de Herrens ark på vognen tillige med skrinet med guldmusene og bylderne. 12 Men køerne gik den slagne vej ad Bet-sjemesj til; under ustandselig brølen fulgte de stadig den samme vej uden at bøje af til højre eller venstre, og filisterfyrsterne fulgte med dem til Bet-sjemesj's landemærke. 13 Da Bet-sjemesjiterne, der var ved at høste hvede i dalen, så op og fik øje på arken, løb de den glade i møde; 14 og da vognen var kommet til Bet-sjemesjiten jehosjuas mark, standsede den. Der lå en stor sten; de huggede da træet af vognen i stykker og ofrede køerne som brændoffer til Herren. 15 Og leviterne løftede Herrens ark ned tillige med skrinet med guldtingene, der stod ved siden af, og satte den på den store sten, og mændene i Bet-sjemesj bragte Den dag brændofre og ofrede slagtofre til Herren. 16 Da de fem filisterfyrster havde set det, vendte de ufortøvet tilbage til Ekron. 17 Dette er de guldbylder, filisterne lod følge med i sonegave til Herren: for asdod een, for Gaza een, for askalon een, for Gat een og for Ekron een. 18 Guldmusene svarede til tallet på alle filisterbyerne, der tilhørte de fem fyrster, både de befæstede byer og landsbyerne. Vidne derom er den dag i dag den store sten på Bet-sjemesjifen jehosjuas mark, hvorpå de satte Herrens ark. 19 Men jekonjas efterkommere havde ikke taget del i Bet-sjemesjiternes glæde over at se Herrens ark; derfor ihjelslog han halvfjerdsindstyve mænd iblandt dem. Da sørgede folket, fordi Herren havde slået så mange af dem ihjel; 20 og Bet-sjemesjiterne sagde: »Hvem kan bestå for Herrens, denne hellige Guds, åsyn? Og hvor vil han drage hen fra os?« 21 Og de sendte bud til indbyggerne i Kirjat-Jearim og lod sige: »Filisterne har sendt Herrens ark tilbage. Kom herned og hent den op til eder!« |