Første Samuelsbog 7 1 Da kom mændene fra Kirjat-Jearim og hentede Herrens ark op til sig og bragte den til Abinadabs hus på højen; og hans søn El'Azar helligede de til at vogte Herrens ark. 2 Fra den dag arken fik sin plads i Kirjat-Jearim gik der lang tid; der gik tyve år, og hele Israels hus sukkede efter Herren. 3 Da sagde Samuel til hele Israels hus: »Hvis I vil omvende eder til Herren af hele eders hjerte, skil eder så af med de fremmede guder og astarterne; vend eders hu til Herren og dyrk ham alene, så vil han fri eder af filisternes hånd!« 4 Derpå skilte israeliterne sig af, med ba'alerne og astarterne og dyrkede Herren alene. 5 Da sagde Samuel: »Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg bede til Herren for eder!« 6 Så samlede de sig i Mizpa og øste vand og udgød det for Herrens åsyn, og de fastede den dag og sagde der: »Vi har syndet mod Herren!« Derpå dømte Samuel israeliterne i Mizpa. 7 Da filisterne hørte, at israeliterne havde samlet sig i Mizpa, drog filisterfyrsterne op imod Israel; og da israeliterne hørte det, blev de bange for filisterne. 8 Og israeliterne sagde til Samuel: »Hold ikke op med at råbe til Herren vor Gud, at han må frelse os af filisternes hånd!« 9 Da tog Samuel et diende lam og bragte Herren det som brændoffer, som heloffer; og Samuel råbte til Herren for Israel, og Herren bønhørte ham. 10 Medens Samuel var i færd med at bringe brændofferet, rykkede filisterne frem til kamp mod Israel,men Herren sendte den dag et vældigt tordenvejr over filisterne og bragte dem i uorden, så de blev slået af Israel; 11 og Israels mænd rykkede ud fra Mizpa, satte efter filisterne og huggede dem ned lige til neden for Bet-kar. 12 Derpå tog Samuel en sten og stillede den op mellem Mizpa og Jesjana; og han kaldte den Eben- Ezer, idet han sagde: »Hidtil har Herren hjulpet os!« 13 Således bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i Israels land, men Herrens hånd lå tungt på filisterne,så længe Samuel levede. 14 De byer, filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron til Gat; også landet der omkring frarev israeliterne filisterne; og der var fred mellem Israel og amoriterne. 15 Samuel var dommer i Israel, så længe han levede; 16 han plejede årlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og dømme israeliterne på alle disse steder; 17 derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit hjem, og der dømte han Israel. Og han byggede Herren et alter der. |